MIDTJYLLAND: 350 fagpersoner og brugerrepræsentanter fra ind- og udland mødes i Vildbjerg til psykiatrikonference den 26. august, hvor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen åbner.
Konferencen er den fjerde i rækken af tværfaglige konferencer, der sætter fokus på betydningen af menneskelige relationer i behandlingen af psykiske lidelser.
Poul Nyrup Rasmussen indleder med et foredrag, hvor han giver et bud på de overordnede værdier, han mener skal præge psykiatrien. Han vil blandt andet fortælle, hvordan det er at være pårørende til en psykisk syg, når tragedien rammer.
Over tre dage er der en lang række oplæg fra blandt andre psykiatere, psykologer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, tidligere psykiatrisk patienter og en filosof. Oplægsholderne kommer fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Konferencen har fået overskriften 'Psykose, relation og mestring. Virkelighed er det, der virker'. Med 350 deltagere er konferencen den hidtil største i rækken af mestringskonferencer, som Regionspsykiatrien Herning står bag.
Deltagerne kommer fra blandt andet behandlingspsykiatrien, kommunerne og bruger- og pårørendeorganisationer, og de tager turen til Vildbjerg fra hele Danmark samt Skandinavien.
- Målet med konferencen er at give deltagerne ny faglig viden om, hvordan man i både hospitalspsykiatri og socialpsykiatri gennem relationsarbejde bedst muligt kan støtte patienter og pårørende til at mestre psykisk lidelse, siger Lisbeth Frølund Davis, der har været med til at arrangere konferencen og til daglig er funktionsleder af Center for Relationsbehandling, Mestring og Miljøterapi i Regionpsykiatrien Herning.
Læs mere om konferencen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.