dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aalborg frikendt for konkurrenceforvridning

Kommunen lever dog kun delvist op til Konkurrencerådets påbud om prisen for hjemmehjælp
Konkurrencerådet har netop taget stilling til Aalborg Kommunes dokumentation for kommunens timepris på praktisk hjemmehjælp. Kommunens timeprisberegning har været behæftet med en række væsentlige fejl, som har betydning for beregning af prisen. Aalborg Kommune har nu korrigeret for disse fejl.

Aalborg Kommune skulle dokumentere, at timeprisen ikke er fastsat kunstigt lavt både med hensyn til personlig pleje og praktisk hjælp. Kommunen har derfor gennemført en stikprøvekontrol for at dokumentere den tid, som kommunen reelt anvender på den praktiske hjælp til rengøring.

Konkurrence på kvalitet
Den kommunale hjemmepleje konkurrerer med private leverandører om at levere hjemmehjælp til ældre efter de såkaldte fritvalgs-regler, hvorefter den ældre vælger mellem privat og kommunal hjemmehjælp. Konkurrencen foregår på kvalitet, og kommunen skal betale den private leverandør samme pris som til "sig selv".

Når prisen er for lav, forvrides konkurrencen til ugunst for de private leverandører, der konkurrerer med kommunen om at levere hjemmehjælpsydelser. Det kan betyde, at de private leverandører fortrænges fra markedet.

Mangler stadig dokumentation
De fejl, Aalborg Kommune har lavet, trækker i hver sin retning, skriver Konkurrencestyrelsen. Tilfældigvis bliver det samlede resultat, at kommunen ikke har ydet konkurrenceforvridende ulovlig støtte til sig selv.

Aalborg Kommune har endnu ikke leveret dokumentation for timeprisen på personlig pleje. Konkurrencestyrelsen beder derfor nu bede Aalborg Kommune dokumentere, at kommunens timepris på dette område ikke er i strid med konkurrencelovens regler om ulovlig, offentlig støtte.

Sagen er en opfølgning på rådets afgørelse af 17. december 2003, hvor rådet fastslog, at Aalborg Kommune havde sat en for lav timepris på disse ydelser.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aalborg-frikendt-for-konkurrenceforvridning

GDPR