
For et ganske lille antal børn, hvis forældre ikke kan tage vare på dem, er løsningen en bortadoption ved tvang, mener børne- og socialminister, Mai Mercado (K), som vil arbejde på, at sagsbehandlingen gøres hurtigere. Det skriver Berlingske.
- For ganske få børn er en plejefamilie ikke det bedste. For de børn kommer til en verden, hvor det er aldeles skadeligt at vokse op, og her kan en adoption uden samtykke være det rigtige, siger Mercado.
Siden 2015 har kommunernes børne- og ungeudvalg indstillet 22 børn til adoption uden samtykke, skriver Berlingske. I 16 sager har Ankestyrelsen været enig. Efter endt behandling hos domstolene er der i perioden gennemført adoption af seks børn. De resterende sager er undervejs i systemet.
- Jeg tror, at hvis kommunerne kigger ind i en proces, der er mere end to år lang med en række instanser, man skal forbi for at få den endelige afgørelse, så tror jeg, det kan være med til, at nogle kommuner vælger ikke at gå den vej, siger Mai Mercado.
Børne- og socialministeren har ingen intentioner om at ændre 'på lovens bogstav'.
- Det handler om at sikre en hurtigere vej. For vi kan se, at en række sager, der har været med bortadoptioner, trækker ganske lang tid ud, siger hun.
Direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl er enig med ministeren i, at brugen af bortadoptioner bør udbredes.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.