Angrebet på Krudttønden i København har tilsyneladende fået fængselspersonalet til at være ekstra opmærksomme på de indsatte. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af antallet af såkaldte bekymringsindberetninger, som er indgivet siden februar 2015.
Fra at ligge på 23 i 2013 og 2014 tilsammen er der de seneste knap to år indgivet hele 306 af slagsen. Når en ansat i Kriminalforsorgen observerer tegn på radikalisering hos en indsat, skal det indberettes, hvorefter PET kigger på sagen.
Og formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, har terrorangrebet i København betydet, at man hellere indberetter én for meget end én for lidt.
Problematisk
Det er imidlertid problematisk, hvis man spørger Linda Kjær Minke, der er lektor ved Syddansk Universitet og fængselsforsker.
- En indberetning udgør et stort indgreb i de indsattes rettigheder, blandt andet i forbindelse med udgang og prøveløsladelse, hvor både politiet og PET skal høres. Det er meget problematisk, hvis det sker på så løst et grundlag, hvor det alene er op til den enkelte ansatte at vurdere, siger hun til Jyllands-Posten.
Hos Socialdemokraterne mener Trine Bramsen til gengæld, at det er bedre at være på den sikre side.
- Det handler om liv det her, og det handler om, at der er nogle mennesker, der kan lave grusom skade på Danmark og danskere, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
