Mange landmænd er historisk vokset op med, at de som bonde skulle tage del i lokalsamfundet.
Og det ser fortsat ud til at holde stik, for i 13 kommuner kommer der til at sidde en landmand som borgmester de næste fire år. Det svarer til knap hver syvende borgmester. Det viser en optælling af Landbrugsavisen.
Det er et fald i forhold til valget for fire år siden, hvor 17 landmænd endte med gyldne kæder. Først om en måned bliver konstitueringerne afsluttet, så endnu kan der blive ændret på posterne.
Det er en stor andel i forhold til, hvor lille et erhverv landbruget er blevet i Danmark på grund af udviklingen i samfundet.
Men ifølge den kommende borgmester Christian Lund (V) fra Vejen nær Kolding giver det god mening, fordi landmænd er vant til at tage ansvar.
- Den uddannelse og det engagement, man får gennem organisationsarbejde i landbruget er guld værd, når man skal begå sig i andre organisationer. Altså i politik, siger han til avisen.
Han driver mælkeproduktion og har blandt andet været med til at stifte Syddansk Kvæg.
Flest fra Venstre
Frederik Tolstrup (V) skal nu skifte timerne på marken ud med arbejdet på borgmesterkontoret. Han er uddannet landmand og opvokset og bor på en gård, hvor der var griseproduktion indtil for få år siden.
- Der bliver ikke tid til at være landmand, så det må klares med ekstra maskinstationshjælp, siger han til avisen.
Partiet Venstre er historisk kendt som det traditionelle bondeparti, og selv om partiet gik tilbage ved valget med 3,3 procentpoint, har borgmestrene været gode til at konstituere sig.
Således står partiet til at indtage klart flest borgmesterposter efter valget.
12 ud af de 13 borgmestre med landmandsbaggrund er fra Venstre, mens Jørgen Popp Petersen er fra Slesvigsk Parti og står til at blive borgmester i Tønder fire år mere.
Tradition fra foreninger
Traditionelt har man på landet ofte engageret sig i landboforeningerne, og her havde man et stærkt rekrutteringsgrundlag til det politiske arbejde.
Det pointerer forsker i landdistriktsudvikling Hanne Wittorff Tanvig.
- Landbruget er stærkt mobiliseret. Der er en kultur og foreningslivstradition, som træner folk i at organisere sig og tage ordet. De har nogle historisk-kulturelle forudsætninger, som mange andre grupper ikke har, og det er en fordel for dem. Det handler om repræsentation: Dem, der stiller op, bliver valgt. Resten er ikke mobiliseret, siger hun.
Dansk landbrug dækker omkring 60 procent af Danmarks samlede areal og fylder også meget landspolitik. Men befolkningsmæssigt gør det ikke, og den økonomiske betydning er også faldet.
Her har de fået en landmand som borgmester
- Brønderslev - Mikael Klitgaard (V) - Uddannet landmand.
- Hjørring - Søren Smalbro (V) - Landmand.
- Thisted - Niels Jørgen Pedersen (V) - Mælkeproducent.
- Vesthimmerland - Per Bach Laursen - Tidligere svineavler.
- Skive - Alfred Brunsgaard (V) - Selvstændig med landbrug.
- Struer - Marianne Bredal (V) - Tidligere driftsleder på minkfarm.
- Ikast-Brande - Ib Lauritsen (V) - Kartoffelavler.
- Vejle - Jens Ejner Christensen (V) - Gårdejer.
- Vejen - Christian Lund (V) - Mælkeproducent.
- Haderslev - Mads Skau (V) - Svineavler.
- Tønder - Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) - Svineavler.
- Middelfart - Anders Møllegaard (V) - Landmand.
- Bornholm - Frederik Tolstrup (V) - Planteavler, tidl. grise.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
