
Foreningen Fair Varme Odsherred, der repræsenterer 1100 fjernvarmekunder, klager til både Forsyningstilsynet og Ankestyrelsen.Det skriver DR.dk.
De nordvestsjællandske varmekunder klager til Forsyningstilsynet over prisstigninger på op mod 70 procent og høje gebyrer for kunder, der ønsker at udtræde.
Prisstigningerne er kommet, efter at Odsherred Forsyning sidste år blev taget under rekonstruktion med en gæld på mere end én milliard kroner.
En del af den store gæld i Odsherred Forsyning skyldes en fejlslået udrulning af fjernvarme i datterselskabet Odsherred Varme.
Nu er både Odsherred Forsyning og Odsherred Varme ifølge DR under rekonstruktion.
5. maj skal rekonstruktionsplanen fremlægges i Skifteretten i Holbæk.
- Der er gæld for over en milliard, og det skal helst ikke være fjernvarmekunderne, der kommer til at betale alt for meget af den, siger advokat Nikolaj Juhl Hansen, der repræsenterer fjernvarmekunderne, til DR.
Varmekunderne klager også til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne. De mener ikke, at Odsherred Kommune har ført tilstrækkeligt tilsyn med Odsherred Forsyning og Odsherred Varme.
Desuden har kommunen efter klagernes mening ikke taget skridt til at sikre fjernvarmekunderne en alternativ varmekilde, hvis Odsherred Varme ender med at blive erklæret konkurs.
Hverken Odsherred Kommune eller Odsherred Forsyning har ønsket at stille op til interview med DR om sagen.
Odsherred Forsyning skriver dog til DR, at man har "tillid til at både Forsyningstilsynet og Ankestyrelsen vil foretage en grundig og objektiv vurdering".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.