44 kommuner har ansøgt om særtilskud – se oversigten her

Tæt på halvdelen af landets kommuner venter i øjeblikket på at få svar på, om der er flere penge at hente fra staten i 2025. 44 kommuner har ansøgt om at få del i særtilskudspuljen, som er målrettet vanskeligt stillede kommuner. Kommunerne har samlet ansøgt om 2,2 mia. kr.

Særtilskudspuljen er på 800 mio. kr., hvoraf 182 mio. kr. allerede er øremærket. I juni indgik Langeland, Lolland, Læsø og Morsø udviklingspartnerskaber, så kommunerne hvert år er sikret at modtage henholdsvis 37, 120, 5 og 20 millioner kroner fra puljen. Disse beløb kommer oven i de beløb, som de fire kommuner i øvrigt har ansøgt om.

I ansøgningerne, som kommunerne har sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fremgår det, at mange står med samme udfordringer. Heriblandt skævheder i udligningsordningen, fejl i beregning af ejendomsskatten, et voksende specialiseret socialområde, større andel af ældre og ikke mindst lav likviditet og høj gæld.

Demografisk skævhed

Bornholms Regionskommune ligger i toppen med en ansøgning på 180 mio. kr. efterfulgt af Odsherred med 175 mio. kr. Begge begrunder ansøgningen med demografiske udfordringer samt voksende udgifter på det specialiserede socialområde.

"Nedgang i befolkningen og skæv aldersfordeling, hvor andelen af ældre og mindre børn er stor i forhold til andelen af unge og erhvervsaktive, øger presset på økonomien, samtidig med at netop denne alderssammensætning gør, at Bornholm bliver underkompenseret i udligningssystemet," skriver Bornholm i ansøgningen.

Kommunen skriver ligeledes, at ”kommunen bliver i udligningssystemet ramt på, at en del af vores meget omkostningstunge børn ikke indgår i befolkningsgrundlaget, da de er anbragt udenfor øen".

Odsherred Kommune beskriver også demografisk skævvridning med tredje største vækst af ældre borgere over 70 år på tværs af landet.

Kommunen tilføjer, at "Odsherred Kommune i 2025 har landets højeste beskatningsniveau og en langfristet gæld over landsgennemsnittet. Hertil har Odsherred Kommune en likviditet pr. borger primo 2024, der er under landsgennemsnittet".

Lavere beløb, samme udfordringer

Blandt ansøgere med de laveste økonomiske ønsker er Nordfyns, der har ansøgt om 10 mio. kr., og Hvidovre, der har ansøgt om 12 mio. kr.

Her går samme udfordringer igen som på Bornholm og i Odsherred.

I ansøgningen skriver Nordfyns Kommune:

"Det specialiserede socialområde for såvel børn og unge med særlige behov som for voksenområdet er i vækst, mens kommunen afholder tiltagende udgifter på overførselsområdet, herunder til førtidspension. Med en likviditet pr. borger under landsgennemsnittet, et lavt beskatningsgrundlag pr. borger samt et relativt højt beskatningsniveau er kommunen vanskeligt stillet i forhold til at finansiere de tiltagende udgifter på baggrund af både demografi og socioøkonomi."

I ansøgningen fra Hvidovre lægges der også vægt på beskatningsgrundlaget, og "at Hvidovre Kommune oplever et tiltagende pres vedrørende udgifter til børn og unge med særlige behov, hvor kommunens udgifter mellem 2021-2023 tiltog med 12,7 pct., og hvor refusionen via den centrale refusionsordning i perioden lå 22,5 pct. over landsgennemsnittet".

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke sige præcis, hvornår kommunerne vil få svar på ansøgningerne.

Opdateret 13.17: tidspunkt for svar på ansøgningerne ændret fra ultimo august til uvist efter opfølgning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.