
ODENSE: 1. juni åbner Odense Kommune en akutskole på den gamle Bellinge Skole. Der vil være plads til maksimalt syv elever, som tages ud af deres normale skole i op til 15 dage. Akutskolen kommer efter en gruppe elever på Agedrup Skole både truede og krænkede andre elever. Det skriver DR.
Skoler, som vil sende en elev i akutskole, skal betale 50.000 kr. per elev, mens Odense Kommune har tildelt 5,7 mio. kr. til akutteamet. Dette vækker kritik hos Odense Lærerforening, som mener, at det er en forkert måde at prioritere pengene på, da de ville gøre mere gavn til forebyggelse ude på skolerne.
Selvom flere eksperter i bl.a. Børnerådet og Børns Vilkår udtaler, at det ikke vil løse problemerne at fjerne en udadreagerende elev i en periode, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra Via University College, at det er et godt tiltag, hvis man "formår at putte det rette pædagogiske indhold ind i akutskolerne".
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.