LOLLAND / FOLKETINGET: Efter DR Sjælland fik fat i et sparekatalog fra sidste års budgetplanlægning i Lolland Kommune, blev kommunen beskyldt for at tænke i besparelser ved tvangsadoptioner af børn, men den teori afliver børne- og socialminister Mai Mercado (V) nu.
- Helt grundlæggende gennemføres adoptioner uden samtykke ikke for at opnå en økonomisk besparelse, men derimod for at give et barn en mere stabil og tryg barndom i en familie, svarer hun DF's socialordfører Karin Nødgaard, som på baggrund af DR's artikel har stillet en række spørgsmål til ministeren.
De omhandler blandt andet hvordan ministeren ser på, at tvangsadoptioner indgik som besparingsmulighed, da Lolland Kommune skulle lægge budget. Til det konkluderer ministeren, at ministeriet på baggrund af de nuværende erfaringer på området 'ikke har grundlag for at antage, at kommunerne uberettiget rejser sager om adoption uden samtykke'.
DR beskrev også, at Lolland Kommune alene sidste år indstillede syv børn til tvangsadoption, hvilket svarede til over halvelen af de i alt 13 instillinger, alle kommuner sendte til Ankestyrelsen. Mai Mercado blev således også spurgt om, hvordan hun ser på, at kommunen har 'sat turbo på tvangsadoptioner', som DR omtalte det.
Set fra ministerens perspektiv bruger kommunerne kun muligheden for at rejse sager om tvangsadoption i meget få sager:
- Jeg ser gerne, at der rejses flere sager om adoption uden samtykke. Det er i tråd med intentionen i de seneste to lovændringer fra 2009 og 2015, hvor betingelserne for adoption uden samtykke blev lempet. Der er fortsat strenge krav, der skal være opfyldt, før en adoption kan gennemføres af Statsforvaltningen, men i de sager, hvor det er bedst for barnet at blive adopteret, skal det også ske, siger Mai Mercado (V).
Barnets tarv er vigtigst
Sparekataloget, som både DR og Karin Nødgaard henviser til, var et såkaldt bruttokatalog med en række mulige spareforslag på børne- og skoleområdet til brug i budgetforhandlingerne og dermed kun forslag til, hvilke områder, der kunne reguleres på.
- Det betyder, at der er politisk opbakning til nogle forslag, mens andre forslag falder. Lige præcis forslaget om at spare penge gennem tvangsadoptioner blev ikke til noget, netop fordi vi vil lægge barnets tarv til grund for en tvangsadoption, siger formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune Kasper Roug (S).
Kommunen sendte efterfølgende en rettelse til DR's historie samme dag, artiklen blev udgivet, og ifølge Kasper Roug (S) er 'det ærgerligt, at misforståelser skal have lov til at stå i vejen for drøftelsen af et vigtigt spørgsmål'.
Spørgsmålet om hvorvidt færre eller flere tvangsadoptioner er en god idé er omdiskuteret, fordi Folketinget for få år siden vedtog en lovændring der betød, at det skulle være lettere at tvangsadoptere børn i de tungeste børnesager. Det har blandt andet givet en stigning i antallet af tvangsadoptioner, som Ankestyrelsen har godkendt.
Lovændringen medførte, at kommuner ikke længere skulle godtgøre, at forældre til et muligt adoptivbarn ikke have forældreevne, men blot sandsynliggøre det. Ifølge Børne- og Socialministeriet har Ankestyrelsen i perioden fra 1. oktober 2015 frem til 17. april 2018 bevilliget adoption uden samtykke til fem børn efter de nye regler.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
