
Anne Louise Schelin, chefjurist i Dansk Journalistforbund, mener, at de offentligt ansatte overfortolker deres loyalitet overfor arbejdsgiverne.
- De færreste offentligt ansatte kender deres rettigheder. Mange tror, at det er forkert at udtale kritik af forhold, der vedrører deres arbejde, selv om de udtaler sig som privatpersoner. Der er behov for en holdningsændring i det danske samfund, så vi kan få løftet denne dyne af overfortolket loyalitet, siger hun.
Ved hvor skoen trykker
Afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole og tidligere lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Oluf Jørgensen, bakker synspunktet op.
- Offentligt ansatte deltager ikke nok i debatten. Vi mangler kvlificerede indlæg fra folk, der ved hvor skoen trykker. Det er vigtigt, at principperne om ytringsfrihed bliver kendte og respekterede i de offentlige sektor, siger han.
Måske lovændring
Der findes ingen lovtekst, der direkte omhandler offentligt ansattes ytringsfrihed.
Der findes heller ikke nogen paragraf i funktionærloven, der eksplicit omtaler offentligt ansattes loyalitetspligt.
Justitsmininsteren har på baggrund af et beslutningsforslag fremsat af SF nedsat et udvalg, der skal beskrive lovgivningen om ytringsfrihed for offentligt ansatte og vurdere om der er behov for at ændre loven.
Udvalget afholdt for nylig sit sidste møde og forventes at offentliggøre en betænkning i løbet af foråret. Herefter skal emnet til debat i Folketinget.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.