
I første ansøgningsrunde var ni kommuner hurtige til at byde ind med usædvanlige ideer til det landsdækkende forsøg med at lade turistprojekter bryde grænser i kystområderne. Nu er der i en anden ansøgningsrunde kommet yderligere 29, så der er et bredt felt at vælge imellem for embedsmændene i Naturstyrelsen, som skal omsætte miljøminister Kirsten Brosbøls (S) ønske om op til 10 'wow-oplevelser' ved kyster og strande til næste trin.
Alle kystkommuner blev inviteret til at byde ind med projekter, de under den nuværende lovgivning ikke kan komme afsted med på grund af fredninger og kystbeskyttelseslinjer. Gerne projekter i turisterhverv, som kan udmønte et hidltil uforløst turist-potentiale.
På Bornholm skal et projekt ved navn Swan Vika realisere 17 flexboliger i byzone og genetablere et lille badehus på fredet areal. I Thisted skal projektet Cold Hawaii connecting Siberia muliggøre en 15 meter bred promenade med digegennembrud, restaurant og overnatning.
Det er tydeligvis moderne at bruge engelske udtryk for forsøgsprojekterne - i Gribskov hedder det selvfølgelig New Nordic Coast - Gilleleje, når forlængede havnemoler og nye strandmoler skal muliggøre et havbad og nyt strandhotel. På Fanø er navnet BeachHouse - Fanø, når en vindtunnel og diverse aktiviteter i pavilloner skal forsøge at finde nåde for ministeriets blik.
Langs alle strande lægges der op til promenader en masse - langs med stranden eller indover digerne. Og på Lolland skal projektet Nakskov Fjord Ferieland muliggøre pælehuse, ferie på tømmerflåder og mulighed for at bo i træerne. I Ringkøbing-Skjern vil turisterne - hvis ellers projektet Søndervig: Porten til Vesterhavet en gang bliver gennemført - finde ud af, hvordan en såkaldt pop-up cafébunker vil fungere.
Udover at kunne udvikle kyst- og naturturismen skal projekterne også leve op til kriterier som bæredygtighed, arkitektonisk tilpasning og hensyn til natur og landskab.
Se en liste over alle projekterne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.