dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

14.000 bistandsklienter klar til job

Nye tal viser, at 14.000 kontanthjælpsmodtagere uden videre er kvalificerede til at tage et helt almindeligt job - og yderligere 15.000 er delvist
KORT NYT
13. SEP 2006 10.38
Mens virksomhederne skriger på arbejdskraft, er 14.000 danskere på langvarig kontanthjælp, selvom de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav.

Det viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er den første samlede opgørelse over, hvordan kommunerne har inddelt kontanthjælpsmodtagere i såkaldte matchkategorier. Opgørelsen omfatter alle, der har modtaget kontanthjælp i mere end tre måneder.

De 14.000 fordeler sig med henholdsvis 5.000 i kategori 1, hvilket vil sige, at de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets behov. Knap 9.000 er placeret i kategori 2 og matcher i høj grad arbejdsmarkedet.

Dertil kommer godt 15.000, som er placeret i kategori 3, hvilket vil sige, at de delvist matcher arbejdsmarkedets behov, og derfor kun i en vis grad vil kunne bestride et almindeligt job. Fælles for de tre kategorier er, at kontanthjælpsmodtagere, som placeres i dem, vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bliver tilmeldt AF, skriver Erhvervsbladet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/14-000-bistandsklienter-klar-til-job

GDPR