SKANDERBORG: Byrådet i Skanderborg Kommune har besluttet, at lokalpolitikerne frem til mandag middag kan stille spørgsmål til redegørelsen vedrørende sagen om det dramatiske overfald på en 16-årig elev på Mølleskolen i Ry.
Spørgelysten til redegørelsen var stor på onsdagens lukkede byrådsmøde, men der er nu, ifølge borgmester Jørgen Gaarde (S), behov for at tage en slags timeout.
- Spørgsmålene vil indgå i den administrative gennemgang, og så kommer redegørelsen på dagsordenen igen om en måned til det næste ordinære byrådsmøde. Så afsluttes sagen for byrådets vedkommende, mens det bliver op til kommunens børne- og undervisningsudvalg at se på sagen i et bredere perspektiv i forhold til kommunens politikker og indsatser, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.