I alt har 42 kommuner søgt, og ministeren efterkommet ønsket fra 19 kommuner. Tilskuddene ydes efter en samlet vurdering af kommunernes ansøgninger og økonomiske vilkår generelt.
- Tilskuddene giver en række vanskeligt stillede kommuner en ekstra hjælp med at få budgetterne for 2009 til at falde på plads. Jeg er overbevist om, at tilskuddene kan lette disse kommuners situation. Jeg håber også, at dette års tidlige udmelding kan hjælpe kommunerne under ét med at overholde økonomiaftalen med regeringen, fordi det er med til at give kommunerne et overblik over de økonomiske vilkår i deres budgetter for 2009, siger Karen Jespersen.
Ø-kommuner
For 2009 er der som i de foregående tre år afsat ekstra 150 mio. kr. i tilskudspuljen. Den ordinære tilskudspulje er dog også blevet reduceret med i alt 29,3 mio. kr., der i stedet indgår i et nyt samlet tilskud til de tre ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø. Beløbet svarer til de tre kommunernes samlede tilskud som vanskeligt stillede kommuner i 2008.
En del af tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner er forlods anvendt til udviklingsaftaler med Bornholms, Langelands og Lollands Kommuner.
De tre kommuner har indgået flerårige udviklingsaftaler med Velfærdsministeriet og dermed fået en ekstraordinær håndsrækning i forventning om, at de opnår kommunaløkonomisk balance på lidt længere sigt. I henhold til aftalerne yder Velfærdsministeriet i år et tilskud på 22,5 mio. kr. til Bornholms Regionskommune, 30 mio. kr. til Langeland Kommune og 60 mio. kr. til Lolland Kommune.
En række kommuner vil endvidere modtage tilsagn om lånemulighed for et beløb på 700 mio. kr. i alt. Desuden vil en række hovedstadskommuner modtage tilskud fra puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder
De fik (i 1.000 kr.):
Odsherred 12.000
Guldborgsund 7.000
Vordingborg 6.000
Assens 7.000
Faaborg-Midtfyn 6.000
Svendborg 10.000
Tønder 8.000
Lemvig 10.000
Syddjurs 7.000
Norddjurs 8.000
Randers 12.000
Morsø 9.000
Skive 7.000
Thisted 10.000
Brønderslev 14.000
Frederikshavn 10.000
Vesthimmerland 18.000
Mariagerfjord 8.000
Hjørring 12.000
Udviklingsaftaler: Tilskud 2008
Lolland 60.000
Bornholm 22.500
Langeland 30.000
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.