dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

28 nomineret til Bedst på Nettet

Tre kommuner og et amt blandt de nominerede
9. NOV 2005 8.56
Mere end 1.000 offentlige hjemmesider er i år blevet vurderet i Bedst på Nettet. Ud af disse er 28 nomineret til syv priser for Bedst på Nettet 2005. Der bliver uddelt en pris i hver af de syv kategorier:
- Social- og sundhedsinstitutioner
- Forsknings-, rådgivnings- og uddannelsesinstitutioner
- Statslig forvaltning
- Kulturinstitutioner
- Kommuner og amter
- Portaler
- "Dommerpanelets specialpris: Digital selvbetjening for borgerne"

I kategorien kommuner og amter er Ishøj, Odder og Karlebo kommuner samt Århus Amt nominerede.
I kategorien kulturinstituoner er de nominerede Helsingør Kommunes Biblioteker, Horsens Bibliotek, Køgebibliotekerne og Vordingborg Bibliotek.

I staten er Erhvervs - og Byggestyrelsen, Rigspolitiet, Slots- og ejendomsstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen nominerede.
Blandt de nominerede portaler er sundhed.dk og Digital Forvaltning (e.gov.dk).

Stor forskel på top og bund
I år har brugervenligheden været i højsædet i Bedst på Nettets vurdering af de offentlige hjemmesider. Årets resultater viser, at der inden for alle institutionstyper er fyrtårne, som viser vejen, og som er nået meget langt i udviklingen af brugervenlige hjemmesider.
Brugerne har generelt nemt ved at finde rundt på de fleste offentlige hjemmesider, og sproget er generelt godt og let tilgængeligt. Men der er også stor forskel på top og bund i Bedst på Nettets årlige undersøgelse af kvaliteten på de offentlige hjemmesider.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/28-nomineret-til-bedst-paa-nettet

GDPR