De er aldrig kommet i gang med en uddannelse, de har ikke noget arbejde, mange af dem sover om dagen, lever om natten, ofte med misbrug og kriminalitet som omdrejningspunkt. Udviklingen er stærkt bekymrende, siger formanden for landets socialchefer, Ole Pass.
- Det er en gruppe, vi ikke tidligere har set i det omfang i kontanthjælpssystemet. Det er unge, der er droppet ud af alt og har sat sig uden for samfundets normer. Ofte er misbrug og kriminalitet en del af hverdagen, familieliv er erstattet af gruppetilhørsforhold, og døgnrytmen ikke tilpasset solens gang - måske snarere omvendt. Denne gruppe kan ikke overlades til sig selv og egen - ofte illegal - forsørgelse. Vi er nødt til at lave nye strategier i kommunerne for at få kontakt med de unge, siger formanden.
Socialcheferne indledte deres årsmøde i går, og de unge drop-outs var et af de væsentligste temaer.
Ifølge en særkørsel fra Beskæftigelsesministeriets databaser er der lige mange unge kvinder og mænd i gruppen af drop outs, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, som ikke afleverer noget CV til jobcentrene, og som ikke møder op til samtaler.
- Vi kunne standse deres kontanthjælp med det samme, så de ikke får en krone. Men så glider de helt uden for kontakt, og så kan vi ikke forsøge at holde dem fast på en plan for deres fremtid,« siger Ole Pass.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.