Regeringen i skarp kritik af kommunernes regnskaber for 2024

Kommunernes regnskaber viser, at kommunerne brugte 306,4 mia. kr. på service sidste år.

Det er dog 2,5 mia. kr. mindre end budgetteret. Samtidig brugte kommunerne 21,8 mia. kr. på anlægsinvesteringer i 2024, hvilket er 2 mia. kr. mere end budgetteret.

- Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for. Regnskaberne viser, at kommunerne ligger hele 2,5 milliarder kroner under på nettoserviceudgifterne, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

- Det kommer vi selvfølgelig til at drøfte med KL i de kommende økonomiforhandlinger, tilføjer hun. 

Også finansminister Nicolai Wammen (S) påpeger dette og udtaler, at "det er ærgerligt, at kommunerne går over deres anlægsbudgetter".

Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE, er det sket tidligere, at regnskaberne ligger under budgetrammen, men han peger dog alligevel på, at 2,5 mia. kr. er "bemærkelsesværdigt".

- Man kan sige, at det ikke er ukendt, men det er bemærkelsværdigt. Man ønsker at komme så tæt på rammen som muligt, så man kan sige, at budgetpræcisionen er blevet mindre, siger han.

I 2023 lå serviceudgifterne også under rammen, men kun med 1,5 mia. kr. 

I 2023 gik kommunerne også over på anlæg med 1,9 mia. kr.

- Noget af forklaringen på, at kommunerne er under servicerammen kan være, at man ligger højere på anlæg - og derfor lavere på service, siger han.

Redaktionen afventer en udtalelse fra KL.