Der er store geografiske udsving mellem kommunerne, når det gælder andelen af udsatte børn og unge. Det viser en rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som har undersøgt danske børn og unges velfærd og trivsel på en lang række områder.
– Vi ser en tydelig geografisk polarisering af socialt udsatte familier på Sjælland. Her er de koncentreret i Vestsjælland, Sydsjælland og forstadskommunerne vest for København. Omvendt ser vi meget få udsatte familier i de øvrige områder omkring København og i Midtjylland, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten.
Kommunerne er inddelt efter en skala fra 0 til 16, hvor 0 er mindst og 16 er mest socialt udsat. Indekset er baseret på fire parametre, som er forældres indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, og om barnet vokser op med en enlig forsørger. Bedømt ud fra disse kriterier er 0-kommunerne Rebild, Favrskov, Skanderborg, Lejre, Dragør, Furesø, Egedal og Allerød, mens 16-kommunerne er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Brøndby. Tallene for alle kommuner kan ses på dette interaktive kort.
Rapporten 'Børn og unge i Danmark 2018' er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.697 børn og unge og viser udviklingen i børn og unges trivsel og velfærd de seneste otte år. Den belyser deres materielle velfærd, helbred, selvvurderet trivsel, sociale relationer og fritidsliv, eksempelvis at flere skilsmissebørn har fået deleordninger, og at 40 pct. børn og unge med indvandrerbaggrund lever i familier, hvor ingen voksne har arbejde, mens det kun er gældende for 8 pct. af etnisk danske børn.
Rapporten finansieret af Velux Fonden og Bikubenfonden og er den tredje i en række. To tidligere rapporter udkom i 2010 og 2014.
mk
Læs eller download rapporten
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.