NORDFYN: Denne uges borgmesterskifte i Nordfyns Kommune, hvor et samlet økonomiudvalg mistede tilliden til Morten Andersen efter hans forklaringer om, hvad der foregik under en julefrokost, blev byrådsperiodens første. Næsten halvandet år inde i perioden.
I sidste periode fra 2018-2021 var der ti af slagsen, hvor en del var planlagte overtagelser: Erik Nielsen (S) blev afløst af Britt Jensen (S) i Rødovre, Lars Krarup (V) af Dorte West (V) i Herning, Hans Toft (K) af Michael Fenger (K) i Gentofte, Jørgen Glenthøj (K) af Simon Aggesen (K) på Frederiksberg.
Jobskifter var baggrunden i andre kommuner: Eik Dahl Bidstrup (V) blev afløst af Helle Barth (V) i Dragør, Joy Mogensen (S) af Tomas Breddam (S) i Roskilde, og Winni Grosbøll (S) af Thomas Thors (S) på Bornholm. Og et jobskifte var der også den grund, Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) selv gav, da han blev afløst af Steen Wrist (S).
Arbejdspres var Jørgen Gaardes (S) årsag i Skanderborg, da han blev afløst af Frands Fischer (S). En enkelt åbenlyst ufrivillig overdragelse fandt sted i København, hvor overborgmester Frank Jensen (S) modstræbende blev afløst af Lars Weiss (S).
Morten Andersen skal i Nordfyns Kommune nu afløses af Mette Landtved-Holm (V), og dermed kommer antallet af kvindelige borgmestre op på 20 ud af 98, hvor der i forrige periode var 14 til at begynde med.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.