Folketinget vil øge mulighederne for tvangsadoption. Viborg Amt har gode erfaringer med pelejefamilier i steder for institutioner til spædbørn
Tvangsadoption er et meget alvorligt indgreb over for både barn og forældre. Men Folketinget bør udvide mulighederne for at myndighederne kan gennemføre tvangsadoptionerere, så børn sikres de bedst mulige livsbetingelser, hvis forældrene har vist, at de ikke på nogen måde vil kunne bidrage positivt i opvæksten.
Det mener socialminister Eva Kjer Hansen (V) som netop nu forhandler om en lovændring, der skal øge adgangen til tvangsadoptioner. Et udvalg om anbragte børns og forældres retssikkerhed har i december afgivet en betænkning. Udvalget foreslår, at der skal kunne ske tvangsbortadoption i sager, hvor det er helt usandsynligt, at forældrene kan yde noget til gavn for deres barn.
Betænkningen bliver sendt i høring i disse dage.
3 børn i løbet af 10 år
Thomas Krog (SF) har spurgt ministeren, hvorfor hun vil øge tvangsadoptioner, når døgninstitutioner til misbrugere med småbørn samtidig må lukkes på grund af manglende belægning.
Ministeren svarer, at der i perioden 1992-2002 var i alt 3 sager om tvangsbortadoption. Praksis er, at et barn skal have været anbragt uden for hjemmet i mindst 6-8 år, før en tvangsbortadoption kan komme på tale.
- I de sager, som vil kunne blive berørt af eventuelle lovændringer i forhold til tvangsbortadoption, vil en placering på en døgninstitution derfor overhovedet ikke være noget relevant alternativ. Jeg mener således ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre, skriver ministeren i sit svar.
Plejefamilier i stedet for institutioner
Familiepleje er i de allerfleste tilfælde den løsning myndighederne i første omgang vælger, når et spædbarn ikke får den nødvendige pleje og omsorg. For eksempel er Viborg Amt gået helt bort fra at anbringe spædbørn på institutioner. Spædbørn fra familier med misbrug eller psykiske problemer anbringes altid i midlertidige plejefamilier. Ordningen har eksisteret i 14 år, og 55 børn har været anbragt.
Børnene kommer ofte til spædbarnsfamilien i løbet af de første levedøgn og bliver der omkring et halvt år, indtil der er fundet en permanent løsning. I 80 % af tilfældene ender det med varig familiepleje.
Medarbejdere på Sabroegårdens Observationsafdeling ved Familiecenter Midt i Skive finder familierne og har tæt kontakt til dem i form af vejledning og supervision.
En ny rapport viser, at ordningen giver børnene langt bedre mulighed for at kunne knytte sig til andre mennesker senere i livet. Især på grund af den tætte supervision af familierne.
Lisbeth Ørtenblad fra Social- og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt har været projektleder på evalueringsrapporten.
- Evalueringen viser, at kommunernes tilfredshed med ordningen især bygger på den solide faglige indsats fra Sabroegården, blandt andet i form af den tætte kontakt de har til spædbarnsplejefamilierne. Sådanne resultater er vigtige i disse reformtider, hvor der kan ske mange ændringer, og muligvis kan resultaterne være inspirerende for andre steder på anbringelsesområdet, hvor vejledningen og supervisionen til plejefamilierne ikke altid får lige så mange ressourcer som her, siger hun.
lg
Det mener socialminister Eva Kjer Hansen (V) som netop nu forhandler om en lovændring, der skal øge adgangen til tvangsadoptioner. Et udvalg om anbragte børns og forældres retssikkerhed har i december afgivet en betænkning. Udvalget foreslår, at der skal kunne ske tvangsbortadoption i sager, hvor det er helt usandsynligt, at forældrene kan yde noget til gavn for deres barn.
Betænkningen bliver sendt i høring i disse dage.
3 børn i løbet af 10 år
Thomas Krog (SF) har spurgt ministeren, hvorfor hun vil øge tvangsadoptioner, når døgninstitutioner til misbrugere med småbørn samtidig må lukkes på grund af manglende belægning.
Ministeren svarer, at der i perioden 1992-2002 var i alt 3 sager om tvangsbortadoption. Praksis er, at et barn skal have været anbragt uden for hjemmet i mindst 6-8 år, før en tvangsbortadoption kan komme på tale.
- I de sager, som vil kunne blive berørt af eventuelle lovændringer i forhold til tvangsbortadoption, vil en placering på en døgninstitution derfor overhovedet ikke være noget relevant alternativ. Jeg mener således ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre, skriver ministeren i sit svar.
Plejefamilier i stedet for institutioner
Familiepleje er i de allerfleste tilfælde den løsning myndighederne i første omgang vælger, når et spædbarn ikke får den nødvendige pleje og omsorg. For eksempel er Viborg Amt gået helt bort fra at anbringe spædbørn på institutioner. Spædbørn fra familier med misbrug eller psykiske problemer anbringes altid i midlertidige plejefamilier. Ordningen har eksisteret i 14 år, og 55 børn har været anbragt.
Børnene kommer ofte til spædbarnsfamilien i løbet af de første levedøgn og bliver der omkring et halvt år, indtil der er fundet en permanent løsning. I 80 % af tilfældene ender det med varig familiepleje.
Medarbejdere på Sabroegårdens Observationsafdeling ved Familiecenter Midt i Skive finder familierne og har tæt kontakt til dem i form af vejledning og supervision.
En ny rapport viser, at ordningen giver børnene langt bedre mulighed for at kunne knytte sig til andre mennesker senere i livet. Især på grund af den tætte supervision af familierne.
Lisbeth Ørtenblad fra Social- og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt har været projektleder på evalueringsrapporten.
- Evalueringen viser, at kommunernes tilfredshed med ordningen især bygger på den solide faglige indsats fra Sabroegården, blandt andet i form af den tætte kontakt de har til spædbarnsplejefamilierne. Sådanne resultater er vigtige i disse reformtider, hvor der kan ske mange ændringer, og muligvis kan resultaterne være inspirerende for andre steder på anbringelsesområdet, hvor vejledningen og supervisionen til plejefamilierne ikke altid får lige så mange ressourcer som her, siger hun.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
