514 personer er smittet med coronavirus i Danmark, oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag.
- Vi har bevæget os videre til næste fase af, hvor smittede herhjemme også begynder at smitte hinanden, siger hun.
Alles adfærd bliver helt afgørende for, at spredningen ikke bliver værre. Vi skal hellere handle i dag end i morgen, siger statsministeren.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) deltog også ved pressemødet. Han oplyste, at to af de 514 smittede er indlagt i kritisk tilstand. I alt ti er i øjeblikket indlagt med virusset.
- Vi har ti, der i øjeblikket er indlagt. To af dem er indlagt i kritisk tilstand på intensivafdelinger. Tallet er steget på en måde de seneste dage, hvor vi ser den mest dramatiske stigning i antallet af smittede i Europa.
- Vi er ved foden af epidemien, coronavirus er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder, sagde Magnus Heunicke.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.