Når kommunerne iværksætter bevægelsesfremmende indsatser, overser de nogle af de grupper, der ellers har det største behov. Det gælder f.eks. borgere med lav socioøkonomisk status, indvandrere og efterkommere og dem, der bevæger sig mindst.
De viser Danmarks største undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse.
Postdoc Birgitte Westerskov Dalgas har gennemgået 8.194 kommunale dokumenter, som er indsamlet som en del af undersøgelsens kortlægning af kommunale indsatser for bevægelsesfremme. Blandt dokumenterne findes bl.a. kommuners politikker, strategier og indsatser for at fremme bevægelse.
- Kommunerne har en række indsatser for forskellige patientgrupper, personer med handicap, børn og unge m.fl. Men der bliver kun sjældent lavet tiltag, som eksplicit handler om at fremme bevægelse hos socialt udsatte og de mindst aktive, siger hun i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer, at mange kommuner laver indsatser for bredere målgrupper og håber at ramme nogle af de mindst aktive derigennem.
Undersøgelsen er netop udgivet i rapporten Borgerrettet bevægelsesfremme i kommunerne.
Varierende indsatser
Ifølge Birgitte Westerskov Dalgas har kommunerne dog gang i flere indsatser målrettet de sårbare borgere i kommunerne. Hun nævner bl.a. fritidspas, fritidsvejledning og boligsociale indsatser.
Men indsatserne varierer en del fra kommune til kommune, og kvaliteten er skiftende, lyder det. F.eks. er fritidsvejledning i nogle kommuner en opsøgende indsats, hvor børn og unge følges ind i foreningslivet, mens den andre steder blot består af en kontaktformular på kommunens hjemmeside.
- Sårbare grupper og de mindst aktive har brug for en særlig indsats. De kan ikke nødvendigvis selv skubbe sig i gang, forklarer Birgitte Westerskov Dalgas.
Hun er kun stødt på ganske få konkrete indsatser i kommunerne med målgruppen sårbare eller de mindst aktive.
Ny lov kan ændre på billedet
Ifølge Birgitte Westerskov Dalgas bliver de mindst aktive ofte overset, fordi bevægelsesfremme er en kan-opgave for kommunerne og ikke en skal-opgave.
Hun påpeger, at kommunerne lige nu løser den opgave, de har fået udstukket fra Christiansborg, da de både følger sundhedsloven, folkeskoleloven, serviceloven, dagtilbudsloven og andre love på området:
- Bevægelsesfremme er ikke skrevet særlig godt ind i den lovgivning, der forpligter kommunerne til at understøtte socialt udsatte, forklarer hun og supplerer:
- Det er oplagt, at den nye folkesundhedslov tager fat i området og giver kommunerne opgaven med at arbejde med bevægelsesfremme for borgere med lav socioøkonomi, indvandrere og efterkommere og for dem, der bevæger sig mindst. Målet med folkesundhedsloven er at skabe mere lighed i sundhed, og her er et oplagt sted at sætte ind.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
