- Det ser ud til, at Tøndersagen bare fortsætter og fortsætter, og mareridtet for de to piger vil tilsyneladende ikke holde op. Nu må de to pigers forhold simpelthen bringes i orden - det skylder vi dem som samfund efter deres forfærdelige opvækst. Sagen kræver helt åbenbart politisk handling, og det kan ikke længere nytte, at velfærdsminister Karen Jespersen (V) blot henviser til det kommunale ansvar, siger socialordfører Mette Frederiksen (S).
Hele Tøndersagen understreger samtidig, at der er behov for en ny anbringelsesreform, for det nuværende system fungerer ikke.
- Der er brug for, at vi nu gør op med problemerne på hele anbringelsesområdet. Der er især tre områder, hvor der skal sættes ind, siger Mette Frederiksen. Hun nævner:
1. De anbragte børn skal have flere klare rettigheder. Vi skal sikre, at deres retssikkerhed er i orden - uanset hvor og hvordan de er anbragt, og vi skal sikre ordentligt tilsyn både med institutionerne og med de kommunale myndigheder.
2. Der er brug for at skabe en ny finansieringsordning på anbringelsesområdet. Som situationen er i dag, hvor kommunerne står med hele finansieringsansvaret selv, skabes der simpelthen for mange tvivlsomme situationer - til skade for de udsatte børn.
3. Vi må overveje meget grundigt, om små private anbringelsessteder uden overenskomst virkelig er det bedste tilbud, vi kan give til nogle af samfundets allermest udsatte børn. Det står desværre meget klart, at der ofte er problemer med denne type anbringelser.
4. Der skal være færre sager at behandle for hver sagsbehandler i kommunerne. Det er jo dokumenteret, at antallet af sager for hver sagsbehandler i Tønder Kommune i dag er højere end dengang, hvor der ikke i tide blev grebet ind over for pigernes familie.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.