MORSØ: Morsø Kommune vinder titlen som Danmarks mest digitale kommune i DI’s årlige analyse af Lokal Erhvervsvenlighed. I analysen har over 7.700 danske virksomheder bedømt erhvervsvenlighed i deres kommune, herunder hvor gode digitale forhold kommunerne byder på - og her scorer Morsø altså topkarakter, lyder det fra erhvervsorganisationen.
Morsø Kommune udmærker sig ved at have en digital infrastruktur i særklasse kombineret med klare politiske mål for at anvende digitale muligheder i kommunens serviceudbud. Bl.a. har det lokale energiselskab Thy-Mors Energi etableret adgang til fiberbaseret bredbånd til alle borgere og virksomheder.
- Vi udnævner Morsø Kommune, fordi de på alle parametre har et stort fokus på at digitalisere kommunen. Vi ser et godt eksempel på, hvordan en kommune, der ligger en time væk fra samfundskritisk infrastruktur, alligevel kun er et millisekund væk fra omverdenen og fra verdensmarkedet i kraft af deres digitale infrastruktur, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.
- Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi med politisk vilje og investeringer i digitalisering kan skabe vækst i hele Danmark – også langt væk fra de store byer. I DI mener vi, at der skal være lige muligheder for at drive erhverv i alle dele af landet, og Morsø Kommune er et godt eksempel på, hvordan digitalisering er med til at sikre dette, siger hun.
Baggrunden for kåringen er data om mobil- og bredbåndsdækningen, kommunens udbud af digitale tjenester herunder Smart City, digital læring, og sundhedsteknologi og ikke mindst virksomhedernes vurdering af de digitale rammer lokalt.
DI kårer for første gang årets digitale kommune. Det sker på baggrund af DI’s årlige undersøgelse ”Lokal Erhvervsvenlighed”, hvor flere end 7.000 virksomheder svarer på spørgsmål om f.eks. lokal arbejdskraft og lokal infrastruktur - men også om den kommunale digitalisering. Desuden indgår en række statistiske indikatorer.
Top 10 over de kommuner der scorer højest på digitalisering i Lokal Erhvervsvenlighed 2021
- Morsø
- Varde
- Fredericia
- Vejen
- Sønderborg
- Ballerup
- Billund
- Solrød
- Glostrup
- Frederikshavn
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.