
IKAST-BRANDE: Bag kåringen står Dansk Industri, som sammen med 4.700 medlemsvirksomheder har givet Ikast-Brande Kommune den fornemme titel - igen. Baggrunden er offentlig statistik og en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne har vurderet kommunen i forhold til en række emner.
I forhold til sidste års undersøgelse, har mere end dobbelt så mange virksomheder svaret på DI's spørgeskemaundersøgelse i år.
Undersøgelsen viser, at Ikast-Brande Kommune ikke kun gentager sin 1. plads, men også har konsolideret den.
Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere kommunen i forhold til emner som arbejdskraft, kommunal sagsbehandling, fysisk planlægning, kommunens image og information og dialog med kommunen. Ud fra en samlet vurdering af kategorierne lå Ikast-Brande Kommune i 2010 på 1. pladsen.
I år er kommunen rykket op på første pladsen inden for tre af underkategorierne, nemlig inden for kommunal sagsbehandling, fysisk planlægning og information og dialog med kommunen. Ligesom der er sket ryk i positiv retning inden for de øvrige kategorier. På arbejdskraftsiden er kommunen fx rykket fra en 27. plads sidste år til en 3. plads i år.
Hamrende stolte
- Vi er hamrende stolte over for andet år i træk at modtage prisen for Danmarks bedste erhvervsklima. Vi gentager ikke kun 1. pladsen - vi får faktisk endnu mere positive svar fra kommunens virksomheder i undersø-gelsen end sidste år, sådan at vi ikke kun indtager en samlet 1. plads, men også ligger bedst i flere af underkategorierne. En forbedring i forhold til sidste år. Tak til virksomhederne i Ikast-Brande Kommune for denne bedømmelse. Som jeg plejer at sige, så er vi myndighed med et indbygget service-gen. Det er karakteristika, som vi vil gøre alt for at opretholde, fortæller borgmester Carsten Kissmeyer.
Sidste års kåring har haft stor betydning for Ikast-Brande kommune. Der har været stor opmærksomhed omkring prisen fra både virksomheder i og uden for kommunen.
- Det er fortsat vigtigt at vi videreudvikler på vores dialog med virksomhederne. Kåringen får os ikke til at hvile på laurbærrene. Vi vil fortsat være kendt for, at både administration og politikere er nemme at komme i kontakt med, og at vi finder løsninger frem for begrænsninger, siger formand for Erhvervskontaktudvalget Preben Christensen (L).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.