dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

80 mio. til kommunale kulturtilbud

S foreslår forsøg med kulturklippekort og søndagsåbne biblioteker i deres kulturudspil til finansloven
4. SEP 2006 15.15
80 mio. kr. til flere og bedre kulturtilbud i kommunerne - det er et af hovedpunkterne i Socialdemokraternes kulturudspil på finansloven 2007.
De 80 mio. kr. skal, gennem kulturaftaler mellem stat og kommuner, anvendes til nye lokale kulturinitiativer bl.a. forsøg med bedre formidling af og adgang til lokale kulturaktiviteter.

Socialdemokraterne foreslår, at der iværksættes kommunale forsøg med et kulturklippekort, der giver borgerne gratis eller billigere adgang til ti lokale kulturoplevelser indenfor f.eks. teater, koncerter, udstillinger og film.

Desuden foreslår Socialdemokraterne forsøg med søndagsåbent på bibliotekerne samt tilskud til aktiviteter, der kan styrke det lokale folkelige kulturarbejde i bl.a. foreninger og kulturhuse.

Hensyn til ressourcesvage kommuner
Partiets kulturordfører, Mogens Jensen, peger på, at en tredjedel af danskerne i dag slet ikke eller kun i meget lille omfang får andel i kulturtilbuddene.
Ved fordelingen af de 80 mio. kr. skal der tages specielt hensyn til kultur- og ressourcesvage kommuner, og den enkelte kommune skal, for at få andel i pengene, selv bidrage med en tredjedel af beløbet.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/80-mio-til-kommunale-kulturtilbud

GDPR