Overblik: Sådan indretter kommunerne juniormesterlæreordningerne

Når skolerne efter sommerferien skal stå klar med et tilbud om juniormesterlære til udskolingseleverne, er det vidt forskelligt, hvordan sådan et tilbud kommer til at se ud i de forskellige kommuner.

En af ambitionerne med Folkeskolens Kvalitetsprogram er at give mere frihed tilbage til skolerne og kommunerne, så de kan lave gode lokale løsninger i folkeskolen. 

Et af de valg, man har skullet træffe lokalt, er, om juniormesterlæreordningen skal forankres lokalt på den enkelte folkeskole, eller om man laver en central løsning i kommunen, hvor de elever der vælger juniormesterlære samles på en distriktsskole – enten den såkaldte decentrale eller den centrale model.

I DK Nyts rundspørge, har 82 ud af 98 kommuner svaret på, hvilken model de har valgt i deres kommune. 

Omkring halvdelen af de adspurgte kommuner har valgt den decentrale model, hvor hver skole etablerer deres egen juniormesterlæreordning. 29 pct. laver en central model, og 11 pct. laver en hybrid af de to modeller. 

Vejledningen fra Børne- og Undervisningsministeriet siger, at man som udgangspunkt skal sørge for, at eleverne kan fortsætte i deres egne klasser, selvom de kommer i juniormesterlære, men at man også kan vælge at samle eleverne i juniormesterlæreklasser på en eller flere af kommunens skoler. 

I Rebild Kommune fortalte tidligere erfaringer dem, at langt flere elever tilmelder sig en lokalt forankret model, sammenlignet med et tilbud, der kun findes et enkelt sted i kommunen. Det efterlod den tværgående arbejdsgruppe, som skulle påbegynde arbejdet med juniormesterlære, med et dilemma:

'Vil vi gøre det her, så nemt for os selv som muligt, eller vil vi gøre det, så det bliver rigtig godt for de unge', spurgte de sig selv.

- Vi valgte at gå med en decentral model - velvidende at det bliver mega bøvlet, fortæller Lene Hvilsom Larsen, som er centerchef for Børn og Unge i Rebild.

Den decentrale model kan være besværlig, især hvis man samtidig har en ambition om, at eleverne skal kunne blive i deres stamklasser.

Det besværliggør skemalægningen, når man både skal tage hensyn til, at juniormesterlæreeleverne er væk to dage om ugen samtidig med, at man skal lave en god og sammenhængende skoleuge, for de resterende elever. 

I Thisted kommune har man haft den modsatte oplevelse. De har været en del af rammeforsøget EUD 8/9, som var en forløber til juniormesterlære. Her oplevede de stor interesse for forløbet, på trods af, at tilbuddet kun var ét sted i kommunen.

- Vores erfaring er, at det ikke er så vigtigt, at tilbuddet er lige der hvor man bor. Det vigtigste er indholdet i tilbuddet, fortæller Per Overgaard, chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted.

Derfor er det med ro i maven, at man har oprettet juniormesterlæreordninger på to ud af kommunens fem overbygningsskoler. 

- Vi selvfølgelig følger udviklingen i løbet af året – også i forhold til virkningen af den geografiske placering af tilbuddet, fortæller Per Overgaard. 

Centralt spørgsmål om stamklasser

Selvom man har lavet en decentral model, er det ikke en selvfølge, at eleverne kan blive i stamklassen. Nogle skoler etablerer juniormesterlæreklasser på skolen.

Det gør skemalægningen lettere, og derudover kan det også blive generende for de resterende elever, hvis en stor gruppe juniormesterlæreelever kommer og går i løbet af ugen. 

Hvis man vælger at samle eleverne i en juniormesterlæreklasse, henviser ministeriets vejledning til, at man overvejer, hvordan man bedst integrerer den nye klasse på skolen, så den "bliver en del af skolens hverdag og ungdomsmiljø på lige fod med jævnalderende elever".