Optakten til KV25 har på det sidste handlet meget om Aalborg, efter borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) nu helt trækker sig ud af politik. Seneste nyt herfra er ifølge flere medier, at rådmand Nuuradiin Hussein (S) efter en tænkepause nu melder ud, at han ikke stiller op. Her er det nu Lasse Frimand Jensen og MF Flemming Møller Mortensen, der stadig er på banen. Tidligere trak også Lisbeth Lauritsen sig fra opløbet.
I Norddjurs må Socialdemokratiet ud i endnu en urafstemning for at finde sin spids, oplyser stiften.dk. I første runde fik ingen af de fire opstillede mere end 50 pct. af stemmerne, så der skal en ny runde til.
Kulturudvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen fik 80 stemmer, mens byrådsmedlem Anette Ruby Liebe og arbejdsmarkedsudvalgsformand Karoline Bergkvist Søgaaard hver fik 33. Bent Klim Johansen fik 24 og er nu ude af valget.
Nuværende borgmester Kasper Bjerregaard (V) vandt ved KV21 posten fra den mangeårige brgmester Jan Petersen (S).
I Hedensted har den tidligere borgmester i en enkelt periode - fra 2018-21 - Kasper Glyngø besluttet at forsøge at gå efter posten igen, melder Horsens Folkeblad.
Han afløste ved KV17 Kirsten Terkilsen (V) og blev ved KV21 afløst af den nuværende borgmester Ole Vind (V).
Glyngø fik ved KV21 flest personlige stemmer - 2.789 - mod Ole Vinds 1.890, og S gik et mandat frem fra otte til ni, men måtte alligevel afgive posten til Venstre,der sammen med DF, K og NB satte sig på 15 af 27 mandater.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.