Ikast-Brande, Herning og Hedensted kommuner topper i år den generelle liste over erhvervsvenlige kommuner ifølge Dansk Industris analyse Lokalt Erhvervsklima 2018. Ikast-Brande fastholder således førstepladsen fra sidste år.
- Vores kultur med at se muligheder og finde løsninger er altafgørende. Hvis ikke vi har virksomheder, der vækster, og som beskæftiger vores borgere, går det ud over vores velfærd. Vi har en helt særlig kultur, og den skal vi værne om og fortsætte med at udvikle, siger Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V).
I top ti over erhvervsvenligheden lægger sig en del jyske kommuner, to fynske kommuner og ingen kommuner i Region Sjælland. 93 kommuner i alt - kun med undtagelse af ø-kommuner - deltog i undersøgelsen, som blev besvaret af et rekordhøjt antal virksomheder, 7.679 og udkommer for niende gang.
- Vi kan se, at dialogen bærer frugt. År efter år er den generelle tilfredshed fra virksomhederne med kommunen steget, siger DI's direktør Kent Damsgaard om resultaterne.
Ni forskellige kategori-vindere
I år er det første gang, at undersøgelsen underinddeler kommunerne i vindere af ni forskellige kategorier. Kent Damsgaard fremhæver, at man som kommune her kan vise over for virksomhederne, at 'man gør det godt eller rigtig godt'. Også for første gang har Dansk Industri kombineret virksomhedernes svar med en række officielle statistiske data om den enkelte kommune hentet fra Danmarks Statistik.
Således er der både en vinderkommune i fx 'infrastruktur og transport', 'arbejdskraft' og 'uddannelse', der har udmærket sig særligt under disse kategorier. Eksempelvis Nordfyns Kommune lægger sig i top i kategorien 'sagsbehandling' og er også årets højdespringer. Kommunen er således rykket 44 pladser frem og placerer sig samlet set på en fjerdeplads.
- Politikere og embedsmændene har i Nordfyns Kommune været dygtige til at opbygge en hurtig og kompetent sagsbehandling samtidig med, at de har en god kontakt til bredden af det lokale erhvervsliv, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark om kommunens kvantespring.
De vinder på deres udførelse af sagsbehandling i blandt andet miljø- og sygedagpengesager.
Undersøgelsen skal starte dialog i kommunerne
Undersøgelsen fra Dansk Industri indeholder virksomhedernes bud på, hvordan de oplever blandt andet sagsbehandling, trafikforhold, skatte- og afgiftsniveau og den dialog, de har med kommunen.
- Det er en rigtig vigtig undersøgelse, fordi den er et værktøj til dialog mellem virksomhederne rundt omkring i landet med deres kommune, byrådsmedlemmer og de lokale embedsmænd om, hvordan de kan gøre det lidt nemmere og lidt bedre for virksomhederne at skabe arbejdspladser, vækst og udvikling. Og når det sker, får kommunerne råd til at investere mere, siger DI's direktør Kent Damsgaard.
Flere kommuner nævner også, at årsagen til deres nye og forbedrede placering skyldes, at de har haft øget fokus på erhvervsstrategier og i større omfang er gået i dialog med virksomhederne.
– Vi kan se af undersøgelsen, at virksomhederne fortsat sætter stor så pris på den gode dialog mellem erhvervsliv og kommune, siger borgmester i Sorø, Gert Jørgensen (K), som ligger på en ottendeplads i kategorien 'information og dialog med kommunen'.
Bundkarakterer til storbyer
Landets to største byer, København og Aarhus, ligger igen i den tunge ende af listen og indtager således pladsen som henholdsvis nummer 90 og 77. Adm. direktør for DI, Karsten Dybvad, peger på smidigere sagsbehandling, mindre bøvl og en målrettet jobindsats som områder, de store byer kan forbedre sig på.
- En række af de større byer har lidt sværere ved at gøre det, som mange af de andre kommuner gør godt. De har ikke den helt servicemindede tilgang til virksomhederne, siger han.
Odense og Aalborg klarer sig lidt bedre og ligger som henholdsvis nummer 72 og 51.
Overordnet set er Jammerbugt Kommune Region Nordjyllands mest erhvervsvenlige kommune, og Ikast-Brande er Region Midtjyllands. I Syddanmark er det Aabenraa, der er mest erhvervsvenlig, i Region Sjælland er det Sorø, og i Region Hovedstaden er det Høje-Taastrup Kommune, der får den bedste placering i 2018.
Se hele undersøgelsen her
De ni kategori-vinderkommuner
Infrastruktur og transport - Vallensbæk
Arbejdskraft - Favrskov
Uddannelse - Dragør
Kommunal sagsbehandling - Nordfyn
Skatter, afgifter og gebyrer - Billund
Fysiske rammer - Hedensted
Brug af private leverandører - Ikast-Brande
Kommunens image - Odder
Information og dialog med kommunen - Lemvig
Den fulde rangliste
1. Ikast-Brande
2. Herning
3. Hedensted
4. Nordfyn
5. Ringkøbing-Skjern
6. Middelfart
7. Nyborg
8. Billund
9. Skanderborg
10. Favrskov
11. Høje-Taastrup
12. Holstebro
13. Lemvig
14. Vejen
15. Assens
16. Odder
17. Fredericia
18. Aabenraa
19. Skive
20. Sorø
21. Varde
22. Furesø
23. Jammerbugt
24. Morsø
25. Esbjerg
26. Vallensbæk
27. Hjørring
28. Viborg
29. Kolding
30. Frederikshavn
31. Guldborgsund
32. Rebild
33. Køge
34. Silkeborg
35. Vejle
36. Struer
37. Herlev
38. Greve
39. Frederikssund
40. Ishøj
41. Solrød
42. Sønderborg
43. Ballerup
44. Lyngby-Taarbæk
45. Brønderslev
46. Vesthimmerland
47. Horsens
48. Frederiksberg
49. Gentofte
50. Thisted
51. Aalborg
52. Lolland
53. Haderslev
54. Tønder
55. Mariagerfjord
56. Glostrup
57. Ringsted
58. Brøndby
59. Randers
60. Kalundborg
61. Hørsholm
62. Faaborg-Midtfyn
63. Faxe
64. Bornholm
65. Allerød
66. Kerteminde
67. Gladsaxe
68. Norddjurs
69. Hvidovre
70. Stevns
71. Svendborg
72. Odense
73. Hillerød
74. Dragør
75. Fredensborg
76. Rødovre
77. Aarhus
78. Albertslund
79. Helsingør
80. Næstved
81. Holbæk
82. Roskilde
83. Rudersdal
84. Lejre
85. Slagelse
86. Vordingborg
87. Syddjurs
88. Halsnæs
89. Tårnby
90. København
91. Odsherred
92. Egedal
93. Gribskov
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.