En folkeskoleelev skal over ti skoleår gå cirka 200 timer mindre i skole. Det er en del af regeringens varslede folkeskoleudspil, der præsenteres i denne uge, skriver Berlingske.
Konkret vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen afkorte den samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til 9. klasse med de cirka 200 timer.
Og skoletiden kan blive endnu kortere. For regeringen lægger også op til, at skolerne kan fjerne yderligere 1500 timer i perioden fra børnehaveklasse til 9. klasse.
Op til skoleledelser
De sparede ressourcer ved en kortere skoledag skal dog blive på skolen og kan eksempelvis bruges til at have to lærere i nogle undervisningstimer, skriver Berlingske.
Mattias Tesfaye frygter ikke, at det skader fagligheden med kortere skoledage. Det var ellers et argument i folkeskolereformen i 2013, hvor skoledagen blev gjort længere.
- Det er vigtigere, at der er kvalitet i undervisningstiden, end at der er lang tid i skolen. Så jeg synes, det er helt fint, hvis man gør skoledagen kortere, og så til gengæld har to lærere i nogle af undervisningstimerne.
- Vi har jo forsøgt os med de lange skoledage. Jeg synes ikke, det er en succes, siger Mattias Tesfaye til Ritzau.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen fortæller, at hans medlemmer har oplevet konsekvenserne af den tidligere reform.
- Vi har oplevet, at man i kommunerne ikke har haft råd til de lange skoledage. Det betyder, at man har smurt leverpostejen meget tyndt ud. Kortere dage er derfor en god idé. Det er bedre at have færre timer og højere kvalitet, siger han.
Ikke krav om faglærere
Samtidig vil regeringen skrotte kravet om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen skal gennemføres af en lærer, som er uddannet i det pågældende fag.
- Nogle steder er det måske vigtigere, at de små børn møder få voksne, end at de møder en linjefagsuddannet voksen, siger Tesfaye til avisen.
Ministeren forventer dog, at de ældste elever i høj grad vil have lærere, som er uddannet inden for matematik eller engelsk.
Frisættelsesdagsorden
Regeringens kommende folkeskoleudspil fyldte en stor del af statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget tirsdag.
Udspillet er også første initiativ i regeringens frisættelsesdagsorden, hvor der skal være mindre styring fra Christiansborg.
Dele af folkeskoleudspillet, som Mette Frederiksen har pointeret ikke er en ny reform, er løbende blevet beskrevet i pressen. Eksempelvis har regeringspartiet Venstre søndag meldt ud, at skolebestyrelserne skal styrkes og have mere indflydelse på folkeskolerne. Det skal blandt andet ske ved at invitere personer fra det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne.
På Christiansborg er folkeskoleområdet forligsbelagt. Det indebærer, at regeringen skal have opbakning fra alle partierne bag folkeskoleforliget til udspillet. Med i folkeskoleforliget er Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti.
/ritzau/ak
9.55: Artiklen opdateret, da Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Ritzau, at det ikke er 200 timer om året, men 200 timer fordelt over årene fra børnehaveklasse til 9. klasse, regeringen vil forkorte skolegangen med.
10.40 Tilføjet kommentar fra Gordon Ørskov Madsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
