dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

MF'er inviterer gæster på Borgen

Stor interesse for at følge Troels Lund Poulsen en dag på Christiansborg
7. NOV 2003 15.18
Fredag besluttede folketingsmedlem Troels Lund Poulsen fra Venstre i Juelsminde, hvem der skal have lov at følge ham en dag i det politiske arbejde på Christiansborg. Siden den unge politiker bekendtgjorde, at han ville lade to udvalgte følge hans arbejde, har omkring 100 henvendt sig.

- Jeg havde kun regnet med omkring 25, siger Troels Lund Poulsen. I dag trak han lod. Og vinderne blev Inge Jensen fra Hornsyld, mellem Hedensted og Juelsminde, og 29-årige Henrik Oldrup fra Kolding.

- Dem, der ikke kommer med i første omgang, deltager så i lodtrækningen om fremtidens "Bliv politiker for en dag"-arrangementer fra januar og fremover, siger han.

De omkring 100 tilmeldte repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.

- Men jeg glæder mig meget over, at især mange unge har tilmeldt sig. Det er et meget positivt signal i en tid, hvor man ofte diskuterer, om unge interesserer sig for demokrati og politik, siger Troels Lund Poulsen. Han håber, at politikerkollegerne på Christiansborg kopierer hans idé.

- Det må de meget gerne. Jeg synes, at det er vigtigt at lade så mange som muligt følge det politiske arbejde. Jeg tror, at der er et stort behov for at vise, at politik foregår i det åbne, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mf-er-inviterer-gaester-paa-borgen

GDPR