
AALBORG: I maj åbnede Børne- og Undervisningsministeriet for muligheden for at tilslutte sig et rammeforsøg med en erhvervsrettet udskolingslinje i 8. og 9. klasse. Aalborg søgte og fik lov, og nu er alt det praktiske på plads.
Fra 4. januar næste år vil op mod 48 elever derfor begynde i EUD8/9 i lokaler ved Techcollege i Aalborg. Skoleåret efter begynder yderligere 72 elever, hvis alle pladser bliver optaget.
Målgruppen for den nye skolemodel er folkeskoleelever med særlig interesse og motivation for de praksisfaglige fag, som har lyst til og gavn af at kombinere læring i klasseværelset med arbejde i værkstederne på Techcollege.
Eleverne vil få mulighed for at vælge sig ind på valghold, hvor de har en særlig interesse. Valgfagene gennemføres af undervisere fra Techcollege, der har særlig fokus på netop denne målgruppe.
Mere motiverede
Skoledagene kommer dermed til at bestå af undervisning i folkeskolefagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi og derudover forløb som tømrer, maler, gastronom, bager, landmand, smed, frisør, mekaniker, datatekniker og andre fag fra erhvervsuddannelserne lige inde ved siden af.
- Erfaringer fra tidligere forsøg i andre kommuner og nogle prøvehandlinger, vi selv har haft her i kommunen, viser, at eleverne bliver mere motiverede, trives bedre og lærer mere. Så det skal vi naturligvis også gøre os erfaringer med her i kommunen, siger rådmand for Børn og Unge Aalborg, Morten Thiessen (K).
Tidligere erfaringer viser blandt andet at eleverne nedbringer deres fravær, bliver gladere for at gå i skole, og at lidt over halvdelen af eleverne efterfølgende vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.