dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Århus får to banderåd

To nye banderåd, hvor politi og lokalsamfund arbejder sammen, skal være en af vejene til at bremse rekrutteringen af helt unge til byens bandemiljøer

ÅRHUS: Selv om Århus gennem lang tid har været forskånet for sammenstød og skyderier i den verserende bandekrig, kører politiet fortsat en intens over­vågning af byens bandemiljø. Og indsatsen bliver styrket den kommende tid med øget fokus på at bremse rekrutteringen af helt unge til bandemiljøerne. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem politiet og skoler, klubber og borgere, der har fingeren på pulsen i lokalområderne, skriver Århus Staitstidende.

- Vi er i fuld sving med at etablere de banderåd, der er en del af regeringens såkaldte bandepakke. De skal have fokus på de helt unge, potentielle bandemedlemmer, så vi kan få brudt fødekæden til banderne, siger Østjyllands politidirektør, Jørgen Ilum.

Banderådene bliver en udbygning på de lokalråd, der allerede findes, hvor politiet samarbejder med blandt ­andre kommunen, skoler og institutioner.  Dem eindes  der to af i Århus - et for hele ­kommunen og et for Århus V.

- Vi skal have fat i 'lillebrødrene' tidligt, så vi kan give dem en idé om, at de har ­andre muligheder end at ­søge mod bandemiljøet. Vi skal hjælpe dem med at skabe andre veje i form af for ­eksempel uddannelse, arbejde og mere sunde fritids­interesser, siger Jørgen Ilum.

tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-faar-to-banderaad

GDPR