Giver det lowkey annoying energy?
Eller er det omvendt kinda nice, at engelske ord legit fylder mere og mere i det danske sprog?
Det har Dansk Sprognævn sat sig for at undersøge.
Torsdag lancerer nævnet en landsdækkende kampagne, hvis formål er at undersøge danskernes brug af engelske ord og udtryk. Især vil Dansk Sprognævn gerne finde frem til, hvilke engelske ord der kan erstattes med danske.
Kampagnen "Kan vi godt på dansk?" er den første af sin slags fra Dansk Sprognævn, fortæller direktør Thomas Hestbæk Andersen.
- Vi forsøger at tage temperaturen på danskernes opfattelse af den engelske påvirkning og finde ord, som generer danskerne, siger han.
Kampagnen fra Dansk Sprognævn løber frem til årsskiftet. Alle kan i den periode melde ind til nævnet om, hvilke engelske ord og udtryk de helst vil muge ud af det danske sprog.
Målet er at ende med en liste med danske alternativer, som kan erstatte de engelske.
Ifølge Thomas Hestbæk Andersen handler kampagnen også om at beskytte og værne om det danske sprog. For ham handler det om at oplyse borgerne om brugbare alternativer og om at fremtidssikre det danske sprog.
- Så kan vi have en chance for at være med til at påvirke udviklingen, så vi sikrer, at dansk også er et fuldt samfundsbærende sprog på alle områder om mange år, siger direktøren.
Politisk opmærksomhed
Debatten om påvirkning fra engelsk får også politisk opmærksomhed. Senest har partier som De Konservative og Dansk Folkeparti markeret sig. Begge partier ønsker at begrænse, hvor meget engelske ord og udtryk præger dansk.
Står det til Dansk Folkeparti, bør en dansk sproglov blive indført. Ifølge partiet er det danske sprog under pres - i en tid, hvor det engelske fylder for meget, siger kulturordfører Malte Larsen.
- Det er rigtig ærgerligt, at en stor del af det danske sprog gradvist bliver udvandet til fordel for fremmedord, særligt fra engelsk, siger han.
Ifølge Malte Larsen bør politikerne værne om det danske sprog, der ifølge ham har en selvstændig værdi, og som bærer på både kulturarv og historie. Der er stor forskel på, hvordan det danske sprog naturligt udvikles, og hvornår engelske ord kan blive en del af det danske sprog, siger han.
- Det er radikalt anderledes, når begreber og ord fra andre sprog kommer ind og overtager det danske sprog, end når sproget selv naturligt udvikler sig, som det altid har gjort.
Står det til Malte Larsen, bør man lovgive på området, fordi danske ord og udtryk i så højt et tempo bliver erstattet af engelske.
- Det er bekymrende og noget, vi politisk skal gribe ind over for, siger han. Dansk Folkeparti har foreslået, at det bør fremgå af lovgivningen, at dansk er det officielle sprog i Danmark.
Den slags forslag er tidligere blevet indført i lovgivningen i både Norge og Sverige. Det skete i 2009 med en national sproglov i Sverige og i 2021 i Norge. I Sverige fremgår det af loven, at svensk er det officielle sprog i Sverige. Og i den norske lov er et af hovedformålene at sikre norsk som nationalsprog.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
