HELSINGØR: Helsingør havde på valgnatten efter KV25 ganske kortvarigt udsigt til at blive socialdemokratisk ledet, da Thomas Horn blev erklæret som ny borgmester.
Senere samme dag blev 100 konservative stemmer fundet i en bunke med socialdemokratiske stemmer, og så blev den siddende borgmester Benedikte Kiær (K) genvalgt.
Der var tale om en menneskelig fejl, og den kommer ikke til at ændre på hele proceduren for, hvordan man optæller stemmer i Helsingør, forsikrer leder af politik og jura Jeppe Buhl Rasmussen over for Sjællandske Nyheder.
- Det er ikke vores procedure, der er noget galt med. Når jeg siger det på den måde, så har vi selvfølgelig kommunikeret ud, hvad det er, proceduren er, når vi laver optælling. Det, der skete til kommunalvalget var jo ikke en fejloptælling, lyder det fra Jeppe Buhl Rasmussen.
Han tilføjer, at der ikke har været noget grundlæggende strukturelt eller organisatorisk i vejen, og derfor bliver der ikke sendt ekstra folk ud eller observatører ud på valgstederne. "Det er en valgstyreformand og nogle af de administrative folk, som har ansvaret ude på valgstedet. Jeg tror da, at de har blik for, at de nok skal have et ekstra øje for detaljen," siger Jeppe Buhl Rasmussen
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













