…også for Loke?

MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark
Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt
Gyldendal
ISBN-13: 9788702216172
1. udgave, 2016
1081 sider

Ytringsfriheden, eller trykkefriheden som det oprindeligt hed, er en vigtig hjørnesten i demokratiet, og ytringsfriheden har sammen med fx retten til frit at forsamle sig været skrevet ind i grundloven siden den første gang blev vedtaget.

Vi tager i dag ytringsfriheden for en selvfølge, og vi tager det for givet, at der ikke er nogen demokratiske institutioner eller demokratisk sindede personer, der ønsker at indskrænke vores ret til at kalde kongen for en finke eller for den sags skyld at argumentere for, at erstatte demokratiet med et diktatur ledet af militæret, Dansk Boldspil Union eller af en gruppe af særligt begavede som selvfølgelig omfatter os selv.

Vi er endda så heldige, at have (bevaret) en højere grad af ytringsfrihed end ikke blot fjerne diktaturer, men også end visse af vores naboblande der fx forbyder udbredelse af forskellige udsagn eller tegn som fx hagekorset i Tyskland. 

Ytringsfriheden er imidlertid under belejring i disse år. Rushdiesag, Muhammedtegninger, racismeparagraffer, antidemokratiske og rabiate udsagn eller omvendt ønsker om at beskytte forskellige minoriteter fra forhånelse holder konstant gang i debatten om begrænsninger i retten til at tale og skrive frit. 

Det er denne stadige udfordring af ytringsfrihedens grænser, der har fået et par af ytringsfrihedens ivrigste forkæmpere, Frederik Stjernfelt, der er professor ved Aalborg Universitet, København og Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, til at forene kræfterne og skrive den samlede historie om ytringsfriheden her i landet. 

Det er en ordentlig klump af en bog, der er kommet ud af deres forenede anstrengelser. Mere end 1000 sider inklusiv noter og registre samlet i et monsterbind, men så er det hele også med, og bogen vil fungere som et forbilledligt referenceværk, som vil være værket, der dokumenterer ytringsfrihedens tilstand og debatten omkring den i mange år fremover.

Grundige gennemgange
Forfatterne starter med forholdene umiddelbart efter reformationen, der som bekendt falder nogenlunde sammen med opfindelsen af (bog)trykkunsten, og før hvilken begrebet 'trykkefrihed' ikke gav nogen mening. Bogen gennemgår detaljeret historien med grundige gennemgange af alle de sager, som har været med til at skabe den tilstand, vi har i dag.

Det er imidlertid først efter den endelige vedtagelse af grundloven, at det bliver virkeligt spændende. Især den debat der foregik i forbindelse med 2. verdenskrig, fylder, men det er også den, der sætter vores egen tids forsøg på at undertrykke ubekvemme meninger eller antidemokratiske bevægelser bedst i relief.

Bogen følger de forskellige tiders diskurs om ytringsfrihed, og fra diskussionerne omkring vedtagelsen af grundloven og frem, koncentrerer bogen sig mere og mere om denne diskussion. Centralt står selvfølgelig Grundtvigs udsagn om frihed for Loke såvel som for Thor, men også Jørgen Jørgensen og Alf Ross var sammen med PH med til at afdække ytringsfrihedens præmisser. 

Undervejs trænger bogens titel sig for alvor på. Der er ingen, der har noget imod ytringsfrihed, 'MEN' der kan være undtagelser, hvor andre hensyn vejer tungere, synes mange at mene. For mindre end en generation siden var det hensynet til den offentlige moral, der med forbuddet mod pornografi satte nogle lovfæstede grænser for ytringsfriheden, som i dag synes overflødige eller ligefrem grinagtige.

Travlhed med at bygge hegn
I dag oplever vi hvordan holocaustfornægtere begrænses i et land, mens respektløshed overfor store historiske begivenheder forfølges i et andet. At 'det ene lands sandhed kan (ende med at) være det andet lands forbrydelse' efterlader os uden nogen tvivl: Ytringsfriheden er ikke et gode, men en nødvendighed, hvis der overhovedet skal findes forskellige meninger om noget som helst.

Forfatterne har især godt fat i vores egen tid, hvor mange af de tidligere nævnte begivenheder præsenterer sig som oplagte undskyldninger for at begrænse ytringsfriheden, og de afdækker, hvordan begge sider af det politiske spektrum har travlt med at bygge hegn. De forskellige parter er imidlertid ikke kun gode til at foreslå hver sine begrænsninger i retten til at fremkomme med bestemte udsagn.

Flere indtager forskellige principielle holdninger til spørgsmålet om ytringsfrihed, alt efter hvilken sag der er under debat, og alene den tilsyneladende mangel på interesse mange viser i spørgsmålet om ytringsfrihed, gør Stjernfelt og Mchangamas bog væsentlig.

Ikke at den bliver en bestseller og da slet ikke, at den vil blive læst af mange (dertil er bare synet af de 1081 sider i ét bind for lammende), men dens grundighed og omfang giver debattører fra alle sider af det politiske spektrum mulighed for at kvalificere deres holdning til ytringsfriheden eller i det mindste rig mulighed for at finde udsagn at angribe. Og det er jo i virkeligheden det, det hele går ud på. 

God læselyst!

Bibliotekschef og borgerservicechef i Skanderborg, Jørgen Bartholdy