
ODSHERRED / FAXE: Thomas Knudsen, som siden 2022 har været kommunaldirektør i Faxe, tiltræder 1. maj som ny direktør i Odsherred med ansvar for centrene Erhverv, Teknik og Kultur samt Social og Arbejdsmarked. Det oplyser de to kommuner.
Han har tidligere været chef i Kalundborg og Slagelse kommuner, før han i 2019 blev direktør i Faxe og i august først konstituteret og senere fastansat som kommunaldirektør.
- Jeg er glad for, at vi i Odsherred Kommune kan ansætte en så erfaren og dygtig direktør fra et felt af meget kvalificerede ansøgere, siger Odsherred kommunaldirektør Claus Steen Madsen.
Thomas Knudsen er uddannet lærer og har desuden en master i organisationspsykologi og en diplomuddannelse i ledelse.
De seneste 20 år har han boet i Odsherred Kommune, og med jobskiftet kommer han dermed til at arbejde i sin egen hjemkommune.
- Her kender jeg geografien, har gode relationer til de mennesker, som bor der - folk jeg har en fælles referenceramme med. Det glæder jeg mig til at blive en del af også karrieremæssigt, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.