dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Arbejdsløse bagerst i boligkøen

To århusianske boligforeninger vil sætte folk i arbejde foran i boligkøen - Århus Byråd er positive, men forlanger at få Gellerupparken med
KORT NYT
12. OKT 2006 6.16
Det bliver formentlig sværere for kontanthjælpsmodtagere at flytte til Århus. De to boligselskaber Herredsvang og Bispehaven vil sætte arbejdsløse bagerst i boligkøen, og selv om flere partier i går havde nogle forbehold, da Århus Byråd behandlede sagen, tyder alt på, at forslaget går igennem, skriver Jyllands-Posten.

- Det er et godt forslag, men vi er betænkelige ved, at Gellerupparken ikke er med. Vi risikerer, at vi blot flytter rundt på problemerne, sagde politisk ordfører Bünyamin Simsek (V), der vil have undersøgt, om det har en positiv effekt, hvis kommunen anviser boliger efter sociale kriterier, så arbejdsløse ikke anvises til områder med høj arbejdsløshed.

S og K var ligeledes positive, men S så gerne, at kommunen også kunne tilbyde arbejdsløse i belastede områder boliger andre steder i byen og ikke blot tilflyttere.

R støttede også forslaget, men vedkendte, at det var uheldigt, hvis det betød flere arbejdsløse beboere i Gellerupparken. Kun venstrefløjen var imod. Enhedslisten kaldte det bl.a. racistisk.

Kombineret udlejning, som den sorterende form for ventelister kaldes, er et nyt redskab i forbindelse med regeringens strategi mod ghettoisering. Den kan bruges i boligområder, som af Socialministeriet er udpeget som problemramte.

Sagen blev sendt til teknisk udvalg til en mere grundig diskussion.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/arbejdsloese-bagerst-i-boligkoeen

GDPR