Kommuner skal have adgang til privat boligmarked

KØBENHAVN: - Regeringen skaber en social katastrofe med kontanthjælpsreformen, og det må den nu selv være med til at redde.

Sådan siger Københavns Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) om virkningerne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar i år. Reformen betyder bl.a., at den økonomiske ydelse til unge under 30 år, som bliver kendt uddannelsesparat af kommunerne, bliver halveret.

Og det skaber bl.a. i Københavns Kommune så store økonomiske kvaler for flere socialt udsatte, at de ikke kan betale deres husleje, siger teknik-borgmesteren.

- Sagen er, at rigtig mange på grund af kontanthjælpsreformen mister deres forsørgelsesgrundlag og dermed muligheden for at betale for deres bolig, og derfor risikerer flere at ryge på gaden. Det er et kæmpe problem og helt vanvittigt, siger Morten Kabell.

Kommunen har i dag råderet over 333 almene boliger til en husleje under 3500 kr. om måneden. I øjeblikket står over 1000 borgere på venteliste hertil hos den boligsociale anvisning og har gjort det i mere end seks måneder, mens ventetiden spås fordoblet alene i år på grund af kontanthjælpsreformens lavere ydelser.

Samtidig eksisterer omkring 13.000 boliger i København til samme pris på det private boligmarked. Og det får nu Morten Kabell til at foreslå, at kommunerne kan anvise borgere også til privatejede boliger.
- Vi ser gerne en lovændring, så vi må anvise socialt udsatte til boliger på det private lejemarked, så vi kan få løst bolig-problemet, som kun vokser og vokser, siger han.

Kommende basisboliger er ikke nok
I januar vedtog kommunen at bygge såkaldte 'basisboliger' i samarbejde med Københavns Almene Boligselskab (KAB).

Boligerne bliver til en husleje på max. 3200 kr. om måneden for en ét-værelses lejlighed med eget bad og mindre køkken. Foreløbig er der indgået aftale om opførelse af 30 basisboliger, og selv om antallet ifølge Morten Kabell muligvis forøges i de kommende år, er det langt fra nok, mener Morten Kabell.

- Boligproblemet er opstået på få måneder (med kontanthjælpsreformen, red.), men det tager tid at få boliger bygget. Så kunne vi beslutte at bygge herberger imens, men det synes jeg også er en træls vej at gå. Vi burde kunne tilbyde alle københavnere et ordentligt sted at bo. Men vi får på ingen måde løst problemet selv som kommune i 2014, siger han.

Han erkender, at en lovændring formentlig bliver mødt af kritik fra det private ejendomsmarked. Men her må regeringen gå ind og stå fast, lyder meldingen.

- Jeg synes, at Christiansborg må tage ansvar for at have lavet et stykke politisk markværk og tage ansvar for, at folk ender på gaden, siger Morten Kabell.

Aalborg-model ligger ikke til kopi
I Aalborg Kommune har Familie- og Socialudvalg samt Beskæftigelsesudvalget valgt økonomisk at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der kommer i bekneb med husleje, ved at betale for huslejerestancer i en periode. Det sker for netop at undgå, at borgeren bliver sat på gaden, og kommunen samtidig ender med at skulle leve op til sin genhusningsforpligtigelse.

Umiddelbart ser Morten Kabell dog ikke samme løsning værende lige for i København.

- Det er en nødløsning og symptombehandling, men det er ikke noget, jeg som Teknik- og Miljøborgmester kan gå ind at gøre. Det er naturligvis bedre end at smide nogen på gaden, men det er ikke på tale her i øjeblikket, siger han.