
Puljen indgår som en del af aftalen om udmøntningen af de første 400 mio. til forbedring af kvalitet i dagtilbud, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om. Der er planlagt to ansøgningsrunder og der er i alt 190 mio. kr. til rådighed for støtte til projekter. Til første ansøgningsrunde, der havde frist i maj 2006, modtog Familiestyrelsen 127 ansøgninger fra kommuner og organisationer.
Der har været mulighed for at søge om tilskud inden for følgende temaer:
· En styrket indsats for og fokus på udsatte børn.
· Styrkelse af ledelseskompetencen i dagtilbud.
· Projekter om kost, ernæring og fysisk aktivitet i dagtilbud.
· Projekter til fremme af skov-, natur- og idrætsdagtilbud.
Ministeriet har givet tilskud til i alt 46 projekter til en samlet sum på ca. 90 mio. kr. Blandt de imødekomne ansøgninger er der hovedvægt på projekter, der har udsatte børn som målgruppe.
Eksempler på projekter der har fået støtte i den pulje er forsøg med ?empowering? af bornholmske forældre, interviews med børn i Bov Kommune for bedre at forstå deres tanker og en tidligere indsats for at fremme sund kost i daginstitutionerne i Brøndby.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.