dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Sådan så KL's bestyrelse ud efter KV21 – siden er der sket flere udskiftninger, heriblandt er tidligere Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S), tidligere Herlev-borgmester Thomas Gyldal (S) og tidligere Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen (S) stoppet.
KL

Halvdelen af KL's bestyrelse står til udskiftning

Ud af de 17 medlemmer stopper fem borgmestre i politik, og tre fortsætter som byrådsmedlemmer i den kommende periode.
21. NOV 2025 6.49

På nuværende tidspunkt står 41 kommuner til at få en ny borgmester, og med udskiftninger på borgmesterpladserne ser KL også frem mod udskiftninger i bestyrelsen.

Selvom det først er til KL's politiske topmøde i marts, at det bliver afgjort, hvem der skal sidde i bestyrelsen, ser det allerede nu ud til, at ca. halvdelen af de 17 medlemmer vil blive skiftet ud.

Fem bestyrelsesmedlemmer har valgt at forlade kommunalpolitik: Lars Weiss (S), København, Tonni Hansen (SF), Langeland, Erik Flyvholm (V), Lemvig, Karsten Längerich (V), Allerød, og Ulrik Wilbek (V), Viborg.

Derudover har to ikke genvundet borgmesterposten: Steen Christiansen (S), Albertslund, og Frank Schmidt-Hansen (K), Vejen. 

Gert Jørgensen (K), Sorø, har i øvrigt valgt at genopstille som menigt byrådsmedlem. 

I øjeblikket sidder Helle Frederiksen (S) fra Aalborg også i bestyrelsen, fordi hun tidligere har været fungerende borgmester i Aalborg Kommune. Hun er det eneste medlem, som ikke er borgmester.

Formandsposter

Udskiftningerne vil også betyde udskiftninger på de forskellige udvalgsformandsposter.

Ulrik Wilbek, Erik Flyvholm, Steen Christiansen og Frank Schmidt-Hansen sidder i øjeblikket som henholdsvis formand for socialudvalget, formand for internationalt udvalg, formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget og formand for kommunernes klimahandlingsudvalg.

Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), har mistet også borgmesterposten i Middelfart.

Derudover skifter bestyrelsens formandspost hænder fra Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) til Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), har Odense-borgmesteren selv annonceret – begge har stadig borgmesterposten i den kommende periode.

 

 

 

 

 

  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/halvdelen-af-kl-s-bestyrelse-staar-til-udskiftning

GDPR