En stor del af de børn, som bliver anbragt, bliver undervejs i forløbet ikke spurgt om deres egen mening eller får mulighed for at stille spørgsmål til det videre forløb. Det viser en undersøgelse foretaget af fagorganisationen Socialpædagogerne, skriver Politiken.
Dermed bryder kommuner loven, vurderer eksperter.
I undersøgelsen er 169 anbragte børn i alderen 11-18 år blevet spurgt om, hvorvidt de blev taget med på råd i deres egen anbringelsessag.
Kun hver tredje mindes at være blevet spurgt, om vedkommende havde ønsker eller spørgsmål. Børnene blev spurgt i 2018, men resultatet er ikke tidligere blevet offentliggjort.
Resultatet understøttes af tidligere dokumentation fra Ankestyrelsen og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). Og resultatet er alvorligt, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.
- Det er uacceptabelt. Vi har en lovgivning, der siger, at børnene skal høres og involveres, og når det ikke sker, så er det svært at få børnene på ret køl igen og give dem de livschancer, de skal have.
- Det burde simpelthen ikke finde sted, at loven ikke overholdes, siger han til Ritzau.
Afgørende for at børn kommer videre
Børnene skal i anbringelsessager typisk høres til, hvordan de har det med deres forældre, om de ønsker kontakt med dem eller ej, og hvilke ønsker de har til det sted, de skal hen, forklarer Benny Andersen.
- Det er helt afgørende for, at børnene kommer videre, at de føler sig inddraget i deres eget liv og bliver hørt, siger han.
Hvis socialpædagogerne skal få en god relation til børnene og dermed være med til at skabe et solidt fundament for en god fremtid, kræver det at børnene ikke føler, at beslutninger træffes hen over hovedet på dem, vurderer Benny Andersen.
Professor i socialret: Kommuner bryder loven
Også Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, vurderer, at der er tale om lovbrud, når børnene ikke høres.
- Kommunerne bryder altså direkte loven, siger hun til Politiken.
Regeringen offentliggjorde mandag et udspil, der har til formål at gøre vilkårene bedre for udsatte børn og unge.
Det indebærer blandt andet, at det skal være billigere for kommuner at fjerne børn fra hjemmet, og at anbragte børn skal få ret til at afvise samvær med deres biologiske forældre.
Kirsten Ketscher mener, at loven på området allerede er ganske klar, og at politikerne frem for at indføre ny lovgivning bør få kommunerne til at 'gøre sig umage ved rent faktisk at læse loven'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
