Partiledere og undersøgelser har gang på gang fremhævet rent drikkevand som et vigtigt tema for valgkampen, og søndag aften tog det igen dagsordenen, da Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) krydsede klinger i en debat på TV 2.
Det handler blandt andet om nitrat i drikkevandet, der er koblet til en lille øget risiko for tarmkræft, og som miljøminister Magnus Heunicke (S) kort før valget foreslog, at der skal skrues ned, hvor meget der må være i vandet af.
Nu viser et ikke-offentliggjort notat, som Naturmonitor har fået aktindsigt i, hvad det vil koste at få mindre nitrat i drikkevandet. I et ikke-offentliggjort notat fra DTU Sustain vurderes det, at en ny grænse på 6 milligram per liter (mg/l) mod i dag 50 mg/l vil ramme cirka 10 procent af landets vandværker, og at det vil koste cirka 78 millioner kroner – om året.
Prisen er et estimat af de totale omkostninger til rensning samt løbende afskrivninger over 30 år af de investeringer i renseanlæg, som kan være nødvendige at etablere på flere vandværker for at leve op til kravet.
En regning, som borgmestre og interesseorganisationer har argumenteret for, at staten bør tage på sig, da den ellers ville blive lagt over på danskerne, når de betaler vandregningen.
Stor usikkerhed
Ministerens forslag til en ny nitratgrænse kom efter en rapport i december sidste år, hvor en international ekspertgruppe havde set på sundhedsgevinsten ved en lavere grænse.
De foreslog en grænse på 6 mg/l, da et niveau under 6 skønnes at kunne reducere antallet af årlige kræfttilfælde med 57-90. Det har ministeren altså lagt sig i slipstrømmen af.
I samme omgang blev der bestilt en vurdering fra DTU af, hvor dyrt det ville blive, og det har Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Sustain – Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, leveret.
Han understreger, at der er "stor usikkerhed" forbundet med tallene, og at de enkelte vandværker vil blive ramt forskelligt, alt afhængig af hvor meget de overskrider nitratgrænsen.
- Der er en hel del vandværker, som har en meget lille overskridelse, og som måske vil skrue lidt på indvendingen det ene sted og op et andet sted, og så er de ’home safe’, uden at det har kostet noget, siger han og fortsætter:
- Det kan også være, at man ser på, om man kan optimere indvendingen, lave en dybere boring eller finder en ny kildeplads, og det er selvfølgelig noget, som koster.
Vurderingen tager udgangspunkt i foreløbige estimater fra et af de mest udsatte områder i det såkaldte nitratbælte.
I Aalborg vil Aalborg Forsyning nemlig opføre et renseanlæg, efter at det kommunalt ejede forsyningsselskab i årevis har ligget over den eksisterende nitratgrænse. Anlægget koster 445 millioner kroner og dertil kommer løbende omkostninger, og selskabet har tidligere meldt ud, at det vil kræve samlede investeringer på cirka 645 millioner kroner.
Og det er de udgifter, som Hans-Jørgen Albrechtsen og DTU har brugt til de nye beregninger, selv om indsatsen ’kun’ får niveauet af nitrat ned til 15 mg/l.
Skal det ned til 6 mg/l, vil rensningsomkostningen formentlig øges.
Han understreger, at estimatet på 78 millioner om året ikke er en fuld samfundsøkonomisk analyse, og at investeringerne for at etablere renseteknologierne vil blive oplevet som »betydelige« på de enkelte vandværker, da de ikke er planlagte og måske skal etableres med relativt kort varsel.
Danva: Regningen bliver endnu højere
Hos Danva, der er interesseorganisation for vandsektoren, vurderer fagleder for drikkevand Dorte Skræm, at regningen for en grænse for nitrat på 6 mg/l vil blive endnu højere, end notatet fra DTU estimerer.
- Aalborg Forsyning (som estimatet bygger på, red.) har kun set på, hvad det koster at komme ned på 15 mg/l og ikke 6 mg/l, og vi ved, at jo længere ned man skal, jo dyrere er det at fjerne nitrat, siger hun og peger på, at der også er stor forskel på opgaven fra vandværk til vandværk.
- Det er nemmere for en stor forsyning som i Aalborg at gøre noget, fordi de har mandskabet og kan gøre noget centralt. Skal man ud og kigge decentralt, er det noget andet, hvor der skal rådgivning til og noget andet mandskab. Og så er der hele spørgsmålet om finansieringen, som der nok skal lånes penge til over 30 år, lyder det.
Hos Danva er vurderingen, at prisen kan cirka blive dobbelt så høj.
»Det vil betyde store udgifter for både store og små vandværker, som vi gerne vil have hjælp til at betale, så regningen ikke lander hos lokale vandkunder,« siger hun.
Mange penge?
Så er spørgsmålet, om det er en høj – eller lav – pris at betale for mindre nitrat i drikkevandet.Spørger man Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Sustain, så hælder han til det sidste.
- Det synes jeg i virkeligheden ikke, at det er – og det kan også godt være, at estimatet ender med at være for lavt. Men man kan vende det om at sige, at hvad vi ellers bruger penge på som samfund og sundhed, så er det rigtig godt tilbud, siger han.
Hos Danva stiller Dorte Skræm spørgsmålet: Hvad er egentlig en passende pris for sundhed?
- Det er ikke første gang, at en grænseværdi er blevet ændret, og det bliver nok heller ikke den sidste, siger hun og fortsætter:
- Vi har taget arbejdsgruppens anbefaling til efterretning og har i øvrigt ventet på resultatet i lang tid. Nu ligger den her, og det ser ud til, at samfundet er bedst tjent med en kravværdi for nitrat i drikkevandet på 6 mg/l. Så er det den opgave, vi står overfor.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til artiklen fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
Til DR siger han, at regningen skal sendes til landbruget, der bruger den gødning, som nitraten kommer fra.
Det budskab blev gentaget af Mette Frederiksen (S) i søndagens debat på TV2, hvor Venstre-formand Troels Lund Poulsen også sagde, at han er villig til at gå med det, som "eksperterne nu anbefaler".
- Så kommer det med en regning. Og der er jeg også helt åben for at diskutere, hvordan landbruget kan være med til at medfinansiere det, lød det hos TV2.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
