DI's årlige undersøgelse af landets mest erhvervsvenlige kommuner har samme overskrift som så mange gange før: Ikast-Brande er landets mest erhvervsvenlige.
På årets opgørelse kan én ikke-jysk kommune blande sig i top ti: Nordfyns.
- Jeg vil gerne give kommunerne i Midt- og Vestjylland et stort klap på skulderen. Jeg synes, de samlet set gør det rigtig godt. Flot, at vores region igen formår både at tage en førsteplads og samlet have tre af de syv kommuner i landets top 10. Det er intet mindre end imponerende, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest, med henvisning til, at også Skive og Ringkøbing-Skjern findes i top ti.
I den anden ende af skalaen ligger ni af ti mindst erhvervsvenlige kommuner på Sjælland. Dermed konkluderer DI, at forskellen mellem øst og vest er større end nogensinde.
Det cementeres opgjort på landsdele med gennemsnitlige placeringer: Sydjylland 21, Midtjylland 29, Nordjylland 38, Fyn 46, Sjælland 62 og Hovedstaden 62.
De største byer i den dårligste halvdel
Man skal helt ned til nummer 54 for at finde en af landets største kommuner: Her ligger Aalborg efterfulgt af Aarhus som nummer 69, Odense nummer 74 og København nummer 86.
Randers er årets højdespringer med 37 pladser op på en 38. plads. Også Kolding hopper højt - 31 pladser op fra 65 til en 34. plads. Bund-treeren udgøres af Kerteminde, Dragør og Bornholm.
7.770 virksomheder i 93 kommuner har deltaget i undersøgelsen, hvor der kigges på ti punkter, bl.a. kommunernes evne til at informere virksomhederne, sagsbehandling, og i hvor høj grad kommunen lader private byde ind på opgaver.
Illustration: Dansk Industri
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.