Efter aftale med familien er det med stor sorg, at jeg skal meddele, at Henrik René Christensen er gået bort efter længere tids sygdom. 

Vores tanker går til hans nærmeste, hans familie, som han var så umådelig stolt af, venner og alle andre, som stod ham nær.

Hos os i Morsø Kommune, vil Henrik blive savnet for alt, hvad han var, hans store personlighed og loyalitet over for kommunen vil altid fylde i vores erindringer.

Henrik satte markante aftryk – både som leder, kollega og menneske, med sit dybe engagement, sin store viden og sin store personlighed. 

Han evnede at se både de store linjer og de små detaljer, og han mødte sine omgivelser med respekt, tillid og en oprigtig interesse.

Henriks liv og virke var tæt vævet sammen med Morsø Kommune. Det begyndte tilbage i 1982, hvor han startede som elev – og det blev begyndelsen på et langt og loyalt virke. Med en karriere, der spændte fra assistent over leder til direktør. Vi nåede at holde Henriks 40 års jubilæum i Morsø Kommune med stor stolthed både fra vores og Henriks side. Der er noget særligt ved, at Henrik gik hele karrierevejen hos os – uden at miste forbindelsen til de mennesker, han arbejdede med og for.

Fra 2017 og frem til sin bortgang var Henrik direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse med et brændende engagement. Et område med stor kompleksitet og betydning – og et område, hvor Henrik med sin ro, sin ordentlighed og sin store forståelse formåede at skabe både retning og relationer. 

Henrik var loyal, ærlig og altid tro mod sine værdier – også når det var svært. 

Henrik var umådelig stolt af sin familie, Dorte, børn, svigerbørn og børnebørn. Livets store og små begivenheder blev delt med dem og efterlod ingen tvivl hos os om deres store værdi for ham. Det var rørende at være vidne til. 

Henrik havde en stor passion for Mors, og flere foreninger havde derfor glæde af hans kompetente kunnen og engagement i bestyrelsessammenhænge.

Henrik troede på fællesskabet og på, at vi kun lykkes, når vi gør det sammen. 

Henrik var i sin sygdom med stor forbilledelighed, “så normalt som muligt” var hans slagord i alle månederne, og han kæmpede for at være der, med alt, hvad han havde og kunne - både for sin familie, sine venner og os i Morsø Kommune, som var så vigtig for ham. Han kæmpede med fast holdning om, at alle livets dage skal leves og nydes!

Vi vil savne Henrik, han efterlader et stort hul i vores verden – som leder, som kollega og som det menneske, han var. 

Henrik, tak for alt hvad du var for os og for mig. 

Æret være Henriks minde.

Begravelsen finder sted den 25. april 2025 kl. 11.00 i Nykøbing Kirke.

De 10 fynske borgmestre har i en kronik argumenteret for behovet for et fælles energisamarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er der i sig selv ikke noget nyt i. At energi ikke stopper ved byskilte, og at planlægning bør ske i fællesskab, er en erkendelse, de fleste unge allerede ville kunne nå frem til i samfundsfag.
Men hvad vil borgmestrene rent faktisk gøre? Kronikken rummer ingen konkrete beslutninger. Der nævnes ikke ét eneste tiltag, ingen klare mål, ingen tidsplan og ingen finansiering. Det hele forbliver luftige formuleringer og velkendte budskaber, der mangler forpligtelse.

Det særligt tankevækkende er, at det ikke er menige lokalpolitikere, der skriver. Det er borgmestre – kommunernes øverste ansvarlige. De sidder med hånden direkte på den kommunale styring, budgetter og prioriteringer. Når netop de efterlyser politisk mod og vilje, må det undre, at de ikke selv demonstrerer det.

I stedet for at tage ansvar og sætte retning bliver vi præsenteret for endnu en opremsning af, hvad der burde gøres, men uden et eneste tegn på, at det rent faktisk sker. Der henvises til tidligere strategier som Fyn 2030 og Energiplan 2016, men uden refleksion over, hvad der kom ud af dem, og hvorfor man stadig taler om behovet for koordination, som om det var en ny idé.
Hvis det skal være andet og mere end endnu en omgang pæn retorik, er der brug for handling. Her er fire enkle forslag:

Et fast fynsk borgmesterforum for energi, der mødes regelmæssigt og orienterer offentligheden åbent om fremskridt og udfordringer.

En offentlig status hvert halve år over igangsatte og forsinkede energiprojekter.

Et uafhængigt borgerpanel på tværs af kommuner, som kan følge og kommentere arbejdet.

Klare, målbare ambitioner for vedvarende energi, med angivelse af hvor, hvornår og hvordan.

Hvis jeg vil stille op til Folketinget og mit partinavn er godkendt af valgnævnet, kan jeg gå i gang med elektronisk at indsamle 20.195 vælgererklæringer.

Enten finder nogle mit valgprogram på en hjemmeside – eller også kontakter jeg nogle og beder dem gå ind på vaelgererklaering.dk, hvorefter resten går af sig selv.

Hvis og når, jeg når de 20.195 vælgererklæringer til mit nye parti – ProcesDemokratiet - kan jeg gå ud og føre valgkamp og berettiget kalde mig folketingskandidat. 

Anderledes besværligt er det til kommunal- og regionalvalg.

Jeg vil gerne stille op med listebetegnelsen ProcesDemokrati i Aarhus Kommune. Inden jeg kan betegne mig selv om byrådskandidat skal jeg have 50 stillere. For at disse er lovlig registreret, så skal det ske på de skemaer, der findes i heftet ”Underskrifter fra stillere for en kandidatliste, der stiller op til et kommunalvalg”.

Umiddelbart kender jeg nok en 20 – 25, som er villige til at placere deres underskrift på formularen efter at have angivet: Fulde navn; CPR-nr. – (alle 10 cifre skal oplyses, ellers kan underskriften ikke godkendes) og Adresse.

Problematisk synes jeg det bliver at skulle bede 25-30 om at opgive deres CPR-nr. til en person, de ikke kender og som ankommer på en elcykel. Jeg selv vil gerne på forespørgsel opgive fulde navn og bopælsadresse, men jeg vil kvie mig ved at oplyse mit CPR-nr. til en vild fremmed, som efter besøg hos mig drager videre på op til 50 CPR-nr. i tasken. 

Inden for kommunegrænsen vil jeg fysisk kunne overkomme at cykle rundt til stillere på min elcykel – selvfølgelig med en cykelpumpe i bagagebægeret. Når jeg skal søge de 150 stillere jeg skal have i Region Midtjylland, så skal jeg også have en oplader med, når jeg fra Malling skal nå helt ud til Hvide Sande. 

Der klages over manglende kandidater til kommunal- og regionalvalg. Måske er forklaringen, at det er for besværligt – jfr. Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg, § 25.

§ 25. stk. 1: Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf. § 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres. Kandidatlister, der i henhold til § 19, stk. 4, er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, skal dog ikke indeholde underskrifter fra stillere

Det kan blive min redning fra lange cykelture til Vestjylland efter vælgererklæringer. Jeg kan til stiller nr. 17 sender en kopi af originalbladet i underskriftsheftet og så vedhæfte den originalen? 

Men det havde været lettere,  hvis også stillere til kommunal- og regionalvalgene kunne udfylde vaelgererklaering.dk og bekræfte med en mitID underskrift.

- Det er på høje tid, at vores medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen bliver sat fri for uønskede regler og dokumentationskrav, men når man samtidig fjerner mange af de værktøjer, medarbejderne har til rådighed, bliver frisættelsen mest af alt en tom skal uden væsentligt indhold.

Sådan lyder det fra HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen, om det forlig om fremtidens beskæftigelsesindsats, der netop er blevet offentliggjort.

Kasper Ejlertsen, der repræsenterer hovedparten af de ansatte på landets jobcenter, appellerer til folketingspolitikerne om at gentænke størrelsen på den planlagte gigantbesparelse på næsten tre milliarder kroner frem mod 2030.

- En sådan nedskæring kan ikke undgå at efterlade en masse ledige og sygemeldte borgere tilbage på perronen. Jeg tænker blandt andet på den planlagte rundbarbering af funktioner som vejledere, mentorer og virksomhedskonsulenter. Al erfaring viser, at netop denne form for håndholdt indsats virker – især for mere udsatte borgere. Jeg ser frem til, at man ved de kommende økonomiforhandlinger eller senest med finansloven får elimineret de værste vildskud, siger Kasper Ejlertsen.

De medarbejdere, der med stor dygtighed varetager de områder, har ifølge HK Kommunals næstformand hidtil givet nyt håb til en masse borgere, der ellers ville leve på passiv forsørgelse.

- Gigantbesparelsen vil blive mere end udhulet af langt større udgifter på det sociale område og til passiv forsørgelse. Lad mig bare om, at en stigning på en halv procent i den strukturelle ledighed, vil betyde meromkostninger på seks milliarder kroner. Og så er der naturligvis de menneskelige omkostninger, der følger af at lade en stor gruppe borgere tilbage uden udsigt til at blive en del af fællesskabet, lyder det fra Kasper Ejlertsen.

Et stort selvmål er det ifølge HK Kommunals næstformand også, at man vil amputere den vigtige virksomhedskontakt, der udgør en stor del af jobcentrenes almindelige drift.

- Samarbejdet med virksomhederne skaber grundlaget for et både fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked og udgør en væsentlig del af fundamentet for den danske model. Misforstået spareiver betyder, at kommunernes muligheder for fortsat at kunne levere service af høj kvalitet til virksomhederne bliver væsentligt forringet, ligesom arbejdsudbuddet vil falde, siger Kasper Ejlertsen.

Med beskæftigelsesforliget er der ifølge Kasper Ejlertsen udsigt til, at man skiller sig af med tusinder af de dygtige medarbejdere, der har medvirket til, at Danmark er europamestre i at få ledige i job.

- Timingen er også foruroligende. Vi står midt i en geopolitisk krise med toldmure og handelskrige. Det kalder alt sammen på, at vi polstrer – ikke afvikler - den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsen udgør på mange måder og centralt omdrejningspunkt i vores velfærdsmodel, som det vil tage rigtigt lang tid at genetablere efter en rundbarbering. Tænk bare på SKAT, siger han og fortsætter:

- Politikerne bør som minimum sikre en gradvis, fireårig indfasning af reformen, som også er anbefalet af ekspertgruppen. Politikerne må udskyde implementeringen af besparelserne, hvis ikke de vil skabe forvirring og udryghed blandt både borgere og medarbejdere.

Færre regler og mindre bureaukrati. Mere frihed og mere fokus på den enkelte borger og medarbejdernes faglighed.

Sådan lyder nogle af de centrale elementer i den beskæftigelsesreform, som regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre onsdag har præsenteret.

”Vi får med den ny beskæftigelsesreform det længeventede og tiltrængte paradigmeskifte, som vi i kommunerne har kaldt på i årevis. Vi går væk fra at styre området ned til mindste detalje med lovgivning og over til at give meget mere plads til den lokale virkelighed og borgernes og virksomhedernes udfordringer og behov. Og vigtigst af alt, så holder vi fast i den kommunale forankring af opgaven og giver kommunerne mulighed for at organisere sig på den måde, det giver bedst mening lokalt. Det er alt sammen sød musik i mine ører,” siger KL’s formand, Martin Damm.

Fortsat store besparelser

Med beskæftigelsesreformen følger en besparelse på 2,6 mia. kr. En besparelse, som er væsentligt mindre end regeringens oprindelige udspil. Men stadig en meget markant besparelse. Derudover skal størstedelen af besparelserne findes allerede i 2026 og 2027.

Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen, kvitterer for, at der er blevet lyttet til de store bekymringer, kommunerne og andre aktører har haft om, at så store besparelser vil gå ud over indsatsen til især de udsatte borgere og unge på kanten af arbejdsmarkedet.

”Vi står over for den nok største omstilling af beskæftigelsesområdet nogensinde. Ambitionerne er tårnhøje. Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til vores bekymring om de store besparelser, og at de vælger at give lidt flere ressourcer til indsatsen til de unge ved at gøre Ungeløftet permanent. Det er godt. Men vi skal stadig spare rigtig mange penge på området, og det skal gøres på utrolig kort tid. Det er ikke gode vilkår for implementeringen af et markant nyt beskæftigelsessystem,” siger KL-udvalgsformanden.

Med aftalen lægges der op til, at regeringen i foråret 2025 skal indgå en aftale med KL om udmøntningen og implementeringen af den samlede reform.

”Det er afgørende for os, at de besparelser, man lægger op til, også matcher den mængde opgaver, man fjerner fra området. Ellers vil det gå gevaldigt ud over indsatsen. Vi kommer i den videre dialog med regeringen til at have blikket stift rettet mod dén sammenhæng,” siger Martin Damm.

Stor ros til medarbejderne

Der venter nu et stort arbejde i kommunerne, som inden årsskiftet skal omorganisere hele indsatsen, omstille sig til den store frisættelse og klæde medarbejderne på til nye opgaver og roller.

”Jeg synes, vi skylder de mange medarbejdere på landets jobcentre en kæmpe tak for ukueligt at have arbejdet videre og leveret en kæmpe indsats til gavn for borgere og virksomheder. På trods af al den virak og usikkerhed, der har været omkring deres job, siden regeringsgrundlaget blev trykt i 2022. Nu er det rigtig vigtigt, at regeringen lynhurtigt får lovgivning og vejledninger på plads, så vi får nogle ordentlige vilkår til at omstille hele beskæftigelsesindsatsen,” siger Steen Christiansen.

Der stod frihed, forenkling og værdighed på menuen, da regeringen bebudede en ny beskæftigelsesreform, men resultatet er meget langt derfra, hvis man spørger Danmarks tredjestørste fagforbund FOA.

”Jeg er alvorligt bekymret for, hvad der kommer til at møde de mange mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet. Dem der har mest brug for hjælp, får i stedet færre muligheder og mindre støtte med den her aftale,” siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.

Aftalen indebærer blandt andet, at man afskaffer revalideringsordningen og nedlægger en række puljer fx for sygemeldte og ledige med særlige udfordringer. Sygemeldte får ret til mindre hjælp og færre samtaler kombineret med, at der skæres kraftigt i de indsatser, som kommunerne skal tilbyde heriblandt mentorstøtte, og oveni hatten får kommunerne også langt færre penge til opgaverne.

Det bekymrer FOA, som har mange medlemmer som kæmper med nedslidning, arbejdsskader og sygdom.

”Man lader sygemeldte borgere med et lidt mere uforudsigeligt forløb i stikken. Når man slår en streg hen over deres rettigheder og lader det være op til den enkelte kommune, så kan det ende rigtig skidt. Særligt når området også rammes af store besparelser. Det er dystert at se ind i krystalkuglen for de mennesker, og jeg er bange for det her bliver et socialpolitisk tilbageskridt, vi virkelig kommer til at fortryde og som vil sende endnu flere på førtidspension,” mener Maria Klingsholm.

Hun understreger, at aftalen også indeholder en række fremskridt – fx skal beskæftigelsesindsatsen være drevet af resultatstyring frem for proceskrav og på en række områder lempes sanktionerne for sygemeldte, så færre risikerer at miste deres sygedagpenge.

Lad a-kasserne løfte ansvaret

En af de oprindelige nyskabelser i oplægget til beskæftigelsesreformen var, at a-kasserne skulle have mere ansvar for de ledige ved at stå for aktiveringen af dagpengemodtagerne i seks måneder frem for kun tre måneder som i dag.

Men den idé er helt ude af den indgåede aftale.

”Det er mig helt ubegribeligt, at regeringen og aftalepartierne afviser a-kassernes gode tilbud om at løfte mere ansvar. A-kasserne kender om nogen de arbejdsløse og arbejdsmarkedet i lokalområdet. De kan hjælpe dem videre i arbejdslivet. I stedet indfører man bureaukratiske forsøgsordninger, og åbner for aktører, der mangler det kendskab til arbejdsmarkedet som a-kasserne har,” siger fagpolitisk ordfører i FOA Helena Mikkelsen, som også er kritisk over, at man sparer på indsatsen overfor de unge.

Hun understreger, at aftalen om beskæftigelsesreformen også indeholder positive elementer.

”Vi beholder retten til 6 ugers jobrettet uddannelse for de ledige, og det er rigtig godt. Men her er der virkelig tale om, at man skal huske at glæde sig over de små ting i livet,” mener Helena Mikkelsen.

Regeringen har indgået en aftale om en omfattende reform af den danske beskæftigelsesindsats. Dansk Socialrådgiverforening advarer kraftigt mod de store besparelser, som vil få konsekvenser for både landets socialrådgivere samt syge og udsatte borgere.  

Partierne bag aftalen vil omlægge beskæftigelsesindsatsen, afskaffe rettigheder for ledige og spare 2,7 mia. kr. – svarende til tusindvis af medarbejdere. En stor del af besparelsen findes på områder, som omhandler de mest udsatte ledige, som har andre udfordringer end blot ledighed. Det får advarselslamperne til at blinke hos Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening:  

- Socialrådgiverne og vores faglighed er afgørende i beskæftigelsesindsatsen, men besparelserne vil give os ringere forudsætninger for at gøre den forskel, som vi brænder for. Syge og udsatte borgere svigtes, når der ikke længere er tid og ressourcer til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, og jeg frygter, at flere vil ende på førtidspension. 

Signe Færch anerkender aftalens gode intentioner, men tror ikke på, at de kan blive til virkelighed:  

- Det er positivt, at man vil give socialrådgiverne frihed til at gøre det, der gavner borgerne. Men når færre medarbejdere skal hjælpe et stigende antal borgere, så vil der ikke være tid til at lave de gode, individuelle forløb for borgerne. Vi frygter, at de mest udsatte borgere bliver tabt, når der ikke længere er medarbejdere til at gribe dem.  

 Hun udtrykker også bekymring for regeringens frisættelse af kommunerne, som i praksis betyder, at de mest udsatte ledige ikke længere er garanteret andet end én årlig samtale: 

- Jeg er helt enig i, at vi skal væk fra nutidens kontrol og mistillid, men vi skal ikke tilbage til fortidens passive beskæftigelsespolitik, hvor de allermest udsatte blev overladt til sig selv. Når man efterlader unge med anbringelsesbaggrund, borgere med et aktivt misbrug eller alvorligt syge mennesker på kontanthjælp uden at hjælpe dem videre, så kan deres problemer vokse sig så store, at de ender på førtidspension, siger Signe Færch. 

Den nye beskæftigelsesreofrm betyder bl.a., at borgerne skal deltage i færre samtaler med sagsbehandlere, at der fremadrettet skal være omkring 3.000 færre medarbejdere i jobcentret og at private aktører på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

”Vi har alt for længe forsøgt at presse mennesker i job ved at beslaglægge deres fritid gennem obligatoriske samtaler, cv-kurser, aktivering og krav om job-log frem for at øge det økonomiske incitament til at arbejde. Det har været et uværdigt forløb for borgerne og uvirksomt for statskassen. Ser man alene på beskæftigelseseffekten, viser vores beregninger, at det har kostet danskerne ca. en halv million kroner for hver ledig man har fået i job,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Mia Amalie Holstein så hellere, at man gennem økonomiske incitamenter øgede incitamentet til at arbejde. At det har været så dyrt at få mennesker i job, skyldes bl.a., at jobcenterdriften ikke er tilpasset i forhold til det faldende antal brugere. Dette retter reformen også op på.

”Fra 2010 til 2022 steg udgifterne til jobcenterdriften med 2 milliarder kroner, og det var paradoksalt nok i en periode med faldende ledighed. Det tyder på, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere, så det er helt rigtigt, at reformen også reducerer i antallet af medarbejdere med 3000 personer,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Det er også meget positivt på, at private aktører under den nye reform på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det kunne man udvide yderligere. Der er allerede lavet forsøg med ’social impact bonds’, hvor private investerer i, at en gruppe personer kommer i beskæftigelse. Man kunne også se på en ’pay-for-succes’-model, så de private og offentlige aktørers incitament til at fokusere på hovedopgaven – at få folk i job – øges,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Aftalen er dog ikke uden torne. Det problematiske i aftalen er, at den udvider retten til uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene i stedet for at afskaffe ordningen.

"Ordningen skaber et kunstigt incitament for den enkelte til at uddanne sig frem for at søge arbejde. Og der er intet der tilsiger, at arbejdsløse skal have dagpenge på 110 pct., når andre studerende kan nøjes med SU,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

"Samtidigt bør man følge aftalen op med at styrke det økonomiske incitament til at tage et job. Som det er nu, reducerer aftalen arbejdsudbuddet med 550 fuldtidspersoner varigt,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien. I planen foreslår regeringen et løft af psykiatrien med nye initiativer for samlet 2,6 mia. kr.

I sit forslag lægger regeringen særligt op til at prioritere børn og unge samt de sværest psykisk syge, og hos Danske Regioner tager formand Anders Kühnau godt imod udspillet.

"Regeringen har præsenteret et godt udspil, som rummer mange gode elementer. Det er især godt, at man vil sætte penge af til at skabe mere sammenhæng for mennesker med svær psykisk sygdom og til at styrke de tidlige og forebyggende indsatser til børn og unge  i kommunerne. Det er helt afgørende, både for familierne og ift. at aflaste og styrke psykiatrien på børne- og ungeområdet", siger Anders Kühnau.   

Han fremhæver desuden styrkede udgående teams, forbedrede patientrettigheder i børne og unge-psykiatrien og et nyt dobbeldiagnose tilbud til børn og unge som gode elementer i aftalen.  

Aftale fastholder langsigtet fokus

Foruden de nye initiativer i den kommende aftale er der allerede sat gang i en række indsatser i 10-årsplanen. Tilsammen skal de forbedre behandlingen og sammenhængen i patientforløbene  på tværs af kommuner og regioner.

Anders Kühnau hæfter sig ved, at regeringen har lagt op til en stor investering i større kapacitet og kortere ventetid i psykiatrien. Det vil hjælpe med at bringe ventetiderne ned, og styrke psykiatrien  på længere sigt, påpeger han.  

"Psykiatrien har i mange år været hårdt presset, og der er i den grad brug for, at vi arbejder langsigtet. Vi skal styrke kapaciteten og gøre psykiatrien mere robust. Derfor er det meget positivt, at der er lagt op til massive investeringer. Det er helt afgørende, at der bliver holdt fast i det fokus i forhandlingerne, så det bliver et varigt løft af kapaciteten – både i behandlingspsykiatrien og i socialpsykiatrien", siger han.

De nye midler til psykiatrien er ifølge Danske Regioner en oplagt lejlighed til at bringe de kommende sundhedsråd i spil og sikre bedre sammenhæng mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien.

"Behovet for bedre sammenhæng i psykiatrien blev lidt glemt i sundhedsreformen. Man bør derfor overveje at kanalisere pengene til socialpsykiatrien via sundhedsrådene til kommunerne. På den måde sikrer vi os, at vi kan skabe den nødvendige sammenhæng til den regionale psykiatri", siger Anders Kühnau.

Kursen skal holdes

Danske Regioner opfordrer regeringen og Folketingets partier til at holde kursen, som Sundhedsstyrelsen har udstukket i det meget gennemarbejdede faglige oplæg til 10-årsplanen.

Med tanke på de initiativer der allerede er sat i gang samt de store tiltag i sundhedsreformen, er der først og fremmest brug for, at medarbejderne i psykiatrien får mulighed for at implementere de forandringer, som allerede er blevet besluttet samt på at opbygge den nødvendige kapacitet, som skal styrke psykiatrien betragteligt over de kommende år.   

"Det er en kæmpe opgave, og psykiatrien har brug for ro. I de kommende år skal vi i regionerne have fuldt fokus på at implementere de gode indsatser, som er sat i værk. De skal have en chance for at virke, før vi opfinder nye tiltag og sætter nye skibe i søen. Der er tale om meget store forandringer, som man ikke gennemfører over en nat – men med dette udspil er den rette kurs for psykiatrien udstukket langt ud i fremtiden. Nu er vores opgave at  holde kursen", siger Anders Kühnau.

Tirsdag fremlagde regeringen på et pressemøde udspillet til en samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Udspillet vækker glæde hos Socialpædagogerne, hvor formand Benny Andersen blandt andet fremhæver, at regeringen vil afsætte 171 millioner kroner årligt til et uddannelses- og kompetenceløft i socialpsykiatrien.

Det åbner for, at de mange ansatte i socialpsykiatrien, som er ufaglærte, kan tage en meritpædagoguddannelse.

”Det er et superstærk udspil til en psykiatriplan fra regeringen. Især hæfter jeg mig ved det store fokus på at styrke socialpsykiatrien – ikke mindst i form af økonomiske midler til et helt nødvendigt uddannelsesløft. Socialpædagogisk faglighed er helt afgørende for den faglige kvalitet, der kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser og skabe øget trivsel for mennesker med psykiske lidelser,” siger Benny Andersen.

En Rambøll-rapport har tidligere vist, at borgere på bosteder med en højere andel uddannede socialpædagoger statistisk set har 67 procent færre indlæggelser i psykiatrien.

Glæde over akuttilbud og afklaringspladser

Regeringens plan om at indføre sociale akuttilbud og nye afklaringspladser bidrager også til et samlet løft af psykiatrien, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

”Vi er rigtig glade for, at der kommer flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser. Samlet set er der tale om et stort løft af den samlede psykiatri i Danmark. Det vil bidrage til at sikre livskvalitet og livsmuligheder for mennesker med psykiske lidelser – og bedre arbejdsvilkår for de medarbejdere, der skal støtte dem,” siger han.

Svendborg har en unik mulighed for at gå forrest og blive den første kommune i verden, der opretter et AI-politisk udvalg.

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag, og det er på tide, at vi bruger den aktivt og ansvarligt til at skabe bedre løsninger for vores borgere. Et AI-udvalg kan arbejde på tværs af kommunens områder og sikre, at vi får mest muligt ud af de teknologiske muligheder.

Vi kan bruge AI til at forbedre ældreplejen, så vi bedre forstår, hvad de ældre ønsker, og hvordan vi kan tilbyde dem den bedst mulige service. I folkeskolerne kan vi bruge AI til at analysere, hvad der virker bedst i undervisningen, så vi kan styrke lærernes arbejde og elevernes udbytte.

Erhvervslivet kan drage fordel af AI til at optimere processer, skabe nye jobmuligheder og gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige. AI kan også gøre den kommunale service mere effektiv, så vi undgår unødigt bureaukrati og i stedet giver borgerne hurtigere og bedre hjælp.

Oprettelsen af et AI-udvalg behøver ikke at være en stor økonomisk byrde. Vi kan finansiere det gennem eksisterende digitaliseringsmidler, samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt søge støtte fra nationale og europæiske fonde. Tværtimod kan AI på sigt spare kommunen penge ved at optimere arbejdsgange og ressourceforbrug.

Svendborg kan blive en foregangskommune, der viser vejen for resten af Danmark, og måske endda verden. Ved at tage denne beslutning nu, sikrer vi, at vi er på forkant med fremtidens teknologiske udvikling og skaber de bedste løsninger for vores borgere. Det er en mulighed, vi ikke bør lade gå fra os.

I sit regeringsgrundlag skriver SVM sort på hvidt, at a-kasser skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Men på et eller andet tidspunkt har regeringen åbenbart glemt det. En styrkelse af a-kasserne fylder i hvert fald ikke meget for SVM i oplægget til de forhandlinger, der nu er trådt ind i deres afgørende fase.

Det ville være en kæmpe fejl, hvis vi laver en omfattende reform af beskæftigelsessystemet uden at give a-kasserne en permanent større rolle. Ikke alene fordi, det ville finde en del af den planlagte besparelse uden at gå ud over unge, seniorer eller andre på arbejdsmarkedet.

Men også fordi, det ville være det bedste for de arbejdsløse.

Respektér fællesskabet

Når man vælger at melde sig ind i en a-kasse, vælger man et fællesskab til. Man køber sig en forsikring, hvis man skulle miste arbejdet. Og man vælger at bidrage til, at andre i samme fag eller branche har et finmasket sikkerhedsnet, hvis de skulle miste arbejdet.

Det valg skal vi respektere.

Når lønmodtagerne vælger en a-kasse til, skal de også kunne benytte sig af den uden utidig indblanding fra andre aktører.

I dag er det sådan, at kommunen kommer på banen efter tre måneders ledighed. Så skal den arbejdsløse forholde sig til to aktører i stedet for at bruge tid på at opkvalificere sig og på at skrive ansøgninger.

Det er alt for tidligt, forvirrende for mange og skaber en unødigt kompleks beskæftigelsesindsats. For mange er det en kæmpe omvæltning at miste sit arbejde.

Ved kun at skulle forholde sig til sin a-kasse i en længere periode, vil den arbejdsløse opleve et enklere system. Og det vil også betyde en større afbureaukratisering af hele beskæftigelsesindsatsen.

Derfor bør det offentlige først komme på banen senere i ledighedsperioden.

I dag præsenterede regeringen sidste etape af den lovede, samlede 10-årsplan for psykiatrien, som er grundlaget for det løft af psykiatrien, som begyndte i 2020. I den kommende tid skal den forhandles på plads blandt de politiske partier.

”Grundlæggende er vi godt tilfreds med det udspil, vi har set i dag, men omfanget og karakteren af pejlemærker og initiativer vidner også om, hvor stort behovet er”, siger Marianne Skjold.

Under dagens præsentation sagde sundhedsminister Sophie Løhde, V, at vi skal have en psykiatri, ”vi kan være stolte af”.

”Det er vi meget enige i og glade for at høre ministeren sige. Men det forpligter også. Derfor kommer vi selvfølgelig til at følge både forhandlinger og de kommende års udmøntning meget tæt”, siger Marianne Skjold.

Udspil på rette vej

Psykiatrifonden roser og anerkender, at dagens udspil vidner om, at regeringen vil løfte psykiatrien på tværs og ikke alene fx hospitalspsykiatri eller børn og unge i mistrivsel, men som en helhed.

”Psykiatrien skal dække bredt, for den skal dække os alle. Og vi skal have en psykiatri, der matcher de reelle behov på tværs af alder, diagnoser og geografi. Det har vi aldrig haft, og her er vi på rette vej, som jeg ser det”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

Psykiatrien skal bygges op fra bunden
Marianne Skjold er meget optaget af, at det, der skal ske nu, handler om at bygge en psykiatri op fra bunden.

”Vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger hun.

Det skal være de alvorligt syges tur nu
Marianne Skjold er blandt andet glad for at se det kapacitetsløft, der er lagt op til med planen:

”Kapacitet betyder mere personale, flere sengepladser, bedre og tilstrækkelig adgang til behandling af høj kvalitet. De mennesker, der lever med de mest alvorlige og komplekse psykiske sygdomme – det skal være deres tur nu, og det håber vi bliver et klart resultat af de kommende forhandlinger”, siger Marianne Skjold. 

Forringede rettigheder og utilstrækkelige midler
Regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien rummer i hendes øjne en lang række rigtige, vigtige og varige indsatser, men også nogle, som Psykiatrifonden stiller sig mere kritisk overfor.

Hun nævner regeringens forslag om en ny ret til behandling under udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man vil udvide det tidsrum, udredning og påbegyndt behandling må vare, til 60 dage frem for de 30 dage, der er gældende i dag:

”Vi ser det som en mulig forringelse af patientrettighederne, at regionerne får 30 dage mere til at udrede børn og unge”, siger Marianne Skjold.

Derudover er Psykiatrifonden tøvende over for regeringens udspil om udgående teams, der skal komme mennesker med alvorlig og kompleks psykisk sygdom til gavn:

”Det er en vigtig indsats over for en udsat gruppe patienter, som virkelig trænger hårdt til et løft. Så vi er glade for initiativet, men det er voldsomt underfinansieret i det udspil, vi har set i dag. Der er afsat 200 millioner kroner, og de skal også dække gadeplansteams. Ifølge vores beregninger er der kun penge til omkring en femtedel af behovet”, siger Marianne Skjold.

Brug det eksisterende klogere og bedre
Et tredje initiativ, som Psykiatrifonden er kritisk over for, er de særlige klinikker for adhd og autisme, som udspillet lancerer, og som både Psykiatrifonden og Lægeforeningen har kritiseret for at rumme risikoen for at udvande fagligheden og for at bygge en parallel psykiatri op med endnu flere overgange end i dag.

”Vi skal ikke have en parallel psykiatri, en overgang mere. Vi har brug for ét sted at gå hen, én indgang – det er det, vi hører hele tiden. Det er så svært at finde rundt i den psykiatri, vi har, allerede. Desuden har en stor andel af mennesker med adhd og autisme også andre psykiske sygdomme som angst eller depression, og underbehandler vi i så fald det? Vi er enige i behovet for at styrke indsatsen omkring adhd og autisme, men vi synes, at man, i stedet for at opbygge en ny struktur ved siden af det eksisterende, skal udnytte det, vi har, klogere og bedre. Vi foreslår, at man opruster hos de privatpraktiserende psykiatere i stedet for”, siger Marianne Skjold.

Psykiatriens nøgletal skal se bedre ud om få år
Tidligere målinger har vist, at lægerne i psykiatrien stadig ikke kan mærke nogen konkret effekt af, at der allerede er sat midler af igennem de seneste fem år.

Hun peger på en lang række nøgletal, der skal se væsentligt bedre ud inden for få år, hvis 10-årsplanen får magt, som den på papiret har agt.

”Vi skal måle kritisk på, om løftet kan mærkes. I dag bliver børn og unges udrednings- og behandlingsret kun overholdt i to ud af ti tilfælde. Det skal rettes op. Medarbejderflugten fra den offentlige psykiatri fortsætter. Den skal bremses. Vi skal se færre genindlæggelser. I en stærk psykiatri anvender man væsentligt mindre tvang, end vi gør i dag. Et tydeligt tegn på en løftet psykiatri er desuden en nedbringelse af antallet af sager hos politiet om mennesker med psykisk sygdom”, siger hun.

Politikerne forhandler den endelige, samlede 10-årsplan på plads i den kommende tid, og Marianne Skjold er spændt på at følge arbejdet med at bygge en ny, stærk psykiatri op.

”Der er ophobet problemer, det kræver store visioner at løse, så de kommende år vil vise, om løftet er nok”, siger hun.

En god dag for børn, unge og voksne i psykisk mistrivsel og de tilbud, vi kan give dem. Sådan beskriver Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg, regeringens udspil til den fulde udmøntning af 10-årsplanen for psykiatrien, som er blevet præsenteret tirsdag. 

Han glæder sig over, at regeringen har valgt at prioritere de kommunale indsatser og socialpsykiatrien i sit udspil - med varige midler. 

”I dag skal man leve længe med sin sygdom og have en hverdag til at fungere, når man ikke er indlagt. Her spiller socialpsykiatrien en nøglerolle i at støtte borgere med psykiske lidelser til at klare hverdagslivet. Derfor har vi også længe peget på, at der bør investeres meget mere i socialpsykiatrien. Den forståelse synes jeg, at regeringen viser her,” siger Ulrik Wilbek og fortsætter: 

”Nu er der lagt op til at investere målrettet i forebyggelse og hjælp til børn, unge og voksne og i vores dygtige medarbejdere. Det er et godt udspil, som giver os bedre muligheder for at udvikle den del af indsatsen, der foregår dér, hvor borgerne opholder sig størstedelen af tiden; nemlig i deres hjem og lokalsamfund.” 

Han nævner som eksempel, at regeringen vil sætte penge varigt af til at løfte uddannelse og kompetencer på bosteder inden for socialpsykiatrien. 

Ifølge Ulrik Wilbek er det også godt, at der i udspillet bliver sat penge af til at etablere såkaldte afklaringspladser i kommunerne, hvor man kan være i en periode, efter man er blevet udskrevet, og til at udbrede de sociale akuttilbud, hvor man kan henvende sig og overnatte nogle dage, hvis man oplever akut psykisk mistrivsel.  

Udvalgsformanden roser især også, at der med udspillet bliver afsat flere penge til de lettilgængelige tilbud, som kommunerne allerede er godt i gang med at etablere. 

”Mange familier med børn og unge har tidligere oplevet, at der ikke var det rette tilbud til dem. I kommunerne er vi kommet rigtig godt fra start med de lettilgængelige tilbud, og nu sætter regeringen endnu en streg under, at der skal gøres noget for de familier,” siger han. 

Ulrik Wilbek er også glad for, at regeringen vil samle op på Trivselskommissionens rapport. Det skal ske med initiativer, der retter sig mod et nyt fælles sprog og viden om trivsel og mental sundhed, ligesom en ekspertgruppe skal se på det stigende antal diagnoser. Det er nemlig vigtigt, at diagnoser ikke kommer til at tjene som adgangsbilletten til hjælp, understreger han. 

Udspillet skal nu forhandles mellem Folketingets partier, og Ulrik Wilbek opfordrer partierne til at fastholde fokus på kompetencer, kvalitet og kapacitet i socialpsykiatrien, når der skal laves en endelig aftale om psykiatriplanen.

Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på.

For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet.

Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger:

"I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem."

Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel.

Også i projektet "Vejen til hverdagslivet", der er Peer-Partnerskabets tilbud til psykisk sårbare drevet af frivillige peers, er det dokumenteret, hvordan deltagernes livskvalitet øges og deres recoveryproces accelereres.

Netop den tidlige, uformelle og relationelle støtte kan have stor betydning for mennesker i mistrivsel.

Det siger Benedikte Kiær, der er bestyrelsesformand i Det Sociale Netværk og borgmester i Helsingør Kommune:

"I civilsamfundet møder man mennesker i øjenhøjde og uden betingelser. Det gør en forskel – ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet. Når mennesker får støtte til at genfinde fodfæstet, klarer de sig bedre i uddannelse, arbejde og familieliv. Det er omsorg, der betaler sig tilbage i tusindfold.”

Næste skridt bør være at sikre en bæredygtig model for samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige. Det kræver både økonomiske rammer og organisatorisk vilje på tværs af sektorer.

Poul Nyrup Rasmussen siger:

”Vi håber, at regeringen vil følge sit anerkendelsesværdige udspil til investeringer i civilsamfundet op med en invitation til endnu større inddragelse. Sammen kan vi indfri civilsamfundets potentiale og gennem forebyggelse tage hånd om psykiatriens udfordringer.”

”Den her plan har rigtig mange gode initiativer. Jeg vil gerne rose regeringen for, at den mange steder har lyttet godt til, hvad vi har sagt i FOA. Men planen lader alligevel noget tilbage at ønske.”

Sådan lyder den umiddelbare reaktion på regeringens netop fremlagte psykiatriplan fra formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen.

”Der er et stærkt fokus på forebyggende indsatser. Det er godt for det enkelte menneske, som kan få den rette hjælp i tide. Det vil lette presset på behandlingspsykiatrien, og det er helt nødvendigt,” siger Tanja Nielsen.

Når Tanja Nielsen læser planen, så efterlyser hun dog et større løft af socialpsykiatrien.

”Her rammer planen ikke plet, for socialpsykiatrien er fortsat underprioriteret. Selv om der er gode tiltag som flere afklaringspladser, der kan lette overgangen fra behandlingspsykiatrien, så får socialpsykiatrien for lidt opmærksomhed. Det går ikke, og det er også en del af det, der skaber pres på sygehusene. Så her mangler vi altså et yderligere løft,” siger Tanja Nielsen.

Vi skal satse benhårdt på uddannelse

Især er hun forbløffet over, at der på den ene side er tænkt ind i planen, at der skal ske et kompetenceløft af de ansatte i socialpsykiatrien. Men at der på den anden side er sat et stort rundt nul af til det i år. Kun fire millioner næste år. Og så stiger beløbet for at lande på 171 millioner i 2030.

”I dag er det nogle af dem med samlet set mindst uddannelse, som tager sig af de mest sårbare borgere. Nogle af de grelleste eksempler ser vi på botilbuddene, hvor det kan betyde svigt af beboerne, men også usikre arbejdsforhold for de ansatte,” siger Tanja Nielsen med henvisning til flere af de sager på botilbud, der i det seneste år og også helt aktuelt er blevet afdækket i medierne.

Regeringen peger selv på, at der er en stor andel, som ikke har en relevant uddannelse. Kun 55 procent af medarbejderne på døgntilbud i socialpsykiatrien har en uddannelse inden for social- eller sundhedsområdet.

”Vi bør vende rækkefølgen af investeringerne til uddannelse om, så vi sikrer et hurtigt, fagligt løft. Vi skal satse benhårdt på uddannelse. Det er der brug for,” siger Tanja Nielsen.

Tanja Nielsen er også forbløffet, når hun læser psykiatriplanens konkrete fokus på uddannelse. Regeringen nævner som eksempel, at planen skal give social- og sundhedsassistenter mulighed for at blive sygeplejersker.

”Vi mangler i forvejen social- og sundhedsassistenter. Så rynker jeg altså brynene, når målet er at gøre social- og sundhedsassistenter til sygeplejersker. I stedet gælder det om at få uddannet de mange, som ikke har en relevant uddannelse,” siger Tanja Nielsen.

FOA spiller hjertens gerne ind

Nu venter Tanja Nielsen spændt på de konkrete forhandlinger om regeringens udspil.

”Det er en stærk plan. Men jeg bliver nødt til at hejse det flag, at både når det gælder kapacitet og kompetencer får den for lidt i planen på socialpsykiatriens område. I FOA er vi klar, og spiller hjertens gerne ind med forslag til forbedringer,” siger Tanja Nielsen.

Hvad med Holbæk??

Godt spørgsmål. Der var kun 81 kommuner nævnt i ministeriets pressemeddelelse, og jeg er ret sikker på, det skyldes, at der ikke er beskyttede sårbare drikkevandsområder i de resterende kommuner. Se andet kort her på Miljøstyrelsens statusside: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandsbeskyttelse/status-bnbo

Venlig hilsen Anni, journalist på DK Nyt

Hvorfor er Hørsholm kommune og andre kommuner ikke nævnt i Fakta boksen? 

Det går meget langsomt med at beskytte danskernes drikkevand. Indsatsen med sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) viser sig her ved deadline at være langt fra mål. Kommunernes lovmæssige frist for at udsende påbud til lodsejere om at stoppe sprøjtning omkring indvinding af drikkevand er i dag 1. april, og her er resultatet, at under halvdelen af alle BNBO’er er på plads.

”Vi skal lære af de fejl, der er begået med loven om BNBO og kan med al ønskelig tydelighed se, at frister skaber fremdrift. Vi har også lært, at der bliver brugt alt for meget frivillighed som ’bør’ og ’kan’ men alt for lidt ’skal’ i den lovgivning, der skal beskytte drikkevandet. Manglende krav og frister har været en af de vigtigste årsager til forsinkelsen med at komme i mål,” siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Han mener, at man skal bruge den læring i forbindelse med udmøntningen af Grøn Trepart, hvor drikkevandsbeskyttelse skal med helt fra starten.

”Udtagningen af det historisk, store landbrugsareal også til drikkevandsformål kan ikke kun ske ved hjælp af frivillighed. Det samme er gældende med forankringen af ansvar, som vi har set det med BNBO. Der skal være et overordnet statsligt ophæng for at sikre udmøntningen,” siger Carl-Emil Larsen.

Miljøminister, Magnus Heunicke, har reageret over for den manglende indsats og iværksat sanktioner for at lovens krav om sprøjtestop i BNBO bliver fulgt.

”Det er staten, der kender praksis for, hvad man gør, hvis love ikke bliver efterlevet. Så nu er det op til ministeren at styre loven igennem,” siger Carl-Emil Larsen.

En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der ved fristens ophør er 12 kommuner, som er helt i mål med beskyttelsen af deres BNBO’er. 19 kommuner har beskyttet mellem 60 og 99 %, 27 kommuner har beskyttet mellem 20 og 59 %. De resterende 25 er ikke kommet i mål i tilstrækkelig grad, hvorfor miljøministeren har bedt Ankestyrelsen tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod dem.

Onsdag indgik regeringen og en bred vifte af partier (DD, SF, LA, KF, EL, DF og ALT) en aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelserne.

Den nye aftale bliver positivt modtaget hos Danske Regioner. Den skaber således et mere fleksibelt og praksisorienteret uddannelsessystem. Det sikrer, at de studerende bliver godt rustet til arbejdsmarkedet. Samtidig er der fokus på at gøre det lettere for dem at skifte karriere eller videreuddanne sig senere i livet.

- Det er positivt, at reformen sigter mod at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Og at den specifikt understreger, at praktikstederne i regionerne og kommunerne spiller en vigtig rolle som meduddannere. Den øgede fleksibilitet, sammenhæng og koordinerede tilrettelæggelse af sundhedsuddannelserne er lige præcis det, vi har spurgt efter. 

- Derfor ser vi frem til at hjælpe med den videre implementering af reformen. Og vi arbejder aktivt på at sikre, at uddannelserne bliver udviklet i tæt dialog med arbejdsmarkedet, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Fokus på tættere samarbejde

Danske Regioner finder det også positivt, at den nye aftale har fokus på at styrke samarbejdet mellem praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne.

Det skal sikre en bedre sammenhæng mellem det, de studerende lærer i undervisningen og i praktikken. Og det skal skabe uddannelsesforløb, som hænger bedre sammen og ruster de studerende endnu bedre til det arbejdsliv, de skal ud i bagefter.

- For regionerne er uddannelsen af fremtidens medarbejdere i blandt andet sundhedsvæsenet en kerneopgave. Det har høj prioritet at skabe stærke rammer om uddannelserne. Vi håber derfor, at reformen er starten på et endnu mere tæt og formelt samarbejde mellem regionerne og uddannelsesinstitutionerne om professionsuddannelserne. Det gælder både deres indhold, tilrettelæggelse og placering, siger Anders Kühnau. Han tilføjer:

- Et tæt samarbejde er afgørende for, at der kan rekrutteres medarbejdere til sundhedsvæsenet i alle dele af landet. Og at vi som samfund får uddannet medarbejdere med de kompetencer, der er behov for i sundhedsvæsenet fremover.

Nye midler til praktik

Endelig mener Danske Regioner, at det er positivt, at der i aftalen bliver afsat nye midler til at styrke praktikindsatsen i regionerne. Pengene skal gå til at uddanne praktikvejledere og udvikle nye praktikformater, for eksempel med inspiration fra uddannelseshospitalerne fra Nordsjællands og Amager Hospital. Her er der en stærk kobling mellem den teoretiske undervisning og hverdagspraksissen på hospitalet. Og det er med til at skabe en bedre overgang fra uddannelserne til arbejdslivet for de studerende.

På mange af disse uddannelser – for eksempel til sygeplejerske, bioanalytiker eller radiograf – er de studerende i praktik i op til 50% af tiden. På den måde spiller regionerne en stor og vigtig rolle i uddannelsen af fremtidens sundhedspersonale. Men det er også en rolle, som de hidtil ikke er blevet kompenseret for.

- Selvom det ikke er et højt beløb, så er jeg glad for, at regeringen og de øvrige partier bag reformen anerkender, at vi løfter en stor og vigtig opgave med at uddanne fremtidens sundhedspersonale. Og at der nu sættes midler af til at styrke den indsats.

Reformen er et vigtigt første skridt i at skabe bedre rammer for den praktiske del af professionsuddannelserne. Vi vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at vurdere mulighederne for at brede de gode erfaringer med uddannelseshospitaler ud og det styrkede samarbejde mellem praktiksteder og uddannelsesinstitutionerne, siger Anders Kühnau.

Der vil være et før og et efter for udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med komplekse handicaps og psykiske lidelser.

Sådan lyder det fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, om den nye reform af professionsuddannelserne, som i dag blev præsenteret af et bredt politisk flertal.

Med dagens aftale står det klart, at specialiseringen på uddannelsen til socialpædagog styrkes markant – og at der kan oprettes fire til seks udbudssteder, hvor der kun udbydes specialiseringsretning til det sociale område.

”Det er en epokegørende aftale, som betyder, at der vil være et før og efter for udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med komplekse handicaps og psykiske lidelser. De vil i fremtiden møde nyuddannede socialpædagoger, som er klædt langt bedre fagligt på til at støtte dem, fordi de har taget en uddannelse, der har rustet dem til netop dét arbejdsmarked og de arbejdsopgaver, som man har ansvar for på socialområdet,” siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

Vigtigt skridt for at løse rekrutteringsudfordringer

Benny Andersen sender en kæmpestor tak til aftalepartierne for at indgå en ambitiøs aftale, som tydeligt anerkender den forskel, der er på det almenpædagogiske arbejdsmarked og det socialpædagogiske arbejdsmarked.

”Aftalen er samtidig et virkelig vigtigt skridt i forhold til at få løst rekrutteringsudfordringerne på socialområdet. Fremover vil en ny og styrket uddannelse til socialpædagog have en klar faglig profil og give de unge et tydeligt billede af det vigtige socialpædagogiske arbejde, som uddannelsen fører til. Det vil gøre, at langt flere unge vil synes, at uddannelsen til socialpædagog er attraktiv, når de skal vælge studie,” siger Socialpædagogernes formand.

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er i dag blevet enige om den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’, der skal styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Aftalen indeholder bl.a. et kvalitetsløft af uddannelserne, bedre praktik, etablering af helt nye professionsmasteruddannelser og mulighed for fri efteruddannelse i et livslangt perspektiv.

Per B. Christensen, formand for bestyrelsesformandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, glæder sig over den nye aftale:

”Den politiske aftale markerer et vendepunkt. I alt for lang tid har der været nedadgående søgning til vigtige samfundsbærende uddannelser som fx sygeplejerske- og pædagoguddannelsen. Det gøres der nu endelig noget ved med en aftale, der skal gøre de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til et mere attraktivt uddannelsesvalg for fremtidens unge.”

Med aftalen følger et markant kvalitetsløft af de professions- og erhvervsrettede uddannelser med flere undervisningstimer, mere virkelighedsnær undervisning og bedre praktik.

”Det er en meget vigtig aftale. Professionshøjskolerne står i dag med en stor uddannelsesopgave i at sikre, at studerende ikke bare er teoretisk velfunderede, men også praktisk rustede til den virkelighed, der venter efter uddannelsen. Med aftalen får vi mulighed for at klæde de studerende bedre på til det vigtige og krævende arbejde, der venter dem på landets sygehuse, vuggestuer og bosteder. Vi kan nu skrue op for undervisningstimer, vejledning og feedback – og får også mulighed for at lave mere af den virkelighedsnære undervisning, som er så vigtig for de studerendes læring og motivation. Det kommer til at gøre en enorm forskel for fremtidens studerende”, lyder det fra Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Bedre videreuddannelses- og karrieremuligheder for studerende

Med aftalen etableres der også helt nye professionsmasteruddannelser med fokus på at løse komplekse opgaver inden for velfærdsprofessionerne samt fri efter- og videreuddannelse. Initiativerne betyder, at dimittender fra en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse fremover får bedre muligheder for at vende tilbage og videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet.

”Med etableringen af helt nye professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne og muligheden for fri efter- og videreuddannelse gør regeringen og aftalepartierne nu alvor ud af, at uddannelse ikke kun er noget, man tager i starten af livet. Med initiativerne bliver det langt lettere for dimittender fra en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse at udvikle, dygtiggøre og specialisere sig indenfor sit felt – helt tæt på praksis og gennem hele livet. Det vil løfte kvaliteten i praksis, fastholde flere i professionerne og gøre det langt mere attraktivt for kommende studerende at vælge en professionsuddannelse til fra start," siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Aftalen indebærer også et væsentligt kvalitetsløft af de erhvervsrettede videregående uddannelser med bl.a. flere undervisningstimer, mere feedback, mere virkelighedsnær undervisning samt bedre praktik til studerende. Derudover omlægges overbygningsuddannelserne for erhvervsakademiuddannede til bredere professionsbacheloruddannelser, og der etableres nye kompetenceudviklingsmuligheder, der kan bidrage til at sikre vækst og produktivitet til Danmark.

Danske Professionshøjskoler ser positivt på de samlede initiativer for de erhvervsrettede uddannelser og ser frem til at være en del af udviklingsarbejdet.

Nu starter den afgørende, fælles implementeringsopgave

Med den politiske aftale er landets professionshøjskoler klar til den forestående og store udviklings- og implementeringsopgave, så det fremover både bliver mere attraktivt for unge at vælge en uddannelse og karrierevej til fx sygeplejerske, pædagog eller finansøkonom. Og så fremtidens fagprofessionelle bliver endnu dygtigere.

Men professionshøjskolerne kan ikke gøre det alene.

”Selv med en stor og ambitiøs reform vender tendensen med faldende søgning til de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser hverken i morgen eller af sig selv. Der udestår nu et stort arbejde de kommende år med at udvikle de eksisterende og helt nye uddannelser, men også at vende fortællingen i samfundet om, at uddannelser og karriereveje til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske reelt ér attraktive veje at gå.”, siger Per B. Christensen.

Danske Professionshøjskoler ser derfor frem til at samarbejde med kommuner, regioner, erhvervsliv, studerende, faglige organisationer, civilsamfund mv. om både det konkrete arbejde med at udvikle og implementere en stor reform, men også at skabe en ny fortælling om attraktive uddannelser og karriereveje – til gavn for både studerende og samfundet.

Danske Fysioterapeuter noterer med tilfredshed, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til faglige advarsler og justeret i reformen af de videregående professionsuddannelser. Den rummer dog fortsat udfordringer for kvaliteten af uddannelsen, mener formand Jeanette Præstegaard.
 
Fremtidens fysioterapeuter er nødt til at have adgang til relevant videreuddannelse, mener formand for Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard. Derfor kalder hun det positivt, at livslang læring er tænkt ind i reformen. Foto: Linda Johansen
Regeringen og aftalepartierne har i dag præsenteret en omfattende reform af de videregående professionsuddannelser. Danske Fysioterapeuter noterer med tilfredshed, at der er lyttet til faglige advarsler og justeret i de oprindelige planer – men understreger, at reformen fortsat rummer udfordringer for kvaliteten af uddannelsen.

”Det er en lettelse, at fysioterapeutuddannelsen ikke forkortes med et halvt år, som det oprindeligt var på tale. At reduktionen lander på 15 ECTS er et kompromis, vi kan leve med – men ikke uden bekymringer,” siger formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard.

Investeringer og nye muligheder

Reformen indebærer et økonomisk løft til fysioterapeutuddannelsen og øget frihed for uddannelsesstederne til at tilrettelægge uddannelserne. Det hilser Danske Fysioterapeuter velkommen:

”Professionshøjskolerne får nu både flere midler og mere frihed til at udvikle stærke og relevante uddannelser. Vi stiller os gerne til rådighed i det arbejde – både over for uddannelsesinstitutioner og praktiksteder,” siger Jeanette Præstegaard.

Derudover åbner reformen for nye efteruddannelsestilbud til dimittender fra de forkortede uddannelser. Det er afgørende, mener Danske Fysioterapeuter:

”Det er vigtigt, at fremtidens fysioterapeuter får adgang til relevant videreuddannelse – også hvis de ønsker at tage en universitetskandidat. Vi er tilfredse med, at det fortsat skal være muligt og at livslang læring er tænkt ind i reformen,” siger formanden.

Fokus på det videre arbejde

Selvom Danske Fysioterapeuter fortsat er bekymrede for konsekvenserne af at skære i uddannelsens teoretiske fundament, lægger foreningen nu vægt på at sikre den bedst mulige implementering.

”Vi vil følge implementeringen tæt og arbejde for, at kvaliteten af fysioterapeutuddannelsen bevares – til gavn for både studerende, borgere og sundhedsvæsenet,” understreger Jeanette Præstegaard.

Med den ny aftale om de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser er der lagt et solidt fundament for at løfte kvaliteten og styrke rekruttering og fastholdelse til de vigtige professionsuddannelser.

Aftalen afsætter bl.a. næsten 2 mia. kr. årligt til at løfte kvaliteten på uddannelserne. 

”Vi har brug for, at flere unge har lyst til at uddanne sig og arbejde inden for de spændende velfærdsfag. Derfor er jeg også glad for, at uddannelserne nu får et betydeligt økonomisk løft, så vi kan løfte kvaliteten hele vejen rundt. Og så vi dermed forhåbentlig kan få skabt nogle uddannelser, som appellerer til flere unge,” siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Hun peger på, at KL i det videre arbejde vil have fokus på at styrke koblingen mellem uddannelserne, praktikken og den hverdag, der møder de færdiguddannede.

”Det er rigtig vigtigt, at man ikke som studerende eller nyuddannet står med en oplevelse af, at der er et meget stor gab mellem det, der foregår på studiet, og den virkelig man møder i praktikken eller det første job. Derfor har vi en stor opgave i at sikre, at der er en tættere kobling mellem uddannelserne og den spændende og meningsfulde hverdag, de studerende møder i kommunerne. Det er en god start, at praktikken nu styrkes, og vi ser frem til at drøfte kommunernes praktikopgave nærmere med regeringen,” siger KL-udvalgsformanden.

Som en del af reformen er de overordnede rammer for en ny pædagoguddannelse også fastlagt. Det betyder bl.a., at der investeres i et markant kvalitetsløft af uddannelsen.

”Pædagogfaget er et meningsfuldt og meget vigtigt fag. Og flere skal have lyst til at arbejde i det. Derfor er jeg glad for, at uddannelsen nu styrkes med bl.a. flere timer, muligheder for mindre hold og mere øvelsesbaseret undervisning. Det er også rigtig vigtigt, at de specialpædagogiske kompetencer nu bliver styrket gennem hele uddannelsen, da det er kompetencer, som vi har mere og mere brug for på alle områder,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Den politiske aftale forkorter perioden på studiet, inden de pædagogstuderende skal vælge retning. KL lægger vægt på, at det ikke fører til, at fleksibiliteten i uddannelsen mindskes, eller at man slækker på ambitionerne for de specialpædagogiske kompetencer for alle pædagoger.

”Der er brug for, at alle pædagoger har nogle fælles, grundlæggende pædagogiske og specialpædagogiske kompetencer, uanset om de skal arbejde på dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet eller det sociale område. Derfor ser vi frem til at drøfte, hvordan vi sikrer denne stærke fælles grundfaglighed i den nye pædagoguddannelse,” siger udvalgsformanden.

Ny spændende velfærdsuddannelse på vej
Aftalen åbner desuden for, at professionshøjskolerne kan udbyde en ny velfærdsuddannelse til professionsmaster, der er målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor. 
 
“Det er meget spændende med en ny uddannelse til professionsmaster. Vi deler ambitionen om, at en professionsmaster kan være med til at styrke kvaliteten, den faglige udvikling og fastholde flere medarbejdere bl.a. på børne- og ungeområdet. Men pengene skal selvfølgelig følge med. Ellers må forudsætningen være, at den erstatter en anden efteruddannelse,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Økonomisk løft, styrket kobling mellem uddannelse og praksis og mindre detailstyring af socialrådgiveruddannelsens indhold. Det er nogle af de hovedpunkter, som indgår i den netop indgåede reform af professionsuddannelserne, og det glæder man sig over i Dansk Socialrådgiverforening. 

- Socialrådgiverne er en fuldstændig uundværlig faggruppe i vores velfærdssamfund, så vi er rigtig glade for at se, at politikerne har lyttet til os og investeret i fremtidens socialrådgivere. Vores uddannelse har længe været dårligere finansieret end andre velfærdsuddannelser, men nu sker der et særskilt økonomisk løft af socialrådgiveruddannelsen til et væsentligt højere niveau end i dag, siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. 

Tættere på virkeligheden 

Reformen forhøjer finansieringen af socialrådgiveruddannelsen med op til 100 millioner kroner årligt. Pengene skal blandt andet gå til mere undervisning på mindre hold og mere vejledning og feedback med det klare mål at nå alle studerende og koble undervisningen endnu bedre til socialrådgiverprofessionens praksis. 

- Socialrådgiverne løfter ekstremt vigtige opgaver til gavn for bl.a. borgere med handicap, udsatte børn og ledige. Og socialrådgiverne oplever, at kravene til dem konstant vokser. Derfor er det godt, at reformen giver de studerende endnu bedre mulighed for at træne arbejdet med at inddrage sårbare mennesker, navigere i kompleks lovgivning og koordinere helhedsorienterede indsatser, siger Signe Færch. 

Forkvinden glæder sig også over udsigten til bedre praktik og et politisk ønske om at styrke den praksisnære undervisning. Den bedre praktik skal bl.a. sikres ved et særskilt fokus på kompetenceudvikling til praktikvejledere.  

- Socialrådgiverfaget er komplekst, og man kan ikke bare læse sig til, hvordan man møder sårbare borgere med forståelse for deres livssituation samtidig med, at man navigerer i omfattende lovgivning. Det kræver træning og vejledning i, hvordan teori omsættes i praksis. Derfor er vi så glade for, at aftalen skaber bedre rammer for det, siger Signe Færch. 

Forkortelse trækker ned

På lange stræk har regeringen landet en reform, som indfrier mange af Dansk Socialrådgiverforenings ønsker. Det vækker dog undren, at aftalepartierne har holdt fast i at forkorte uddannelsen. 

- Vi har kritiseret planerne om at forkorte uddannelsen lige fra start, for vi har svært ved at se den gode idé i at forkorte en uddannelse med så kompleks en faglighed. Det trækker helt klart ned i min bedømmelse af en ellers flot reform, og det øger behovet for at sikre, at der bliver tårnhøj kvalitet i alle dele af uddannelsen. Det arbejde glæder vi os til at indgå i, slutter Signe Færch.

Pædagoguddannelsen får endelig et tiltrængt løft, som har været efterlyst i årevis.

Med den politiske aftale om en reform af professionsuddannelserne, som regeringen, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet står bag, kan kommende pædagogstuderende se frem til en styrket uddannelse med mere og bedre undervisning fra 2027.

Aftalen får ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, som kalder det ”helt afgørende”, at der med reformen af professionsuddannelserne investeres et trecifret millionbeløb i netop pædagoguddannelsen:

- Opgaven var klar fra start. Der er brug for en uddannelse af højere kvalitet, og som nyder større prestige end i dag. Det tror jeg på, at reformen her er først skridt i retning af. Først og fremmest får pædagoguddannelsen et økonomisk løft, som forhåbentlig er nok til, at de studerende kan få flere undervisningstimer på mindre hold, mere feedback, øvelsestimer og en bedre kobling mellem teorien og praktikken med uddannede praktikvejledere. Det er helt afgørende for uddannelsens kvalitet fremover, siger hun.

Pædagoguddannelsen har længe været underfinansieret, og en evaluering af uddannelsen konkluderede allerede i efteråret 2021, at det faglige niveau er for lavt, og at de studerende ikke opnår de nødvendige kompetencer. Samtidig er næsten hver anden ansøger til pædagoguddannelsen forsvundet siden 2016.

Partierne bag den netop præsenterede aftale om en reform af professionsuddannelserne  lægger op til, at indholdet på blandt andet pædagoguddannelsen skal udvikles i samarbejde med de centrale aktører. Det arbejde ser BUPL frem til at bidrage til, lyder det fra Elisa Rimpler.

- Pædagogikken skal igen være det bærende fag på pædagoguddannelsen. Det er vigtigt, og har været et stort ønske fra os. Vi vil også arbejde for, at de kreative fag, som musik, drama, billedkunst og bevægelse kommer tilbage i centrum, for det er dem, der blandt andet danner rammen om det pædagogiske arbejde, siger hun og fortsætter:

- I BUPL ser vi frem til at bidrage til at skabe en pædagoguddannelse med et højt fagligt niveau og en uddannelse, hvor der er tid og rum til at åbne den pædagogiske verden for de studerende og støtte dem i at udvikle den fagprofessionelle dømmekraft. Vi skal skabe en uddannelse som emmer af faglig stolthed og ambitioner, og som dermed også bliver et mere attraktivt valg for flere.

BUPL-formanden roser samtidig den politiske aftale for at sikre pædagoger flere videreuddannelsesmuligheder med en ny professionsmasteruddannelse og andre gratis kurser, som skal udvikles.

- Vi ved, at noget af det, der også afholder de unge fra at vælge pædagoguddannelsen, er en bekymring for begrænsede karriereveje. Det vil derfor både gøre selve pædagoguddannelsen mere attraktiv og styrke fagligheden ude i vores institutioner og skoler, at der kommer flere muligheder for at specialisere sig, siger Elisa Rimpler.

Som en del af et større reform af professionsbacheloruddannelserne har regeringen netop præsenteret en aftale, som også betyder ændringer på sygeplejerskeuddannelsen.

Og der er potentiale i den lovede kapitalindsprøjtning og de medfølgende initiativer, mener Dansk Sygeplejeråd.

-Sygeplejerskeuddannelsen er allerede god. Med den nye reform er der potentiale til, at den kan blive bedre, siger forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.

Hun kvitterer for, at forligspartierne bag reformen tager initiativ til at løfte praktikken og blandt andet nævner de såkaldte uddannelseshospitaler som en vej til bedre praktik.

-Det er noget af det, vi har arbejdet for, da vi ser et stort potentiale i uddannelseshospitalerne, så jeg glæder mig over, at regeringen har lyttet til vores opråb om, at der var for lidt fokus på investeringer i praktikken i reformudspillet, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Giver de studerende tryghed

På listen med initiativer, der udløser ros fra Dansk Sygeplejeråd, er også: Mere vejledning, mere undervisning på mindre hold og et øget fokus på indsatser for studerende med forskellige studieforudsætninger. Og en markant investering i simulationsundervisningen i de kommende tre år.

- Det er vigtigt, for den del af uddannelsen er med til at styrke koblingen mellem teori med praksis, der giver de studerende en tryghed i det arbejde, de skal udføre, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Til gengæld er hun ikke begejstret for afkortningen af sygeplejerskeuddannelsen, så det fremover vil tage tre år og tre måneder at blive sygeplejerske i stedet for tre et halvt år.
Men sygeplejerskernes forkvinde glæder sig over, at en afkortning af uddannelserne er tænkt sammen med en bedre koordinering og prioritering af efter- og videreuddannelser, herunder også specialuddannelser.

- Det er positivt, at regeringen tænker på tværs af uddannelser og har en styrkelse af specialuddannelserne med, da det kan åbne karriereveje og samtidig sikre, at sundhedsvæsenet samlet set får de nødvendige kompetencer, siger Dansk Sygeplejeråds forkvinde.

Fortsætter med afsluttende bacheloreksamen

I Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) bliver det lovede kvalitetsløft af praktikken modtaget med optimisme, selv om forperson Nicolaj Laue Juhl havde håbet på større investeringer i den del.

- Og så ærgrer vi os over, at regeringen afkorter uddannelsen og har valgt ikke at indføre refusion for vores høje transportudgifter i praktikken, siger han.

Til gengæld er de studerende glade for, at uddannelsen også fremover afsluttes med en bacheloreksamen og ikke en professionsprøve, som regeringen ønskede. Noget, de studerende har kæmpet for.

- Derudover ser vi frem til mere simulationstræning, mere feedback og undervisning på mindre hold, fortsætter Nicolaj Laue Juhl.

Arbejdet med at udvikle og implementere uddannelsesreformen fortsætter frem mod sommeren 2027, hvor ændringerne på sygeplejerskeuddannelsen træder i kraft.

Statsministeren vil have flere storskalaprojekter om AI i det offentlige – og gerne hurtigere end i dag.

Det er meget positivt, at statsministeren er så konkret i forhold til at sætte storskalaprojekter i søen, der kan øge brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Danmark har et erhvervsliv med både ekspertise, løsninger og engagement og i DI står vi klar til at bidrage til arbejdet for at cementere Danmark som verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens.

Der findes allerede i dag mange gode løsninger i markedet, men som desværre ikke kommer i brug fordi der er barrierer for det i lovgivningen og fordi reglerne fortolkes vidt forskelligt af myndighederne. Der er simpelthen brug for et paradigmeskifte inden for offentlig digitalisering, hvor vi helt grundlæggende ser på, hvilke opgaver vi vil have kunstig intelligens til at løse.

Først og fremmest er der brug for, at vi tager hånd om de barrierer, som lige nu forhindrer det teknologiske paradigmeskifte, som der vitterligt er behov for.

Love fortolkes forskkeligt- Vi skal gøre vores love og regler digitaliseringsklare til en fremtid med kunstig intelligens, så man ikke bliver mødt af forhindringer eller forskellige fortolkninger af reglerne fra kommune til kommune. Når man i dag vil bruge kunstig intelligens, ser vi løsninger, der kan hjælpe ældre i en kommune, som ikke må bruges i en anden kommune.

Vi ser nu frem til at regeringens digitale taskforce inden længe kommer med konkrete mål for hvad vi skal opnå af gevinster ved at bruge mere AI.

Vi ved at danskerne bakker op. Undersøgelser viser at halvdelen af befolkningen gerne ser, at der anvendes mere kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Det er glædeligt at der fjernes unødvendige regler, men samtidig opsættes nye kostbare andre regler, der i den grad er unødvendige og meget dyre for samfundet (primært de mindre virksomheder).

Der er tale om de "nye" styrkede affaldstilsyn, der indføres for at få en bedre og mere ensartet tilsynsindsats på tværs af landet. I grunden et udmærket ærinde, hvis man blot gik efter målet.

Man kunne have sat et minimumskrav for antal ift. antal virksomheder i kommunerne og ladet kommunerne udvælge virksomhederne ud fra nogle temaer/brancher.

I stedet indføres et parallelt system hvor Miljøstyrelsen centralt udvælger virksomheder (man i modsætning til kommunerne ikke har kendskab til/eller som måske ikke længere eksisterer/er flyttet). Der indføres et parallelt gebyrsystem og parallelt indberetningssystem, der medfører urimeligt store regninger til selv meget små virksomheder.

Problemet er at det ikke i sig selv giver en bedre genanvendelse/miljøtilstand, men blot endnu engang skader mindre virksomheders konkurrenceevne og puster bureaukratiet op.

Målet kunne være nået meget simpelt ved at anvende samme timepris som eksisterende tilsyn og lade tilsynets indhold være en del af de almindelige tilsyn og indberetninger i stedet for at opbygge nyt dyrt system, hvor omkostningerne skal pålægges virksomhederne.

Tilsynet handler om sorteringen af affaldet. Alle de øvrige dele af tilsynet skal indberettes og udføres med de eksisterende takster og systemer.

En meget stor del af kommunerne har tidligt protesteret imod det unødvendige og dyre bureaukrati, men det er en klar oplevelse, at Miljøstyrelsen på intet tidspunkt har lyttet.

Er der ikke en voksen til stede?

Vi bliver mange flere ældre danskere i de kommende år, og det kræver tusinder flere offentligt ansatte, hvis vi skal fastholde en stærk velfærd i Danmark. Det er konklusionen i den nye bog ”Danmark går i gråt – har vi råd til den velfærd vi ønsker” af forskningschef i Rockwoolfonden Jan Rose Skaksen og tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

De rammer desværre hovedet på sømmet. Den her bog er et wake-up call for velfærden.

Vi står overfor massive rekrutteringsudfordringer og der er brug for hurtig og resolut handling nu.

De to forfattere har beregnet, at aldringen af den danske befolkning med flere danskere over 60 år og et rekordhøj antal danskere over 80 år, vil skabe nogle voldsomme forandringer af det danske samfund og den danske økonomi. Der bliver brug for ikke mindre end 88.000 flere offentligt ansatte i de næste 10 år.

Det er store og bekymrende tal, som kun flugter alt for godt med vores egne beregninger i FOA. Vi ser også stor mangel på arbejdskraft inden for eksempelvis social- og sundhedsområdet. Alene her har vi om bare ti år brug for ca. 25.000 flere uddannede, hvis ældreplejen skal følge med.

Der er behov for en stor rekrutteringsindsats, med fokus på et godt arbejdsmiljø og flere i uddannelse.

FOA afventer også den varslede trepart om at styrke social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. På social- og sundhedsområdet foreslår FOA at hæve antallet af årlige lærepladser med mindst 3.500, så optaget kommer over 12.000.

Bogen viser, at der bliver en øget konkurrence mellem den private og offentlige sektor om de beskæftigede de kommende år. Og forfatterne ser det som en nærmest umulig opgave at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Der er ingen tvivl om, at opgaven er kolossal. Vi har både brug for en stærk privat sektor, der også kan vækste og en stærk offentlig sektor der kan levere velfærd. De to sektorer er hinandens forudsætning for, at vi lykkes med at håndtere udfordringerne. Hvis vi ikke kan få passet vores børn, kan blive helbredt, når vi bliver syge og kan forvente en tryg alderdom, så er det hurtigt slut med ro og fremdrift på det private arbejdsmarked.

Fremgangen i beskæftigelsen er i mange år altovervejende landet i den private sektor. Fra 2012-2024 steg den samlede beskæftigelse med ca. 394.000 fuldtidspersoner. Heraf gik ca. 348.000 til privat sektor og ca. 44.000 til offentlig sektor, svarende til 11 pct. af den samlede stigning.

Den her bog rejser debatten om rekruttering til den offentlige sektor. Det er en helt afgørende udfordring for vores velfærdssamfunds fremtid, og i FOA er vi klar til at byde ind med løsninger.

Der var i dag, den 15. marts kl. 12.00, deadline for årets ansøgninger til de videregående uddannelser gennem kvote 2.
Professionshøjskolen VIA University College, der udbyder 41 uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland, har i år samlet modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger. Det er 368 flere ansøgninger end i fjor svarende til en stigning på 4,0 procent.

5.189 af kvote 2-ansøgningerne er førsteprioritetsansøgninger til de VIA-uddannelser, ansøgerne har højest på deres ønskeliste. Det svarer til 4,3 procent flere førsteprioritetsansøgninger til VIA gennem kvote 2 end i 2024.

Igen i år viser søgningen, at der er størst interesse for VIAs uddannelser i Aarhus. Her bliver uddannelserne hvert år fyldt op. 
Konkret er der hos VIA fremgang i den samlede førsteprioritetssøgning til pædagoguddannelsen, som ellers i en årrække har oplevet markante fald i søgningen. I år er antallet af førsteprioritetsansøgninger gennem kvote 2 til pædagoguddannelsen steget med i alt 18,4 procent – fra 648 førsteprioritetsansøgninger i fjor til 767 i år.

Til de andre store uddannelser på velfærdsområdet – til lærer, sygeplejerske og socialrådgiver – er der samlet set tale om nogenlunde samme antal førsteprioritetsansøgninger gennem kvote 2 som i fjor.
Tallene dækker dog over geografiske forskelle, med fremgang i søgningen til uddannelserne i nogle af VIAs udbudsbyer og tilbagegange i andre.

På baggrund af ansøgningstallene ser jeg frem mod den kommende reform af professionsuddannelserne. Og forventer, at et kvalitetsløft af uddannelserne til blandt andet sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver vil føre til en stigning i ansøgningstallene fremadrettet.

Reformen ventes at blive vedtaget af et politisk flertal i Folketinget inden længe. Konkret er der fra regeringen lagt op til en milliardinvestering, der blandt andet skal give flere undervisningstimer og mere praksisrettede forløb på professionsuddannelserne.

Den kommende reform vil gøre det mere attraktivt for de unge at uddanne sig til fx pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver. Det er tiltrængt og positivt, for søgningen til de tre uddannelser er siden 2015 faldet med henholdsvis 45, 37 og 33 procent. Derfor er det afgørende at vi kan uddanne flere fagprofessionelle til at understøtte velfærdssamfundet i de kommende år.

Jeg håber på en stigning i søgningen til VIAs uddannelser allerede til sommer gennem kvote 1 og betoner, at de unge, der søger ind i år, så vidt muligt også vil få glæde af det kvalitetsløft, der ligger i den kommende reform.

Selvom det kommer til at tage tid at implementere den fulde reform, vil vi i videst muligt omfang introducere forbedringerne på vores uddannelser med det samme – så de også bliver til gavn for de studerende, der søger ind allerede i år. Der er derfor ingen grund til at vente.

VIA ønsker at samarbejde med både politikere og med arbejdsmarkedet om at implementere den reforms indhold. Dét skal sikre, at de nye uddannelser kommer til at matche arbejdsmarkedets opgaver og behov for kompetencer i fremtiden:
Der venter os et stort arbejde med at gennemgå vores uddannelser og afdække, hvordan vi bedst kan implementere det kommende kvalitetsløft – fx ved at tilrette sammensætningen af fag, ændre forløb og justere det konkret indhold. Dét vil vi i høj grad gøre sammen med vores samarbejdspartnere ude i praksis.

Det vil også gøre professionsuddannelserne mere attraktive som både studie- og karrierevalg, at den kommende reform efter planen vil give markant forbedrede muligheder for efter- og videreuddannelser – såvel for de nuværende som de kommende studerende.
Samtidig er det afgørende, at professionshøjskolerne ser ud til at få mulighed for at udbyde professionsrettede masteruddannelser – fx til skole- og dagtilbudspsykolog.

Som uddannelsesinstitution har vi ikke indflydelse på de løn- og arbejdsvilkår, der venter vores dimittender, og som også påvirker søgningen til professionsbacheloruddannelserne. Men vi glæder os meget over, at der med den kommende reform er lagt op til et styrket fokus på livslang læring og dermed på nye eftertragtede muligheder for karriereudvikling.

Det er fx meget samfundsrelevant med professionsrettede masteruddannelser, da arbejdsmarkedet har behov for flere videreuddannede på det professionsrettede fagfelt, og da mange unge har fokus på mulige karriereveje, når de vælger uddannelse.

VIA har også selv sat en stribe tiltag i søen for at tiltrække nye studerende til uddannelserne. Det gælder særligt uden for de større byer, hvor det er vanskeligt at tiltrække studerende nok til at fylde studiepladserne op.
VIAs nye tiltag omfatter fx specialiseringer, meritordninger og såkaldte trainéemodeller for flere af ingeniøruddannelserne, hvor den enkelte ingeniørstuderende er ansat i en virksomhed under uddannelsen og modtager online undervisning fra VIA. Hertil kommer nye initiativer til bedre studiestart og et løft at det sociale studiemiljø på VIAs campusser.

Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes.

Jeg er glad for, at der nu endelig er en lille fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen. Det er langt fra nok, men det er en tiltrængt god nyhed efter mange år med pil nedad.

I år har 2.265 søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 2. Det er 87 flere end sidste år og en fremgang på 4 procent.

Dagens tal kan være et første tegn på, at de tiltag, der er sat i værk for at gøre pædagogprofessionen mere attraktiv, er begyndt at virke – herunder et mærkbart lønløft til pædagogerne ved trepartsforhandlingerne i 2023.

Det er en lille fremgang, men jeg håber, det er et vendepunkt, og at vi nu vil se, at flere unge vælger pædagogfaget til. Det er der i den grad brug for. Under halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er nu pædagoger. Det har konsekvenser for den kvalitet, børnene oplever, men også for de pædagoger, der er tilbage, og som ofte ender med at bære et stort ansvar meget alene og uden den faglige sparring i hverdagen, som kan løfte fagligheden og øge mulighederne for at lykkes. Det tærer hårdt på arbejdsmiljøet.

Om kort tid forventes regeringen at præsentere en reform af pædagoguddannelsen. Jeg håber, at en ny uddannelse kan give endnu et rygstød til søgningen. Men det gør det ikke alene.

Vi skal fastholde momentum. Det er vigtigt at huske, at pædagogmanglen er akut lige nu. En positiv udvikling i ansøgertallet vil først vise sig ude i daginstitutioner og skoler om flere år. Derfor er der ikke råd til at læne sig tilbage.

Det handler om, at pædagogerne skal føle, de kan lykkes med den vigtige opgave, vi står med, nemlig at give børn og unge den bedste start på livet. Derfor skal politikerne dreje på alle skruer og gå efter at skabe attraktive arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er godt, og hvor der er tid til fagligheden. Og så skal der arbejdes målrettet med at få flere medhjælpere og pædagogiske assistenter til at tage en meritpædagoguddannelse.

Nye ansøgertal for kvote 2 viser lille fald på 1 pct. i ansøgningen til landets læreruddannelser. 

Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at antallet af ansøgere til læreruddannelserne er stagneret sammenlignet med sidste år. Det sker oven på en årrække, hvor optaget på læreruddannelsen har været faldende. I alt er optaget på landets læreruddannelser faldet med 22 procent siden 2016.

Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at flere unge søgte ind på læreruddannelsen. Folkeskolen mangler lærere, vi står med en vigtig opgave, og vi har brug for alle kræfter.

Det samlede optag på uddannelserne er ikke  kendt før 5. juli, hvor der er frist for kvote 1-ansøgningerne. 

Kvote 2 er kun første halvleg, og vi krydser fingre for kvote 1-ansøgningerne. Vi har en ny, god læreruddannelse med en bedre kobling til praksis, og forhåbentlig kan det over tid være med til at tiltrække flere unge.

Men læreruddannelsen ikke er den eneste faktor, når de unge skal vælge uddannelse. Flere undersøgelser har vist, at arbejdsvilkårene har stor betydning, når de unge ikke søger ind på læreruddannelserne. 

Mange unge fortæller, at de hører historierne om pressede lærere og et hårdt psykisk arbejdsmiljø i folkeskolen. Det er klart, at det spiller en rolle, når man står og skal vælge uddannelse.

Det er vigtigt, at vi bliver ved med også at fortælle de gode historier fra folkeskolen, for arbejdet som lærer er det er det vigtigste job i verden. Men samtidig er vi nødt til at sikre, at lærernes arbejdsvilkår er attraktive, hvis vi vil have flere unge til at se mod læreruddannelserne og arbejdet i folkeskolen.

Det er positivt, at ekspertudvalget har sat borgernes transportbehov i centrum. Vi skal indrette vores kollektive transportsystem, så det hjælper danskerne med at få hverdagen til at hænge sammen – uanset hvor i landet, de bor. Derfor er jeg også glad for, at ekspertudvalget lægger så stor vægt på, at ansvaret forankres lokalt, så det er dem, der er tættest på borgerne, kender deres hverdag og de lokale behov, der også træffer beslutningerne.

I kommunerne har vi en helt unik viden om de lokale transportbehov. Det er os, der ved, hvor der fx er brug for busser til skoleelever, og hvilke socialt udsatte boligområder der har brug for særlige transportløsninger. Det er også os, der kan tænke den kollektive transport sammen med byplanlægning, de grønne løsninger og det lokale butiksliv. Dén nærhed til borgerne bør være omdrejningspunktet for vores kollektive trafik.

I debatten om fremtidens kollektive trafik har mange kastet blikket mod Skåne. Det er interessant at læse, at ekspertudvalget vurderer, at Skånemodellens stigende passagerantal ikke skyldes måden, man har organiseret sig på, men at man har mere end tredoblet investeringerne i den kollektive trafik. Og som vi forstår det, er regeringen jo i hvert fald ikke villige til at investere så meget herhjemme.

Med en stærk lokal forankring og elementer fra flere af modellerne, er der et godt afsæt for at finde en god model for den fremtidige organisering.

Regeringen har udpeget den første statslige energipark, som skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Det er en beslutning, som vil skabe vækst og føre til nye arbejdspladser i Vestjylland.  Det er glædeligt, at energiparkerne nu kommer på landkortet, men hvis vi skal udnytte mulighederne fuldt ud, bør regeringen og Folketinget tage fat på anden fase af brintrøret op til Idomlund.

Flere virksomheder har planer at bygge anlæg ved Idomlund ved Holstebro, hvor de kan producere brint og grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Idomlund er et knudepunkt på elnettet. Det ligger i et område, hvor der er en stor produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller, og hvor en del af den grønne strøm, som bliver produceret på Nordsøen, kommer ind.

Det er et oplagt sted til en statslig energipark. Området ligger centralt for produktionen af vedvarende energi, og der er konkrete planer om anlæg, som kan producere brint og grønne brændstoffer. Regeringen giver et skub til den grønne omstilling, væksten og muligheden for at skabe arbejdspladser i Vestjylland.

Omkring 25 områder rundt omkring i landet er indstillet som mulige statslige energiparker, og det er vigtigt, at regeringen snart udpeger nogle flere.

Idomlund bør kun være den første af mange energiparker. Vi får brug for den grønne strøm og de grønne brændstoffer til industrien, flyene og skibene. Det er nødvendigt at prioritere nogle områder af landet til den erhvervsudvikling, som kommer til at finde sted.

Den første udpegede energipark er interessant, fordi det er en park med fokus alene på Power-to-X, mens flertallet af områder, der er i spil til energiparker, har fokus på produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller.

Det er dog en udfordring, at virksomheder, som etablerer produktion i Idomlund, ikke i første omgang har lovning på at blive koblet på brintrøret. Der ligger foreløbigt kun en aftale om at etablere brintrør fra Esbjerg til grænsen.

Beslutningen om energiparken ved Idomlund bør minde politikerne om, at de hurtigt skal i gang med at planlægge næste fase af brintrøret hele vejen til Holstebro.

Det vigtigste er, at første fase af brintrøret står klar i 2030, men anden fase må gerne komme hurtigt derefter. Vi har brug for en tidsplan og afklaring for investorerne. Det er nødvendigt, hvis vi skal have det fulde udbytte af energiparkerne og skabe yderligere udvikling og arbejdspladser.

Sikke en god nyhed. Selvom de såkaldte Kattegat kurser er virkelig gode, er det her et positivt tiltag for kommunalpolitikere. 

Måske man kunne stræbe imod en mere faktaorienteret italesættelse af partier og ikke forsimple med 'ultrahøjrenationalistiske' narrativer.

Ideologien bag nazismen er fascisme. Fascisme er national socialisme - altså som i modsætning til kommunismens internationale/globale socialisme. Og hvor modsætningen til socialisme / stat er individ frihedsrettigheder.

En sådan faglig præcision ville også hjælpe jeres læsere til at forstå hvorfor en tidligere nazist - altså en national socialist - nu mere identificere sig som 'kun' socialist. 

Der er rigtig mange gode takter i de anbefalinger, Trivselskommissionen er kommet med for at styrke børn og unges trivsel. Men anbefalinger gør det ikke alene, påpeger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

Trivselskommissionen anbefaler bl.a., at alle børn og unge har en fritidsaktivitet sammen med andre, flere børn og unge med i foreningslivet og at flere børn og unge får erfaringer med frivillighed.

- Det er meget vigtige anbefalinger. Vi har brug for en samfundskontrakt, hvor alle børn og unge er med i en frivillig forening. At være med i en idrætsforening styrker trivsel og samhørighed for blandt børn og unge, siger Charlotte Bach Thomassen.

Giv unge indflydelse og undgå præstationspres

I de 6700 idrætsforeninger i DGI er der 937.533 medlemmer i alderen 0-24 år. Og det giver trivsel og fællesskab, når trænere og frivillige guider børn og unge til at spille basketball, badminton eller dyrke en anden idrætsgren.

Trivselskommissionen anbefaler således også mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv.

- I Idrætsforeningerne er der fuld fokus på fysiske aktiviteter og mobilerne bliver nede i tasken. Det er der mange fordele ved, bl.a. evnen til at fordybe sig uden digitale afbrydelser, du lærer at indgå i et fællesskab, gå på kompromis og løse konflikter, siger Charlotte Bach Thomassen.

Hun peger på, at DGI og idrætsforeningerne skal have større fokus på at lytte til unges stemmer og give dem indflydelse via deres frivillige engagement:

- Vi ved, at det styrker trivslen blandt unge, når de er frivillige.

I DGI deltog over 37.000 trænere og ledere på kurser og uddannelser i 2024, heraf 9100 unge i alderen 13-24 år.

- Vi ved, at træneres tilgang til at mobilisere og motivere børn og unge er afgørende for den gode oplevelse og for at de kommer igen til næste træning. Derfor skal vi i foreningerne sørge for, at der er aktiviteter, der ikke presser og opfordrer til at være perfekt.

For stort fokus på at præstere og være perfekt

Der er i befolkningen en stor bekymring for børn og unges trivsel og det præstationspres, børn og unge møder. Det viser en nye tal fra en undersøgelse, Voxmeter har gennemført for DGI blandt 6940 danskere.

66 procent er bekymret for børn og unges trivsel, mens blot 8 procent ikke er bekymrede. Og 57 procent er enige i, børn og unge i samfundet mødes af et for stort fokus på at præstere og opnå resultater. 9 procent er uenige, mens 33 procent ved ikke eller siger hverken/eller.

Samtidig mener 79 procent, at det at gå til idræt i en forening hellere skal handle om en god oplevelse end det skal handle om at vinde.  

- God trivsel er selvsagt ikke løst med en rapport fra Trivselskommissionen. Det kalder på konkrete handlinger. I DGI gør vi alt for at klæde trænere og frivillige på til at droppe perfekthedskultur og præstationspres og i stedet arbejde med fællesskab og trivsel blandt børn og unge, siger Charlotte Bach Thomassen.

I løbet af 2024 holdt DGI over 900 arrangementer med fokus på børn og unges trivsel og motivation. Og over 16.500 deltog i DGI’s kurser, uddannelser og workshops om unge frivillige med fokus på blandt andet trivsel, inddragelse og medbestemmelse.

Forældrene er vigtige i foreningerne

Trivselskommissionen har også fremlagt en række gode råd til forældre. Et af dem er: Lær og vis dit barn, hvordan alle - voksne som børn og unge - skal have blik for og tage ansvar for andre mennesker og de fællesskaber, som vi indgår i. 

- Alle voksne har et ansvar for børn og unges trivsel, ikke mindst forældrene. Vi har brug for forældrenes engagement i idrætsforeningen og omkring holdet - ikke kun i deres eget barn. Vi oplever for mange forældre, der drømmer om, at deres børn præsterer og presser voksenlogikker ned over børnene. Men hvis vi skal styrke trivslen blandt børn og unge – og det skal vi – så skal vi væk fra præstationspresset, siger Charlotte Bach Thomassen.

Hun opfordrer samtidig forældrene til at bakke om, at unge fortsætter med fritidsaktiviteterne, når de bliver teenagere. Og Trivselskommissionen anbefaler netop, at unges tilknytning til fritids- og foreningslivet bør styrkes.

- Forældre er børns guider i mange stadier i livet, og i idrætsforeningerne handler det om at røre sig, få gode venner og komme væk fra en kultur, hvor fokus er på at være perfekt eller score flest mål. Det er med til at styrke trivslen, siger Charlotte Bach Thomassen.

Hvis flere børn og unge skal have mod på livet og være en del af meningsfulde fællesskaber, er det afgørende, at vi styrker pædagogikken. Det er en af konklusionerne i Trivselskommissionens længe ventede rapport.

Men debatten om pædagogikkens rolle og de rammer, den udspiller sig i, drukner desværre i de nemme løsninger om forældreansvar og mobilforbud på skolerne, siger Elisa Rimpler, som opfordrer politikerne til også at rette opmærksomheden mod de strukturelle rammer, børnene færdes i og desværre også slår sig på.

- Vi ved, at stærke børnefællesskaber og gode venner spiller en afgørende rolle i forebyggelse af mistrivsel. Derfor var fællesskaber og relationer også det første af de fire temaer, kommissionen blev bedt om at arbejde med. Men desværre fylder det for lidt i debatten, siger Elisa Rimpler og henviser til de af rapportens anbefalinger, der kræver mere håndfast politisk handling.

Pædagogikken er udfordret

- Når kommissionen anbefaler et varigt løft til daginstitutioner og skoler med flere fagprofessionelle og mindre børnegrupper, skal politikerne handle. For faglighed og ressourcer er under hårdt pres i mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og det går i sidste ende ud over den vifte af indsatser, der kan højne kvaliteten og forebygge mistrivsel, siger BUPL-formand Elisa Rimpler:

- Det siger sig selv, at pædagogikken er udfordret, når kun halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoger, og hver fjerde pædagog er den eneste pædagog på sin stue. Det betyder, at der mangler tilstrækkelig faglighed i det direkte arbejde med børnene, men også i forhold til det tværprofessionelle samarbejde og samarbejdet med forældrene.

De rigtige rammer

Trivselskommissionen peger blandt andet på, at pædagogikken er central for, at børn oplever at have et godt liv. Det arbejde forudsætter, at pædagogerne i institutioner og skoler har rammer, ressourcer og faglige miljøer, der bedre kan understøtte børn og unges evne til at mestre livet. Stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn kommer ikke af sig selv. Det skal prioriteres både lokalt og centralt af de ansvarlige politikere.

- Det er for letkøbt og belejligt, hvis debatten om bedre forhold for vores børn og unge og de massive strukturelle ændringer, der er behov for, drukner i en snak om mobilforbud i skolerne eller nye krav til forældrene. Det kan være en vigtig debat, men også en gratis omgang for politikerne på et tidspunkt, hvor der er brug for handling.

Kommissionens arbejde bør være startskuddet til en ny politisk indsats for det gode børneliv.

- Vi skal ikke finde os i, at børn må kigge langt efter en pædagog i daginstitutionerne, og at fritidstilbuddene er blevet sparet i bund over en årrække. Det skal politikerne gøre noget ved i en fart, så vi kan vende kurven og sikre trivsel for alle børn og unge.