dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

100.000 timers forsinkelse hvert døgn

Trængsel giver forsinkelser på 100.000 timer hvert døgn i hovedstadsområdet
6. SEP 2004 10.31
Nyt dansk forskningsprojekt viser, at bilkøer giver forsinkelser på 100.000 timer per døgn i hele hovedstadsområdet. Alene i Københavns Kommune er der forsinkelser på 4.000 timer i den værste morgentime hver morgen.

Det er den første systematiske undersøgelse af trængslen i et større byområde. For første gang kombinerer man bl.a. maskinelle og manuelle tællinger med hastighedsmålinger fra GPS-modtagere, der har været monteret på 400 biler. Det giver systematiske målinger af hastigheden for hvert sekund på alle tider af døgnet.

Projekt Trængsel er udført af COWI, Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Københavns Universitet, Vejdirektoratet og Center for Trafik og Transportforskning (CTT) ved DTU og har fået støtte fra Trafikministeriet og Transportrådet. Opgørelsen er foretaget i Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, og København og Frederiksberg Kommune.

Hvad er trængsel?
Hovedformålet med forskningsprojektet er at finde ud af, hvad trængsel egentlig er, at udvikle nye metoder til at opgøre trængsel og at undersøge hvor store trængselsproblemerne er.

Forskningsprojektet viser, at det ikke kun er i myldretiderne (kl. 7-9 og 15-18), at der er meget trængsel. Der er også betydelig trængsel uden for myldretiden.

Selvom trængslen er stor på motorvejsnettet i København (ca. 10.000 timer) er den største del af trængslen på det resterende vejnet. Heraf ca. 40.000 timer i Københavns Kommune.
Men der er ikke kun trængsel i det indre København. Trafikpropperne har bredt sig til hele regionen.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/100-000-timers-forsinkelse-hvert-doegn

GDPR