Nej til ghettoer og ja til blandede bydele. Sådan lød parolen i 2018, da VKL-regeringen ville forny almene boligområder. Parallelsamfundsaftalen pålagde kommuner og boligorganisationer at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030. Allerede nu er indsatserne blevet implementeret i flere boligområder landet over.
Men det har haft negative konsekvenser for de nuværende beboere i f.eks. Gellerup og Tingbjerg, forklarer Lasse Kjeldsen, ph.d. ved Aalborg Universitet og chefkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling. Han har undersøgt byudviklingens forhold i praksis i sin afsluttende afhandling.
- Kommuner og boligselskaber tager primært højde for ønsker fra magtfulde interessenter og eventuelle tilflyttere fremfor de nuværende beboere, når det kommer til byudviklingen, siger han til Aalborg Universitet. Det er på trods af, at flere af de oprindelige beboere bliver boende i området.
Uden for indflydelse
De oprindelige beboere får ifølge afhandlingen ikke indflydelse på byudviklingen. Det skaber frustrationer hos både beboerne og de praktikere, der arbejder med beboerne til hverdag, fordi de føler sig holdt uden for indflydelse.
- Det er paradoksalt, at man vil skabe en blandet bydel uden at lytte ret meget til dem, der bor der. En blandet bydel opstår ikke af sig selv. Man kan ikke bygge sig til en blandet by. Man skal understøtte den sociale udvikling også, og dét formår man ikke rigtig med de nuværende indsatser, siger Lasse Kjeldsen.
Samlet set viser afhandlingen, at omdannelsesprojekterne er domineret af et bystrategisk perspektiv, der prioriterede den langsigtede strategiske byudvikling på bekostning af de nuværende beboere på kortere sigt.
Sætter målet på spil
Heller ikke da man lavede lovgivningen tog man højde for den allerede eksisterende forskning fra lande som Holland, Canada, USA og England.
- Den danske parallelsamfundslovgivning er et særsyn i international sammenhæng. I andre lande har man gjort sig en del erfaringer med, at den her type af omdannelse af sociale boligområder til blandede bydele også kan have negative konsekvenser, særligt for dem, der bor i områderne i forvejen. Det mener jeg ikke vi har taget højde for i den danske lovgivning. Risikoen er, at vi ikke opnår Parallelsamfundsaftalens mål om at nedbryde parallelsamfund og dermed forbedre integrationen af udsatte borgere i samfundet, siger forskeren.
Derudover er der masser af ressourcer i lokalområdet man kan gøre brug af, hvis man reelt vil inddrage beboerne.
- Man trækker ikke tilstrækkeligt på de gode ressourcer, når det kommer til byudviklingsprocessen. Der er f.eks. boligsociale helhedsplaner, lokale foreninger og NGO’er, som ikke rigtigt bliver aktiveret i processen. Man har ikke rigtig tænkt den sociale dimension af byudviklingen med, siger han.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
