Når der er om to uger er kommunalvalg i Danmark, vil mange vælgere have udfyldt en digital kandidattest for at blive klædt på til at træffe deres beslutning i stemmeboksen.
Kandidattest udbydes af både landsdækkende og regionale medier i Danmark, og senest er også interesseorganisationer begyndt at udbyde test.
I en ny rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, er kandidattest vælgernes foretrukne kilde til information, inden de skal stemme til kommunalvalget.
39 procent af de adspurgte vil søge information om valget via kandidattest, som dermed overgår blandt andet lokale medier.
Mathias Wessel Tromborg, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er en af forskerne bag et igangværende forskningsprojekt om kandidattest. Han er ikke overrasket.
- Kandidattest er blevet mere og mere populære også til vores andre valg. Ved det seneste folketingsvalg var det vores bedste bud, at det var godt 60 procent af alle vælgere, som tog en kandidattest, siger han.
1750.000 stemmer påvirket
En test består typisk af en række spørgsmål, som kandidater til valget har besvaret. Ved at svare på de samme spørgsmål kan man som bruger se, hvem man tilsyneladende er mest enig med.
Ved folketingsvalget i 2022 viste forskernes resultater, at omkring 175.000 stemmer blev påvirket af kandidattest.
Heraf skiftede omkring 110.000 danskere parti på grund af en test.
- Folk bruger dem altså ikke kun for sjov. De bliver faktisk også påvirkede af de ting, de ser i kandidattesten. Det gælder især de borgere, som ikke er så interesseret i politik, at de følger med i debatten og nyhederne.
- Tvivlerne bruger også test rigtig meget. Og der er jo mange tvivlere i dag, siger Mathias Wessel Tromborg.
Forskerne har ikke undersøgt, om særlige partier eller fløje har fordele ved udbredt brug af kandidattest.
Ved en tilsvarende undersøgelse ved kommunalvalget i 2021 var lokale medier den mest populære kilde til information. Kun 18 procent svarede dengang, at de ville bruge kandidattest.
Om undersøgelsen
- I en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, vil flest vælgere søge information i kandidattest.
- 39 procent af de adspurgte svarer, at de vil søge information om valget og kandidaterne via kandidattest. 36 procent af de adspurgte svarer, at de får information fra lokale medier, mens 31 procent svarer den lokale ugeavis, og 31 procent svarer landsdækkende medier.
- Længere nede på listen i rundspørgen, hvor de adspurgte har kunnet afgive flere svar, kommer eksempelvis partiernes hjemmesider og valgmateriale, kommunernes hjemmesider, Facebook, venner og familie og debatarrangementer.
- Voxmeter har lavet undersøgelsen for Momentum i perioden 11-21. september 2025. Omkring 1400 har deltaget.
- I en lignende undersøgelse fra 2021 svarede flest, at de søgte information i den lokale ugeavis (45 procent), mens kun 18 procent svarede kandidattest.
Kilde: Momentum og KL.
Kandidattest hos interesseorganisationer
Kandidattest kan findes på nettet hos eksempelvis DR og TV 2, men nu også hos interesseorganisationer som eksempelvis Ældre Sagen og forældreorganisationen Fola.
- Her skal man gøre sig bevidst som bruger, at testen ikke er lavet af en neutral aktør, og at det ikke er tilfældige spørgsmål, der er udvalgt, siger Mathias Wessel Tromborg.
I Ældre Sagen har man for første gang kandidattest til kommunal- og regionsvalget.
- For os er ældreplejen i kommunerne et helt centralt emne, og vi vil gerne skabe opmærksom om det, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Per Tostenæs.
De kommunale kandidater er blandt andet blevet spurgt om deres holdninger til robotstøvsugere, udvalg af ældremad og plejehjemspladser.
- Omkring halvdelen af kandidaterne har svaret, selv om vi hørte fra nogen af dem, at de havde fået tilbudt 20-25 andre test også, siger Per Tostenæs.
Gør en forskel at svare på dem
Og det kan meget vel betale sig for kandidaterne at bruge tid på at besvare de mange test.
Efter sidste kommunalvalg i 2021 måtte den konservative kandidat i Aarhus Kommune Christian Baller i hvert fald konstatere, at hans indsats havde båret frugt.
Han var nummer 22 ud af 23 kandidater på den konservative liste og havde ikke rigtig ført valgkamp.
Men alligevel fik han 1241 personlige stemmer og en plads i byrådet. Det forklarer han selv med, at han kom ud som den kandidat, som flest var enige med i en af de store kandidattest.
- Jeg regnede med, at min chance var lig nul. Jeg havde ingen valgplakater og havde kun delt 500 flyers ud. Der er ingen tvivl om, at jeg blev valgt ind på grund af valgtesten, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
