AARHUS: Selvom Dao fra årsskiftet har overtaget brevomdelingen i Danmark, betaler Aarhus Kommune fortsat Postnord for at løse opgaven. Det skriver Århus Stiftstidende. Årsagen er, at Dao ikke kan dokumentere, at man lever op til kommunens retningslinjer for arbejdshold.
"Udfordringen er primært Daos overholdelse af overenskomstlignende forhold til deres underleverandører," skriver økonomidirektør i Aarhus Kommune Eddie Dydensborg til lokalavisen.
Aarhus Kommune sender i stedet breve ud forklædt som pakker med Postnord, hvilket er langt dyrere end normal brevomdeling. I 2025 brugte Aarhus Kommune 217.424 kroner på postomdeling via Postnord. Men i år forventer økonomiafdelingen, at udgiften vokser til 664.778 kroner, fordi pakkelevering er i en anden prisklasse.
Siden Dao officielt overtog brevomdelingen i Danmark, er virksomheden blevet mødt med massiv kritik. Breve er blandt andet fundet efterladt i vejkanter, på marker og sågar i pizzabakker på en genbrugsplads.
I februar meldte Region Syddanmark Dao til Datatilsynet, efter at regionen havde oplevet en række problemer med leveringen af post. Blandt andet var sække med brevpost til sygehuse blevet leveret på gulvet i en forhal.
Flere borgere rundtom i landet har også oplevet ikke at modtage deres valgkort i forbindelse med næste uges folketingsvalg.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













