Lovgivningen på natur- og miljøområdet er langt fra enkel og letforståelig, og der er mange ting at huske på. Så risikoen for, at landmanden uforvarende kommer til at overtræde en eller anden bestemmelse er hele tiden til stede. Derfor igangsætter de 17 kommuner sammen med landbruget en informationskampagne i uge 44. I første omgang udgiver de 17 kommuner og nogle af landbrugets foreninger i fællesskab fire informationsblade: To om håndtering af gylle, et om at passe på naturværdierne i det åbne land og en om tilsyn. Det sidste handler om den myndighedskontrol, som kommunerne fører med husdyrbrug.
Informationsbladene, som har den fælles titel ”Værd at vide”, vil blive lagt på de 17 kommuners hjemmesider. De vil også blive trykt i en form og et materiale, der egner sig til at blive brugt, dér hvor landmanden kommer, f.eks. i malkerummet og ude på traktoren. Endelig vil både landbrugets konsulenter og kommunernes tilsynsmedarbejdere have informationsbladene med, når de besøger landmændene.
Manifestation af aktiv indsat på naturområdet
Med kommunalreformen overtog landets kommuner amternes ansvar for naturen. Det fælleskommunale samarbejde med landbrugets foreninger er derfor også en manifestation af kommunernes aktive indsats på naturområdet.
Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg Kommuner samt Østlige Øers landboforeninger (ØØL).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.